Udenrigspolitik

Slavelignende forhold hersker blandt de mange migranter, der bor i Qatar, og tusindvis er døde alene for at bygge overdådige fodboldstadions. Qatar er langtfra et mønsterdemokrati, men heller ikke den store superskurk, som kongedømmet lige nu gøres til.

USA's uskønne exit fra Afghanistan får de regionale stater til at rykke sammen. De er stærkt fornøjede med Kinas engagement i regionen, der stiger i samme hastige takt, som USA flytter sine strategiske interesser til Østasien, skriver seniorforsker Lars Erslev Andersen.

Det ville være misvisende helt at afskrive Kinas rolle i Arktis, men de sikkerhedspolitiske bekymringer for Kinas stigende magt og indflydelse har fået de nordiske lande til at lægge afstand til kineserne, skriver Andreas Bøje Forsby.

Debatten om dansk​ diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing demonstrerer et fornyet pres på partnerskabet mellem Danmark og Kina.

I sin tid lykkedes det USA at holde Sovjetunionen borte fra havnene i Den Persiske Golf. Det bidrog til at USA vandt den kolde krig. Nu vender USA samme inddæmningsstrategi mod Kina. Men er det nok til at bremse kinesernes økonomiske ekspansion og forhindre, at Kina overhaler USA som økonomisk supermagt?

Med den nye strategi er det slået fast, at EU vil spille en rolle i Arktis. Men den russiske reaktion er blot en beskeden forsmag på, hvad den stormagtspolitiske dynamik omkring den arktiske region indeholder, skriver DIIS-forsker Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Den 9.-10. december inviterer Joe Biden til virtuelt globalt topmøde for demokratiet. Topmødet var et af Bidens vigtigste udenrigspolitiske valgløfter, og det spiller en central rolle i administrationens overordnede demokratiagenda. Det officielle formål er at skabe ”demokratisk fornyelse og tackle de største trusler, som demokratier står over for i dag gennem kollektiv handling.” Reelt handler det også om at reetablere USA’s internationale renommé og samle verdens demokratier i fælles front mod Kina, Rusland og andre autokratier.

The fight against covid-19, climate change, and conflict demands a team effort

Politikere ønsker i stigende grad at bruge udviklingsbistanden til at reducere migration ved at ændre på dens grundlæggende årsager, men kan bistanden det? DIIS-forskere prøver i nyt studie at finde dokumentation for bistandens potentiale.

Kan migranter og flygtninge skræmmes eller udskammes til at blive væk eller tage hjem?

Pia Kjærsgaard mener, at grænsehegn gør det muligt at skelne mellem flygtninge og migranter. Men at tro på hegn som en magisk si, der sier de ”sande” ofre fra de ”falske” er urealistisk, skriver DIIS-forsker Sine Plambech.

På grund af den massive folkelige modstand er det ikke lykkedes militæret at opnå kontrol over Myanmar efter militærkuppet i februar. Konflikten er i dag mere voldelig end tidligere på året og bidrager til ustabilitet ved grænsen. Det skaber bekymring i Beijing, for Kina har store strategiske interesser på spil i Myanmar.

Danmark har en udviklingspolitisk tradition for at fokusere på sårbare grupper, blandt andet børn og unge. Det bør også være et fokus i forhold til klimaforandringerne.

Sudan is no longer a large oil producer, but its instability impacts China’s reputation

Fremtrædende skikkelser i Frankrig vender argumenterne på hovedet i debatten om afkolonisering og misbruger begrebet til at legitimere en racistisk dagsorden.

Hvis en bestemt politisk kultur er opstået i Danmark, når det kommer til udviklingssamarbejdet, er den karakteriseret ved instrumentalisering af udviklingsmål og en vilje til at jagte flygtige indenrigspolitiske bekymringer, skriver seniorforsker Adam Fejerskov.

Udviklingsindsatser kan spille en afgørende rolle i at begrænse den klimamigration, der kræver et multilateralt fokus. Men Danmarks udviklingspolitiske strategi er på vej i en anden retning, skriver Lily Salloum Lindegaard.

Mere end 20 mio. mennesker i Yemen – 70 procent af befolkningen – er afhængige af daglig nødhjælp, som er svær at skaffe. For nødhjælpsarbejderne er en del af svaret: biometri.

Militæret har magten, men deres planer med kuppet ligger i ruiner. Økonomien er ved at kollapse, covid-19 raser, og oppositionen vokser. Men der er stadig lang vej til genoprettelsen af demokratiet.

Det irakiske valg den 10. oktober er af afgørende betydning for landet. Det handler ikke blot om, hvem der vinder, men i højere grad om, hvordan vinderen findes.