”Myanmar er ikke en glemt konflikt, det er en ignoreret konflikt”

Da Myanmars militær i februar 2021 kuppede magten og satte Aung San Su Kyis regering på porten, fulgte der udbredt fordømmelse fra det internationale samfund. Godt et år senere invaderede Rusland Ukraine, og derefter blev konflikten i Myanmar skubbet ud i glemslen. Men på trods af det internationale samfunds fravær har militærjuntaen haft mere end svært ved at få kontrol med landet. En række af Myanmars mange etniske hære kæmper mod militærstyret, men også stadig flere civile forlader byerne for at slutte sig til modstandsgrupper i især landområderne, hvor militærets kontrol er yderst begrænset.

- Det er første gang i Myanmars nyere historie, at der er sammenstød over hele landet, og militæret er langt mere pressede end nogensinde før. De har simpelthen svært ved at kæmpe mod så mange forskellige grupper overalt i landet på én gang, siger senioranalytiker og tidligere ambassadør i Myanmar John Nielsen.

Den 12. maj afholder han, sammen med seniorforsker Hele Maria Kyed og internationale kolleger, en konference på DIIS om den væbnede modstand i landet. Fokus vil være på de væbnede etniske grupper, især i den nordøstlige Shan State, og på de forskellige forsøg på at etablere lokalregeringer og andre former for lokale administrationer som alternativer til militærets centralregering.

End game

- Myanmar befinder sig i en krisetilstand. Nogen betegner det en ”lavintensiv krig,” men mere end 30.000 er døde, her i blandt 3000 civile. 1,5 millioner mennesker er internt fordrevne eller på flugt. Økonomien har mistet en fjerdedel af sin værdi og millioner af burmesere er kastet ud i absolut fattigdom. Skoler og hospitalsvæsen kører ikke engang på halv kraft, blandt andet på grund af civil modstand mod militærstyret, siger John Nielsen.

På trods af den omfattende krise er der ingen tegn på, at der er en løsning på vej inden for en overskuelig fremtid.

- Ingen af parterne er interesserede i at forhandle om en løsning. Begge sider betragter det her som et end game. De væbnede grupper og store dele af befolkningen kan ikke acceptere igen at skulle leve under militærstyrets diktatur. Og omvendt kan militæret ikke leve med at indgå en aftale, hvor de skal afgive magt. Derfor kan konflikten trække ud i årevis, siger John Nielsen.

Ukraine tager opmærksomheden

Da militæret tog magten ved et kup den 1. februar 2021 blev militærjuntaen mødt af skarpe fordømmelser fra det internationale samfund og i særdeleshed Vesten. Men efter Ruslands invasion af Ukraine er Myanmar forsvundet fra den internationale radar.

- Man taler om, at det er en glemt konflikt, men der er mere tale om en ignoreret konflikt. Vesten har indført sanktioner mod militæret, men det har ikke ført til nogen adfærdsændring fra militærjuntaen. En voldsom stigning i den illegale økonomi inden for narkotika og sjældne jordarter, vidner om, at militæret godt ved, hvordan de skal håndtere sanktionerne, siger John Nielsen.

Hvorfor er der ikke en stærkere reaktion fra Vestens side?

- Det handler både om, at Ukraine tager al opmærksomheden, men det skyldes nok også, at Vesten ikke, bortset fra en kortere periode i den demokratiske åbning, har haft tætte forbindelser til Myanmar. Det har Kina til gengæld, og vi har hidtil været varsomme med ikke at blande os for meget i en del af verden, som kineserne betragter som deres nærområde.

Hvordan har modstandsbevægelsen reageret på den manglende internationale opbakning?

- Modstandsbevægelsen er dybt skuffede og med god grund. De har måske haft urealistiske forventninger til, hvad det internationale samfund kunne stille op. FN er stort set holdt ude og har slet ikke kunne spille en rolle. Der bliver givet en del penge til lokale NGO´er, men Vesten leverer ingen våben. Derfor står vi i en situation, hvor modstandsbevægelsen nogle steder står med jagtgeværer, men bliver mødt med russiske og kinesiske kampfly. Modstandsbevægelsen har ikke længere forventninger om at få våben, men man håber, at Vesten vil give penge, så de kan opbygge lokale administrationer i de områder de kontrollerer.

Et geopolitisk problem

Hvis Vesten ikke er på banen ift konflikten, hvem er så?

- Kina har store interesser i Myanmar og kineserne kommer mere og mere på banen. Kinas interesse er at sikre sig adgang til det Indiske Ocean via Myanmars vestkyst. For kineserne er det lige meget, hvem der sidder på magten, så længe styret varetager Kinas interesser. Lige nu støtter de militæret, men de har samtidig også kontrol med nogle af de store etniske væbnede grupper på grænsen mellem Kina og Myanmar. Dem vil de også kunne bruge i tilfælde af at situationen ændrer sig.

- For Vesten har Myanmar allerede for år tilbage udviklet sig til en værdipolitisk dagsorden og Vesten har tillagt den geopolitiske vinkel alt for lidt opmærksomhed. Kina arbejder grundlæggende på at få adgang til det Indiske Ocean gennem Myanmar og det bekymrer både inderne og japanerne, og man kan undre siger over, at det ikke bekymrer USA og det øvrige Vesten noget mere, når man tager deres rivalisering med Kina i betragtning, siger John Nielsen.

Hvordan kommer konflikten til at udvikle sig?

- Det er svært at sige, fordi det lige nu er så fastlåst. Militærets strategi er at holde Aung San Su Kyi fængslet, nedbryde hendes parti og samtidig forsøge at stabilisere situationen. På et tidspunkt vil de så afholde et valg, der formelt har deltagelse af mange forskellige partier, men som reelt vil være helt styret af militæret. De håber på at et sådant valg vil kunne give dem en eller anden form for legitimitet i det internationale samfund. Rusland og Kina vil selvfølgelig støtte. De fleste andre Sydøstasiatiske lande vil næppe sige hverken fra eller til. Og store andre dele af verden, for eksempel i Latinamerika og Afrika, vil næppe heller komme med store indvendinger. Det vil formentlig kun være Vesten, der vil gå eksplicit imod. Så det samlede billede kan sagtens blive, at militæret i sådan en situation ender med at have en stille støtte fra over halvdelen af verdens befolkning, siger John Nielsen.

Konferencen “Armed resistance dynamics after the military coup in Myanmar” finder sted på DIIS den 12. Maj kl. 10.00 – 13.00