Europa er blevet mere pragmatisk over for Kina

I begyndelsen af december afholdt EU og Kina deres første fysiske topmøde efter Corona pandemien. Sammenlignet med det virtuelle topmøde i 2022 var tonen ved topmødet i december ifølge Josep Borrell (næstformand for Europa-Kommissionen) langt mere forsonlig – der var en gensidig anerkendelse af vigtigheden af et godt forhold mellem Kina og EU og af behovet for at håndtere forskelle og styrke samarbejdet.

Topmødet i december var en foreløbig cementering af en langsom udvikling, som allerede startede i slutningen af 2022 i EU og de europæiske landes holdning til Kina. Fra et meget markant fokus på forskelle i værdier og ideologi mellem Kina og EU har mange lande nu en mere pragmatisk tilgang med økonomiske interesser i centrum.

Europa er stadig splittet i forholdet til Kina, men vægten er tippet fra primært fokus på Kina som en systemisk rival til i højere grad at have fokus på Kina som samarbejdspartner eller økonomisk konkurrent eller begge dele.

Flere europæiske erhvervsdelegationer i Kina

Kort efter Xi Jinping sikrede sig sin tredje periode som leder i Kina i oktober, drog den tyske kansler Olaf Scholz sammen med en erhvervsdelegation til Beijing, og kom hjem med lukrative aftaler. Kort før rejsen godkendte Scholz et kontroversielt salg af en andel i Hamborg havn til den kinesiske statsejede virksomhed COSCO.

I foråret 2023 fulgte en række europæiske ledere Scholz' eksempel og rejste med en stor erhvervsdelegation til Beijing. Formand for Det Europæiske Råd Charles Michel, Spaniens premierminister Pedro Sanchez og den franske præsident Emmanuel Macron var blot nogle af dem, der deltog. Også de vendte hjem med fordelagtige aftaler med kineserne.

Disse europæiske ledere har en fælles mission: De ønsker at styrke de økonomiske bånd til Kina og få bedre adgang til det kinesiske marked. Som led i det vil de føre en ikke-konfrontatorisk politik over for Kina, som minimerer risikoen ved samhandlen, men uden at følge USA's kurs som går ud på at afkoble sig fra Kina.

Disse ledere ønsker fortsat at kunne diskutere uenighed om politiske spørgsmål med Kina, men sådanne uenigheder vil ikke længere hindre samarbejdet, som det har gjort i de sidste tre år.

At flere lande i EU bløder op i deres retorik over for Kina, og at det sker lige nu, er ikke tilfældigt.

Afgørende partner i avanceret teknologi og grøn omstilling

For det første lider den europæiske økonomi stadig under eftervirkningerne af covid-19-pandemien og nu også den langvarige krig mellem Rusland og Ukraine. Inflation, energikrise, lav vækst, lavt forbrug, mindre eksport og høj offentlig gæld bekymrer mange europæiske landes ledere.

De usikre internationale forhold og hyppigere ekstremt vejr bliver set som en vigtig anledning til, at Europa sætter mere ind på at afsøge økonomiske muligheder og klimaløsninger også i Kina.

For det andet er Kina en ekstremt vigtig leverandør af industrielle komponenter til Europa, ikke mindst når det kommer til forarbejdede kritiske metaller, som er nøglekomponenter i grøn teknologi og avanceret teknologi ikke mindst inden for forsvar og sikkerhed.

USA har i en årrække indført flere og flere restriktioner mod import og eksport af teknologi til og fra Kina for at bremse Kinas økonomiske udvikling. I april i år (2023) tog Kina første skridt til en modreaktion og udelukkede et amerikansk chipfirma fra at blive brugt i kinesisk kritisk infrastruktur. Samtidig indførte de restriktioner på eksport af udvalgte kritiske mineraler og metaller, der er nødvendige i grøn energi og avanceret teknologi.

I Europa har man i nogle år forsøgt at opbygge nye forsyningskæder for kritiske mineraler og metaller for at gøre sig mindre afhængig af Kina. Det har vist sig så vanskeligt, at europæiske ledere har indset, at det er umuligt i hvert fald på den korte bane at slippe ud af afhængigheden af Kina.

