Nordisk tilpasning til geopolitiske forandringer

DIIS bidrager til fællesnordisk forskningsprojekt

Norden og de nordiske lande står over for nye geopolitiske udfordringer. Sammen med søsterinstitutterne i de andre nordiske lande deltager DIIS i et nyt fællesnordisk forskningsprojekt, der skal kaste lys over, hvordan Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island søger at tilpasse deres udenrigspolitik til en verden i forandring. Seniorforsker Louise Riis Andersen vil stå for den danske del af analysen.

Projektet, Nordic responses to Geopolitical challenges (GEONOR), vil fokusere på to niveauer:

  • Politikformulering og planlægning – især forholdet til stormagterne, de centrale internationale institutioner og nordisk samarbejde.
  • Organisatoriske ændringer i udenrigsministerierne – budget, ressourcefordeling og organisationsstruktur i hjemme- og udetjenesten.
Projektet er finansieret af Nordisk Råd og ledet af NUPI, det Norske Udenrigspolitiske Institut. Resultatet ventes klar i sommeren 2018.      

DIIS Eksperter

none
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 3269 8698