Bidens demokratiagenda giver muligheder for Danmark

En styrkelse af demokratiet er en afgørende prioritet for Bidens udenrigspolitik.

Ifølge Biden-administrationens midlertidige sikkerhedsstrategi står vi midt i en fundamental debat om, hvorvidt demokrati eller autokrati skal forme verdens fremtid.

Den udmelding skal ses i lyset af Kinas udfordring af USA som verdens dominerende magt, men også som en reaktion på 14 års kontinuerlig tilbagegang for demokratiet på den globale scene. Biden vil vende denne demokratiske recession ved at demonstrere, at demokratiet kan levere varen og samtidig bruge opdelingen mellem demokrati og autokrati til at fremhæve forskelle mellem USA og Kina.

Demokratiet presset på hjemmebanen

Ved første øjekast minder Bidens retorik om noget, man har hørt fra tidligere amerikanske præsidenter før Donald Trump: USA's værdier og interesser er to sider af samme sag, og derfor er det i USA's nationale interesse at fremme demokrati og menneskerettigheder verden over. Men samtidig er der tale om en langt mere ydmyg tilgang end tidligere.

Biden-administrationen har således demonstreret en hidtil uset villighed til at anerkende USA's egne demokratiske mangler. I marts erklærede udenrigsminister Anthony Blinken, at det amerikanske demokrati er ved erodere pga. problemer med misinformation, strukturel racisme, ulighed og polarisering.

I en besked sendt til amerikanske ambassader i juli instruerede Blinken diplomater i, at det er o.k. at indrømme USA's demokratiske fejl over for andre lande.

Den tilgang afspejler en erkendelse af, at USA's eget demokrati er ude i tovene oven på fire år med Trump og ikke mindst angrebet på Kongressen den 6. januar 2021. I kontrast til tidligere tiders mere ensporede fokus på demokratieksport skal kampen for demokratiet nu i høj grad også kæmpes på hjemmefronten.

Det er dog langtfra sikkert, at Biden kan levere de indenrigspolitiske reformer, der kræves for at bringe det amerikanske demokrati på ret køl.

Et centralt element i Bidens demokratiagenda er afholdelsen af et globalt topmøde for demokrati. Administrationen har netop meldt ud, at den vil indkalde til et virtuelt møde den 9. og 10. december efterfulgt af et fysisk møde godt et år senere. Deltagerne vil inkludere regeringsledere og repræsentanter fra civilsamfundet og den private sektor. Der er dog fortsat en række vigtige uafklarede spørgsmål.

Det helt store hovedbrud er, hvilke lande der skal have en invitation. Administrationen har meldt ud, at der bliver tale om en blanding af etablerede og nyere demokratier. Mens Danmark synes selvskrevet, har flere af USA's allierede oplevet demokratiske tilbageskridt, der placerer dem i en gråzone.

Det stiller USA over for vanskelige afvejninger af, hvordan man skal vægte strategiske interesser over for demokratiske værdier. Situationen er yderligere kompliceret af USA's egne demokratiske problemer, der giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om USA er den rette vært for et demokratisk topmøde.

Det overordnede formål er også tvetydigt. Officielt hedder det, at topmødet skal skabe demokratisk fornyelse og tackle de største trusler mod demokratier gennem fælles handling inden for tre kerneområder: forsvare imod autoritærisme, bekæmpe korruption og fremme menneskerettigheder.

Samtidigt er der dog ingen tvivl om, at topmødet også har til formål at samle verdens demokratier i fælles front mod et opstigende Kina, som Biden ser som USA's altoverskyggende udenrigspolitiske udfordring.

Men selv om Kina og især Rusland modarbejder demokratiet flere steder, skyldes den globale demokratiske recession primært dårligt politisk og økonomisk lederskab i flere demokratier.

Endelig er de konkrete tiltag og slutproduktet fortsat ukendt. Administrationen lægger op til, at det første møde efterfølges af et års konsultation, koordination og handling fra deltagerne, som der så vil blive samlet op på til det andet møde.

Men det er uklart, hvilke konkrete tiltag til demokratiske forbedringer der forventes af deltagerne, og hvordan de skal vurderes. Hvilke svar der findes på ovenstående spørgsmål, vil være afgørende for initiativets succes.

Mulighed for Danmark?

Et centralt element i Bidens demokratiagenda er et ønske om, at allierede tager medansvar for topmødet. Det giver muligheder for, at Danmark kan få indflydelse. Faktisk er vi allerede godt på vej med Udenrigsministeriets internationale konference, Tech for Democracy, den 18. november, der skal undersøge, hvordan nye teknologier kan være med til at styrke demokrati og civilsamfund.

I oplægget til konferencen foreslås et samarbejde mellem stater, techindustri, medier og civilsamfund. Et sådant initiativ kan være med til at sætte teknologi på dagsordenen for Bidens topmøde og tjene som en model for, hvordan man inkluderer civilsamfundet.

Samtidigt synes en aktiv dansk rolle i forbindelse med demokratitopmødet at harmonere med udenrigsministerens målsætning om, at Danmark skal føre en værdibaseret udenrigspolitik, hvilket er udset som det centrale pejlemærke i regeringens kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Dene analyse er blevet bragt i Jyllands-Posten som del DIIS´ samarbejde med avisen.