Den hollandske handelsminister Mark Rutte sagde i maj 2023, at Europa ikke kan opnå grøn omstilling uden Kina. Selv om mange taler om et behov for at mindske risikoen ved den store afhængighed af Kina, er der ingen fælles europæisk definition af, hvordan man laver denne risikoreduktion eller i hvilket omfang, det er nødvendigt.

Mens nogle forstår det som en delvis afkobling, er der mange der ser det som en diversificering eller en "Kina plus en"-strategi, hvor Kina stadig er det vigtigste marked for og leverandør af teknologikomponenter, men hvor man på langt sigt måske kan undvære kinesiske komponenter i forsyningskæden.

Meningsmåling: Europæiske vælgere ser Kina som nødvendig partner

Denne mere pragmatiske tilgang til Kina ser ud til at kunne vinde genklang hos de europæiske vælgere. I april 2023 viste en meningsmåling fra European Council on Foreign Relations blandt borgerne i 11 EU-lande herunder Danmark, at flertallet ikke mener, Kina udfordrer EU eller ønsker at underminere vores styreform. De køber ikke USA’s fortælling om, at vi står i en global kamp mellem demokratier og autokratier.

Meningsmålingen peger på, at europæerne er tilbageholdende med at reducere Kina til at være en sikkerhedsrisiko, medmindre Kina begynder at levere våben til Rusland. De fleste ser Kina som en nødvendig partner for Europa.

Subsidier til amerikanske virksomheder skader Europa

Sidst men ikke mindst er USA's America First økonomiske politik blevet markant mere aggressiv, og det indvirker også i høj grad på Europas behov for at pleje relationer med Kina. I 2022 vedtog kongressen to lovforslag (Inflation Reduction Act (IRA) og CHIPS and Science Act) der giver subsidier til amerikanske industrier og samtidig og forsøger at lokke europæiske, japanske, sydkoreanske og taiwanske virksomheder til at flytte produktionen til USA. De to love kan betyde, at Europa mister en stor del af sin produktion og markedsandele især inden for grøn energi og halvledere.

På trods af at USA er en tæt militær og ideologisk allieret, truer love som disse direkte Europas økonomiske kerneinteresser. Tysklands vicekansler Robert Habeck kaldte i juni 2023 USA's indenlandske subsidier for "en krigserklæring", og den franske præsident Macron sagde til en amerikansk senator i januar 2023: "I skader mit land".

Sideløbende med EU’s mere pragmatiske tilgang til Kina er der faktisk også små tegn på, at USA er begyndt at reparere på forholdet til Kina. Hele fire højtstående embedsmænd blev af Washington sendt til Beijing i år - udenrigsminister Anthony Blinken, finansminister Janet Yellen, særlig udsending for klima John Kerry og handelsminister Gina Raimondo.

Washington har også justeret deres oprindelige tidsplan for, hvornår Kina skulle være helt afkoblet fra kritiske forsyningskæder til USA. Fra at det skulle ske så hurtigt som muligt, til at det nu godt kan vente cirka fem år.

Xi Jinping og Joe Biden mødtes på Bali i november 2022 og igen i San Francisco i november 2023, hvor de begge udtrykte vilje til at forbedre forholdet. USA's mere fleksible tilgang til Kina giver ikke kun USA’s europæiske allierede for eksempel Danmark mere strategisk råderum, det indikerer også, at konkurrencen vil stige mellem USA og Europa om adgangen til det gigantiske kinesiske marked.

Den pragmatiske vending, vi har set i Europas politik over for Kina, vil med stor sandsynlighed fortsætte næste år. Ikke mindst fordi vi står overfor et amerikansk præsidentvalg, hvor usikkerheden både om forløbet af valget og udfaldet er så stor, at Europa er nødt til at holde fast i at beskytte sine økonomiske interesser, ved blandt andet at kunne pleje relationer med andre stormagter end USA.

Kina er fortsat udfordret af USA's langsigtede plan om at inddæmme og isolere Kina. Lederne i Beijing vil derfor formentlig gå relativt langt for at bevare og opnå endnu tættere bånd til Europa som alternativ til et tiltagende lukket amerikansk marked. Kina er glad for Europas pragmatiske drejning, også når landet betragtes som en økonomisk konkurrent, fordi Kina mener, det er lettere at forhandle med Europa om specifikke spørgsmål end at lukke handel på grund af politiske værdier.