Biden rasler med sablen i Taiwan, imens Kinas fremfærd bliver stadig mere aggressiv

Da den Kina-kritiske Lai Ching-te i weekenden vandt valget i Taiwan, placerede den lille østat sig igen midt i den tiltagende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina.

Beijing var stærkt utilfreds med resultatet, mens Washington sendte lykønskninger.

Taiwan udgør det mest sprængfarlige stridspunkt i forholdet mellem Kina og USA. Beijing opfatter øen, der ligger 160 km sydøst for fastlands-Kina, som en del af Kina.

USA har siden 1979 anerkendt styret i Beijing som den eneste repræsentant for Kina – den såkaldte ét-Kina-politik. Men USA har samtidigt omfattende uofficielle relationer med Taiwan og har forpligtet sig til at give Taiwan defensive våben og til selv at opretholde en kapacitet til at modstå en konflikt.

Biden vil forsvare Taiwan militært

Hvorvidt USA vil komme Taiwan til undsætning i tilfælde af en kinesisk invasion har i årevis været et åbent spørgsmål.

Det skyldes, at USA har tilstræbt det, man kalder strategisk ambiguitet: En tvetydighed om USA's ageren, der har til formål at afskrække Kina fra at invadere Taiwan og samtidig afskrække Taiwan fra at erklære uafhængighed.

Da Joe Biden ovenpå valget igen slog fast, at USA ikke støtter Taiwans uafhængighed, fortsatte han på papiret den hidtidige amerikanske strategi om ambiguitet.

Men USA's præsident har også gentagne gange udfordret selv samme ambiguitet ved at erklære, at USA vil forsvare Taiwan militært i tilfælde af et kinesisk angreb og dermed signaleret, at USA vil være villig til at risikere krig med Kina over Taiwan.

Efterhånden har Biden sagt det så mange gange, at det ikke kan affejes som en fortalelse. Her markerer Biden altså, at USA vil gå betydeligt længere i tilfældet af en invasion af Taiwan, end det er tilfældet med Ukraine.

To spor i Bidens Kina-strategi

For at forstå hvorfor Biden signalerer villighed til at forsvare Taiwan, er det nødvendigt at se på USA's opfattelse af Kina.

For Biden-administrationen er Kina en strategisk rival med intentionen og evnerne til at omforme den internationale orden og udfordre USA's magtposition. Det er en vurdering, der har bred tværpolitisk tilslutning i Washington, om end der er forskellige syn på, hvor langt USA bør gå i forhold til at konfrontere Kina.

Biden-administrationen ønsker at forhindre Kina i at dominere Asien og forsøger derfor at inddæmme landet. Biden har ganske vist gentagne gange afvist, at det skulle være tilfældet, men det er ikke desto mindre, hvad USA gør i praksis.

Bidens Kina-strategi har to hovedkomponenter. For det første foretager man strategiske investeringer i USA, der skal sikre, at landet kan besejre Kina i en langvarig stormagtsrivalisering. Fokus har været på at styrke USA's konkurrenceevne indenfor især nye teknologier.

For det andet søger man at bygge en stærk koalition, der kan være med til at balancere Kina i Asien. Til det formål har Biden-administrationen indgået en række nye, og styrket allerede eksisterende, strategiske partnerskaber med en række lande i Stillehavsregionen.

En vigtig demokratisk forpost

Og det bringer os til Taiwan og øens afgørende geopolitiske betydning for USA i stormagtsrivaliseringen med Kina.

Taiwan er først og fremmest en helt afgørende brik i forsvaret af andre amerikanske allierede i regionen, såsom Japan og Filippinerne, i tilfælde af en krig med Kina.

Men Taiwan er også verdens førende producent af halvledere, der er en kritisk komponent i stort set alt elektronik. Halvledere er af afgørende betydning for, hvem der vinder det teknologiske kapløb i det 21. århundrede – med direkte afledte økonomiske, militære og politiske konsekvenser. USA vil i en årrække fremover være dybt afhængig af taiwanske halvledere.

Endelig har Taiwan i de seneste år formået at transformere sig til et liberalt mønsterdemokrati. Landet er dermed en vigtig symbolsk forpost i det, Biden fremstiller som en kamp mellem demokratier og autokratier.

Stigende militært engagement

I takt med den tiltagende stormagtsrivalisering med Kina har USA intensiveret sin støtte til Taiwan. Det kommer til udtryk i styrkede økonomiske og diplomatiske relationer, for eksempel i form af en række højniveau-besøg de senere år.

Men det vigtigste element er den militære støtte. Her har USA øget salget af våben til Taiwan for milliarder af dollars, men USA er også gået et skridt videre og er begyndt at træne det taiwanske militær. Det er en indsats, man har planer om at udvide. På den måde begynder USA at påtage sig en mere proaktiv rolle i forsvaret af Taiwan.

Det er vigtigt at påpege, at hverken USA eller Kina har interesse i en militær konflikt over Taiwan. En sådan krig ville føre til voldsomme tab på begge sidder, ligesom den ville få omfattende økonomiske konsekvenser for hele verden (analyser peger på, at prisen kunne blive så høj som 10 procent af det globale BNP). Derudover er der selvfølgelig en risiko for, at en krig kan eskalere og i yderste konsekvens blive atomar.

USA's stærke støtte til Taiwan skal ses som et forsøg på at afskrække Kina med det formål at undgå en krig. Men Bidens udtalelser om, at USA vil forsvare Taiwan med amerikanske soldater, markerer også et skred væk fra USA's hidtidige strategiske ambiguitet.

Sammen med Kinas stadig mere aggressive fremfærd bidrager det til at positionere Taiwan-spørgsmålet i centrum for rivaliseringen mellem de to supermagter.