Telefon
+45 6058 9080
E-mail
raso@diis.dk
Download pressefoto

Rasmus Sinding Søndergaard

Seniorforsker
Udenrigspolitik og diplomati
Bio

Primære forskningsområder

Rasmus Søndergaards forskning fokuserer på USA’s udenrigspolitik. Han undersøger særligt amerikanske visioner for menneskerettigheder og demokratiudbredelse og spændinger mellem liberale værdier og nationale sikkerhedsinteresser. Han er desuden interesseret i diplomati, global orden og transatlantiske relationer.

Han følger ligeledes amerikansk indenrigspolitik tæt, hvor han særligt holder øje med valgkampe.

Aktuel forskning

Demokrati og Menneskerettigheder i USA's udenrigspolitik

Rasmus Søndergaards aktuelle forskning undersøger amerikanske visioner for at samle verdens demokratier fra den Kolde Krig til i dag. I sin forskning fokuserer han generelt på både politiske beslutningstagere of ikke-statslige aktører og er særligt opmærksom på samspillet mellem indenrigs- og udenrigspolitik, blandt andet i forhold til Kongressen, præsidentvalg. Hans regionale fokus er primært på transatlantiske relationer, inklusiv kulturelle og politiske aspekter af dansk-amerikanske interaktioner under den Kolde Krig.

Rasmus udgav i 2020 bogen, Reagan, Congress, and Human Rights(Cambridge University Press), der undersøger menneskerettighedsspørgsmål i amerikansk udenrigspolitik i 1980’erne.

Skandinavisk Menneskerettighedsdiplomati i FN

Baseret på forskning udført under projektet “Economic and Social Rights in Scandinavian Diplomacy at the United Nations,” undersøger Rasmus skandinaviske bidrag til globale debatter om menneskerettigheder og økonomisk ulighed i 1970’erne. Han udfører i øjeblikket denne forskning indenfor workshop-serien “Scandinavian Internationalist Diplomacy, 1920s-1970s,” som han er medarrangør af.

Folkeforbundet og International Ret

Som et medlem af det kollektive forskningsprojekt “Laying the Foundations: The League of Nations and International Law, 1919-1945,” arbejder han også på en biografisk artikel om den Amerikanske jurist Manley O. Hudson.