Sådan gik Kina fra vigtig samarbejdspartner til national sikkerhedstrussel

Traditionelt har Danmark haft et godt forhold til Kina. Vi var et af de første lande til oprette diplomatiske forbindelser til Folkerepublikken i 1950. Vi har haft et tæt forskningssamarbejde, hvor kinesiske universitetsstuderende har kunnet læse på danske universiteter og omvendt. En række kommuner har haft venskabsbyer i Kina.

Det samme gælder de øvrige nordisk-baltiske lande i Østersøregionen, som især har haft fokus på at udbygge de økonomiske samarbejdsrelationer med Kina. De baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) har endda i 2016 tilsluttet sig Kinas Silkevejsprojekt, som forsøger at skabe nye handelsruter gennem Asien til Europa.

Vi opfatter Kina som en trussel

Men i løbet af de sidste fem år – og særligt siden 2019 – er forholdet til Kina blevet gradvis dårligere i både Danmark, Finland, Sverige, Estland, Letland og Litauen. Og det skyldes ikke mindst, at Kina nu bliver opfattet som en sikkerhedspolitisk trussel, siger forsker på DIIS Andreas Bøje Forsby.

”Når man læser de officielle trusselsvurderingsrapporter fra de seks landes efterretningstjenester, er det slående hvordan Kina i stigende grad optræder som en sikkerhedspolitisk trussel i dem. Det kommer især til udtryk som en voksende bekymring for, at Kina kan få kontrol over kritisk infrastruktur, og at kinesisk pres kan true vores liberale frihedsrettigheder,” fortæller Andreas Bøje Forsby.

Han har netop udgivet en rapport, hvor han gennemgår seks af de nordisk-baltiske landes forhold til Kina fra 2017 til i dag. Særligt siden 2019 er forholdet til Kina forværret.

”Danmark, Sverige, Estland, Letland og Litauen har alle gjort opbygningen af deres 5G-netværk til et sikkerhedspolitisk spørgsmål og har på forskellig vis taget ekstraordinære midler i brug for at forhindre den kinesiske tech-gigant Huawei i at blive involveret i deres 5G-netværk, tilføjer han”  

Danmark og Sverige har for eksempel involveret deres nationale efterretningstjenester direkte i screeningen af samarbejdspartnere. Fem af landene har reelt smidt Huawei på porten, mens Finland indtil videre tillader Huawei en begrænset rolle i periferien af landets 5G netværk.

Menneskerettighedskrænkelser fylder

I samme periode har de seks lande i Østersøregionen sat større fokus på kinesiske menneskerettighedskrænkelser.

”Det er ikke nyt, at de seks lande opfatter Kina som et undertrykkende regime. Men det er første gang siden 1990’erne, at de nordisk-baltiske lande sammen med ligesindede har konfronteret Kina i disse menneskerettighedsspørgsmål med så stor alvor og vedholdenhed,” siger Andreas Bøje Forsby.

Blandt de nordisk-baltiske lande har Litauen det seneste års tid skilt sig ud ved at anlægge en exceptionelt Kina-kritisk linje.

Den litauiske regering har flyttet ved grænserne for Taiwans repræsentationskontors politiske status i Vilnius, og det litauiske parlament har vedtaget en resolution, der bl.a. betegner Kinas menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang som folkedrab. Tiltag der har fået Kina til at trække sin ambassadør hjem fra Vilnius.

Omvendt går Finland mere stille med dørene og forsøger at bevare gode økonomiske relationer til Kina, men samtidig være kritisk over for regimets undertrykkelse af befolkningen.

Tilmeld dig DIIS-webinar torsdag den 9. december og hør mere om forholdet mellem Kina de nordisk-baltiske lande.

USA’s syn på Kina er afgørende

Ifølge Andreas Bøje Forsby har ændringen i forholdet til Kina fundet sted, efter at USA har anlagt en mere konfrontatorisk linje over for Kina. ”Så når for eksempel Litauen lægger en meget Kina-kritisk linje, kan det også handle om at pleje forholdet til USA, som de baltiske lande er stærkt afhængige af.”

Samtidig med USA’s nye kurs over for Riget i Øst, har styret i Beijing anlagt en hårdere linje både over for interne kritikere og mindretal, men også over for andre lande, som kritiserer regimet.

”Under Xi Jinping er Kina blevet et mere autoritært og repressivt regime, som systematisk undertrykker frihedsrettighederne, som vi bl.a. har set det i Hong Kong og i Xinjiang. Samtidig lader magthaverne i højere grad deres diplomater gå offentligt i rette med enhver, som kritiserer Kina,” fortæller Andreas Bøje Forsby. ”De nordisk-baltiske lande er derfor oprigtigt bekymrede for Kinas udviklingskurs.”

Uanset årsagerne har det afgørende betydning, når en kæmpe økonomi som Kina går fra at være strategisk samarbejdspartner til en sikkerhedspolitisk trussel.

”I det øjeblik man begynder at opfatte en samarbejdspartner som en sikkerhedstrussel, underminerer man den gensidige politiske tillid, som er afgørende for at kunne udbygge samarbejdsrelationerne. At Kina nu opfattes som en sikkerhedspolitisk trussel ændrer derfor på grundlæggende vis de nordisk-baltiske landes forhold til Kina," siger Andreas Bøje Forsby.