Rusland taber indflydelse i Sydøstasien
Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2021, var landene i Sydøstasien først ved at åbne op efter en hård Covid-nedlukning, der havde kostet millioner af arbejdspladser. Fokus var derfor på at få gang i den økonomiske vækst og få jobskabelsen tilbage på sporet. I mange af landene var den almindelige holdning, at invasionen var et europæisk og amerikansk anliggende, som de selv måtte håndtere, samtidig med at der i flere lande var en opfattelse af, at USA og Nato havde et medansvar for konflikten.
Selvom den sydøstasiatiske regionale organisation, ASEAN, bygger på princippet om ikke-blanding i andre landes interne anliggender, kunne medlemslandene ikke blive enige om en fælles fordømmelse af Ruslands angrebskrig. Det var ikke forventeligt, at ASEAN ville bakke op om Vestens linje i Ukraine-konflikten, men selv efter ASEAN´s egne standarder, var udmeldingerne udtryk for laveste fællesnævner. Hverken Rusland eller ordet ”invasion” optræder i pressemeddelelserne, der opfordrer til at indlede en fredelig dialog og forhandling mellem ”parterne.”
De enkelte landes udmeldinger har været meget forskellige. Filippinerne og Singapore er de eneste lande, der konsekvent har fordømt invasionen, mens Myanmars militærstyre åbent har støttet invasionen. Vietnam og Laos har afstået fra en fordømmelse, mens Malaysia og Indonesien har været uklare i deres udmeldinger, men stemt for FN´s resolutioner. Thailand har sendt forvirrende signaler og udtrykt, at en fordømmelse af Rusland kun ville gøre situationen værre.
Hvorfor er Sydøstasiens reaktion afdæmpet?
Rusland har historisk haft tætte politiske forbindelser til Vietnam, Laos og militæret i Myanmar, men økonomisk og handelsmæssigt er samarbejdet mellem Rusland og Sydøstasien beskedent. Det forsøgte Præsident Putin at råde bod på, da han lancerede sin ”Turn East” politik i 2012. Formålet var at sikre Rusland bedre fodfæste i Sydøstasien, men initiativet blev aldrig fulgt op med økonomisk støtte og investeringer af betydning. I dag udgør samhandlen mellem ASEAN-landene og Rusland kun ca. 2% af samhandlen mellem Kina og ASEAN og mindre end 5% af USA´s samhandel med regionen.
En væsentlig årsag til ASEAN-landenes afdæmpede reaktioner på invasionen i Ukraine er det tætte samarbejde en række af landene har med Rusland på våbenområdet. Rusland har de sidste 20 år været den absolut største våbeneksportør til Sydøstasien, og selvom eksporten har været faldende de seneste år, leverer Rusland stadig op mod 30% af de samlede våbenleverancer til regionen. Malaysia, Indonesien, Laos, Myanmar og Vietnam er de største aftagere af våben fra Rusland.
Vietnam står alene for op mod 60% af Ruslands samlede våbeneksport til Sydøstasien. Det hænger bl.a. sammen med, at USA først ophævede våbenembargoen overfor Vietnam i 2016. Vietnameserne har ikke lagt skjul på, at våbenimporten fra Rusland har været afgørende for at styrke landets position over for et stadigt mere aggressivt Kina i det Sydkinesiske Hav.
En anden årsag til de Sydøstasiatiske landenes tøven overfor en fordømmelse af invasionen er, at de i forvejen kæmper en kamp for at undgå at blive inddraget i den strategiske rivalisering mellem Kina og USA. De fleste af landene ser ingen fordele ved at markere sig i konflikten i Ukraine, og de reagerer, nærmest per instinkt, neutralt i spørgsmål, der splitter Kina og USA. De ønsker heller ikke at være en del af et vestligt narrativ om, at konflikten i Ukraine er en kamp mellem demokratier og autokratier, og de prioriterer generelt interesser højere end værdier.
Rusland taber indflydelse
De sydøstasiatiske lande har i mange år kunne købe russiske våbensystemer, der var billigere end vestens, og samtidig har de ikke været bundet op på betingelser. De senere år er Rusland imidlertid begyndt at tabe markedsandele på grund af øget konkurrence fra vestlige og asiatiske forsvarsvirksomheder, og samtidig har USA's trusler om sanktioner mod lande, der køber russiske våben, bidraget til, at flere lande har tøvet med indkøb af russiske våben.
Der er nu meget, der tyder på, at flere Sydøstasiatiske landene vil fremskynde en omlægning af deres våbenimport væk fra Rusland. Indonesien har sat en milliardaftale om indkøb af kampfly fra Rusland i bero, og Filippinerne aflyste for nyligt en aftale om indkøb af russiske kamphelikoptere og valgte i stedet amerikanske. Det kommer samtidig med, at Vietnam fremskynder en omlægning og modernisering af sit forsvar i samarbejde med en bredere vifte af lande, bl.a. Israel og Indien.
ASEAN-landene forsøger fortsat at holde sig uden for konflikten i Ukraine, men Rusland er i færd med at tabe markedsandele på våbenområdet i Sydøstasien og dermed også indflydelse. Putins drøm om at få bedre fodfæste i regionen er derfor ved at lide skibbrud.