DIIS’ persondatapolitik

Hvis du udleverer personlige oplysninger til DIIS, beskytter vi dine data, så du kan føle dig tryg. Her kan du læse vores persondatapolitik.

DIIS indsamler personoplysninger via hjemmesiderne www.diis.dk og www.folkedrab.dk, og når du sender os e-mails eller breve. Hvad enten du besøger vores hjemmeside, udfylder en af vores formularer, tegner abonnement på nyhedsbreve eller skriver til os, så indsamler og behandler vi altid personoplysninger efter gældende lovgivning og vejledninger. DIIS respekterer alle ønsker om at holde personlige oplysninger fortrolige, og vi er opmærksomme på at der er behov for at de personlige oplysninger, som vi modtager, skal beskyttes og behandles forsvarligt.

 

Når du besøger hjemmesiden, ved personlig eller skriftlig kontakt eller på anden måde afleverer persondata til DIIS, accepterer du samtidig vores persondatapolitik.

DIIS indsamler og anvender personoplysninger på to måder:

1. Personoplysninger du selv afgiver
Vi indsamler og behandler personligt identificerbare oplysninger om navn, titel, firma/organisation, adresse, mail, telefonnumre, CV'er m.m.

Disse personoplysninger anvendes til følgende formål:

  • Abonnement på nyhedsbrev
  • Tilmelding til arrangementer/kurser
  • Bestilling af udgivelser
  • Oprettelse som låner i vores bibliotek
  • Generelle henvendelser gennem formularer på hjemmesiden
  • Besvarelse af e-mails eller breve
  • Vurdering af potentielle medarbejdere eller konsulenter

2. Statistik om dit besøg på vores hjemmeside
Når du besøger diis.dk har vi fravalgt at kunne genkende tilbagevende besøgende, hvorfor der ikke anvendes cookies (og heller ikke IP-oplysninger). De anonyme oplysninger om de enkelte besøg gemmes på server som kun vi og systemleverandøren har adgang til, og benyttes alene til at lave rapporter om brugen af hjemmesiden. Data videregives ikke til 3. part.

Læs mere om vores cookie-politik

Hvis du abonnerer på vores nyhedsbrev indsamler vi også oplysninger om åbning af nyhedsbrev samt brugen af links i nyhedsbrevet, for løbende at kunne forbedre nyhedsbrevet, og evt. målrette de informationer, som du modtager, så de i videst muligt omfang passer til dine interesser.

Sletning af personoplysninger
Dine personoplysninger bliver slettet, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de ovennævnte formål. Vi kan dog behandle og opbevare dine personoplysninger til brug for statistik i op til 24 måneder. Hvis vi opbevarer dem længere, gør vi det i anonymiseret form, medmindre det drejer sig om oplysninger i forbindelse med ansættelser og konsulentopgaver, hvor vi er forpligtiget til at opbevare oplysningerne i op til 5 år.

Sikkerhed og opbevaring af personoplysninger og data
Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Det er kun de medarbejdere hos DIIS, der har brug for oplysningerne, der har adgang til dem.

De data, som indtastes på hjemmesiden, overføres krypteret mellem brugerens browser og hjemmesiden. Eventuelle e-mails sendes desuden krypteret, hvis din e-mail understøtter dette. Sikkerheden omkring data følger Datatilsynets krav og anbefalinger

Videregivelse af oplysninger
Vi videregiver ingen personoplysninger nævnt under punkt 1 til tredjepart, med mindre du har givet os dit samtykke. Data om din brug af websitet videregives til tredjepart i forbindelse med besøgsstatistikker. Du kan se, hvilke tredjeparter der er tale om under vores cookie/cookie-politik-diispolitik.

Vi benytter en række leverandører til opbevaring og behandling af data, fx hosting af hjemmeside og administration af abonnenter til nyhedsbreve. Disse leverandører behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Indsigt og klager
Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi behandler om dig. Du kan desuden til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes. Du kan også tilbagekalde dit samtykke til, at der bliver behandlet oplysninger om dig. Hvis de oplysninger, der behandles om dig er forkerte, har du ret til at få dem rettet eller slettet. Henvendelse herom kan ske til communications@diis.dk. Hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at tage kontakt til Datatilsynet.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger:
Hjemmesiden ejes og udgives af

DIIS ∙ Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 117
2100 København Ø
Telefon: +45 3269 8787
Email: communications@diis.dk

Senest opdateret 24. februar 2021