Asien

Danmark synes i stigende grad at lade Kina diktere sit forhold til Taiwan. I en ny DIIS-rapport kortlægger Andreas Bøje Forsby ikke blot Danmarks, men også de øvrige nordiske landes forhold til Taiwan.

Tre år efter militærkuppet i februar 2021 står militæret svagere end nogensinde over for den brede folkelige modstand og de etniske væbnede grupper, der nu kontrollerer størstedelen af landet. Det har øget den pro-demokratiske oppositions håb om at vælte juntaen.

Indien byder sig til som fremtidens økonomi og et, med vestlige briller, mere geopolitisk trygt alternativ til Kina. Men har Indien faktisk potentialet til at være det de-risking land som blandt andre Danmarks multinationale virksomheder leder efter?

Tre år efter at Myanmars stærke militær kuppede sig til magten i 2021, kan det meget vel tabe kampen mod modstanden, der for alvor vandt frem i 2023. Fremtiden for de demokratiske kræfter i Myanmar er dog stadig usikker.

Indien og Filippinerne mangler selv omsorgs- og sygepersonale, men skal nu betale prisen for, at Danmark i årevis har udhulet sit sundhedssystem og gjort det uattraktivt at være sygeplejerske, skriver Sine Plambech.

Biden har styrket USA's rolle i det militære forsvar af Taiwan. Det markerer et skred i forhold til USA's hidtidige tilgang til Taiwan-spørgsmålet, og bringer det helt ind i kernen af stormagtsrivaliseringen med Kina.

Vietnam er det eneste land i verden, som både fik besøg af præsident Biden og Xi Jinping i 2023. Det vidner om den strategiske betydning, Vietnam har i den intensiverede rivalisering mellem USA og Kina i Sydøstasien. Besøgene ændrer imidlertid ikke Vietnams alliancefri udenrigspolitik.

Behov for samarbejde om grøn omstilling, et tiltagende protektionistisk USA og sulten efter det kinesiske marked har medvirket til, at flere lande i EU ønsker et bedre forhold til Kina.

De private virksomheder er afgørende for at sikre væksten i Kina, hvor erhvervsklimaet har været usikkert

With the Myanmar military junta excluded from COP28, the UN needs to explore alternatives to state attendance – or risk sidelining and underfunding vulnerable, conflict-affected countries

Det er klogt at udelukke Myanmars militærjunta fra COP, men FN kunne overveje alternative repræsentanter. Som et minimum er det vigtigt, at der er stemmer i COP-regi, der sætter konfliktramte og klimaskrøbelige lande som Myanmar på dagsordenen, så de ikke bliver glemt når der skal deles ud af den globale klimafinansiering.

Den gamle system står for fald. Har vesten forstået, hvad det vil sige?

Trods fornyet dialog mellem Washington og Beijing forbliver den strategiske bundlinje uændret. De to stormagter befinder sig i en global kappestrid om magt, indflydelse og status, og så længe Kina fremstår som USAs førsteudfordrer er det vanskeligt at stabilisere relationerne – endsige samarbejde.

Bloc must 'de-risk' clean energy supply chains to reduce dependence

Efter mere end 10 års amerikansk pres har Vietnam og USA underskrevet en omfattende ny samarbejdsaftale. Bringer den Vietnam tættere på Vesten i forsøget på at inddæmme Kina?

Udvidelsen af BRIKS-gruppen styrker Kina, men det er svært at se fordelene ved udvidelsen for Brasilien, der får svære ved at komme til orde og præge dagsordenen for og gennem BRIKS. Men Brasilien får muligvis noget til gengæld i form af øget støtte fra Kina til en reform af FN’s Sikkerhedsråd, hvor Brasilien og Indien ønsker en permanent plads.

Trin for trin og teknologi for teknologi eskalerer konfrontationen mellem de to supermagter. Det er ikke godt for dem – for Europa eller for den grønne dagsorden. Det er tid til at stoppe op og tænke sig om.

Kina og USA fik ikke for alvor nærmet sig hinanden med udenrigsminister Blinkens besøg i Beijing. Dertil er deres indbyrdes forhold grundlæggende alt for konfliktfyldt. Alligevel følger hele verden intenst med fra sidelinjen, fordi fraværet af politisk dialog kan fremskynde en koldkrigslignende rivalisering, hvor andre lande tvinges til at vælge side mellem Beijing og Washington.

Den nye udenrigs- og sikkerhedsstrategi bør også føre til en gentænkning af Danmarks udviklingsbistand. Det kan være vejen ud af den blindgyde, den er havnet i.

Med den nye udenrigspolitiske strategi er Danmark helt på linje med EU i ønsket om at reducere risikoen for at være kritisk afhængig af Kina, især når det gælder sjældne jordarter - de mineraler, der er essentielle for grønne teknologier. Men for at opnå det mål, skal vi i Europa gøre meget mere end blot at grave disse mineraler op af jorden. Vi står over for en enorm, men ikke umulig, opgave med at opbygge alle trin i en lang og kompliceret forsyningskæde for at omsætte vores grønne ambitioner til en industriel virkelighed.

For 10 år siden lancerede Kinas præsident Xi Jinping et af sine udenrigspolitiske flagskibe, Silkevejsprojektet. Det enorme handels- og infrastrukturprojekt har bidraget til at knytte Kina tættere økonomisk til mange lande i verden. Den generelle afmatning i Kinas økonomi fører nu til en større prioritering af nærområdet, Sydøst- og Centralasien. Faldet i Kinas investeringer giver plads til EU.

Vietnam har i årtier udgjort en geopolitisk skueplads for forskellige stormagter. Supermagtsrivaliseringen under Den Kolde Krig er nu erstattet af en rivalisering mellem USA og Kina – og samtidig er Vietnam det land i Sydøstasien, der har de tætteste forbindelser til Rusland.

Nej – Kina kan stadig langtfra matche USA’s unikke magtposition i det internationale system. Ikke blot fordi amerikanerne overgår kineserne militært, økonomisk og teknologisk, men også fordi Washington kan mønstre en stærk vestlig koalition af samarbejdspartnere i bestræbelserne på at stikke en kæp i hjulet på det kinesiske udviklingslokomotiv.