USA og Kina kæmper om Vietnams gunst
Det vakte opsigt, da præsident Biden i september udeblev fra Asean-topmødet i Indonesien og i stedet tog til Hanoi for at opgradere samarbejdet med Vietnam. I december fulgte Xi Jinping efter, i øvrigt Xis eneste bilaterale besøg i hele 2023.
Der er flere grunde til, at Vietnam indtager en central plads på den geopolitiske scene i Asien. Vietnam er således det eneste land, der både har maritime grænser til Kina, adgang til de vitale skibsruter i Det Sydkinesiske Hav og samtidig deler en lang landegrænse med Kina.
Derudover har Vietnam de seneste tre årtier oplevet økonomiske vækstrater på over 6 pct. om året, hvilket har bidraget til at løfte hovedparten af befolkningen ud af absolut fattigdom. Et hastigt voksende hjemmemarked med en købekraftig, ung befolkning har gjort Vietnam attraktivt, ligesom omkostningsniveauet – særligt lønningerne – er konkurrencedygtige, f.eks. i forhold til Kina. Mange virksomheder vælger i stigende grad Vietnam som et alternativ eller supplement til produktion i Kina.
USA er Vietnams næststørste handelspartner og største eksportmarked. Men det, der for alvor forener Vietnam og USA, er den fælles bekymring over Kinas voksende selvhævdelse i regionen og i særdeleshed i Det Sydkinesiske Hav.
Under Bidens besøg i Vietnam underskrev de to lande en »omfattende strategisk samarbejdsaftale«, der giver Vietnam adgang til ny teknologi i forhold til kunstig intelligens og halvledere, men også i forhold til den grønne omstilling.
Aftalen muliggør et samarbejde om sjældne jordarter, hvor Vietnam besidder verdens næststørste reserver. Den åbner også op for et udvidet forsvars- og sikkerhedspolitisk samarbejde med fokus på maritim sikkerhed på et tidspunkt, hvor Vietnam arbejder på at gøre sig mindre afhængig af russisk våbenimport.
For USA drejer aftalen sig om at styrke relationen til et land, der både samarbejder med, men også står op imod Kina, blandt andet i Det Sydkinesiske Hav. USA ved godt, at Vietnam ikke bliver en ny forsvarsallieret, og at landet ikke vil indgå i en alliance med fokus på at inddæmme Kina.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen måtte USA sluge en række kameler, herunder melde ud, at det respekterede Vietnams politiske system, ligesom amerikanerne måtte nedtone retorikken om menneskerettighedsspørgsmål.
Kinas relation til Vietnam er kompleks. De to kommunistpartier deler et ideologisk fællesskab, hvor bevarelsen af etpartisystemet har højeste prioritet. Kina er Vietnams største samhandelspartner, og de seneste par år er de kinesiske investeringer i Vietnam eksploderet, blandt andet som følge af, at flere kinesiske virksomheder har flyttet dele af produktionen til Vietnam og nyder godt af Vietnams mange frihandelsaftaler. Samtidig skal det vietnamesiske kommunistparti håndtere en voksende nationalisme og anti-kinesisk stemning i befolkningen som følge af de løbende sammenstød i Det Sydkinesiske Hav.
Xis mål med besøget var at få Vietnam ombord i det diffust definerede »fællesskab med en fælles fremtid«, som er det erklærede mål i Kinas naboskabsprogram. Landene underskrev 36 aftaler, der var fokuseret på at styrke partirelationerne, innovation, grøn omstilling og infrastrukturprojekter. Det blev blandt andet aftalt at etablere en jernbanelinje mellem det sydlige Kinas vigtigste by, Kunming, og Vietnams store havneby i nord, Haiphong.
Under Xis besøg blev udviklingen i Det Sydkinesiske Hav også drøftet. Her står landene stejlt over for hinanden, og der er ingen løsning i sigte og fokus var derfor på, hvordan yderligere eskalering kunne undgås.
Vietnam har formået at udnytte Bidens og Xis besøg til egen vinding uden at give større indrømmelser. Den vietnamesiske økonomi står over for en omstilling, hvor der bliver brug for en række af de videnskabelige og teknologiske indrømmelser, USA har stillet i udsigt, ligesom der er et enormt behov for de infrastrukturinvesteringer, Kina har lovet.
Vietnam står styrket tilbage efter stormagtspræsidenternes besøg og holder uændret fast i sin alliancefri udenrigspolitik. De kommende år vil vise, om Vietnam kan fastholde sin strategiske autonomi vis-a-vis stormagterne. Det vil kræve en fortsat udvidelse af samarbejdet med de større asiatiske lande og EU-landene, men Vietnam vil gøre alt for at fastholde sin uafhængighed af enkeltlande eller alliancer.