Husk børn og unge i klimaforhandlingerne

Klimaflygtningene kommer! Dette budskab er blevet et mantra, når migration inddrages i klimadebatten. Som del af FN´s klimakonference COP26, der løber af stablen i Glasgow 1.-12. november, vil vi høre budskabet igen og igen. Alle siger, at klimaforandringer og migration hænger sammen. Men hvad sammenhængen præcis er, og hvordan andre faktorer fremmer eller hæmmer menneskers bevægelsesmønstre, er sjældent en del af budskabet.

20 millioner årlige klimaflygtninge

Klimaforandringerne betyder, at det er blevet varmere og derfor mere tørt og goldt mange steder. Uden vand kan jorden ikke dyrkes, uden afgrøder kan familier ikke brødføde deres børn. Vejret er samtidig blevet mere uforudsigeligt. Oversvømmelser, jordskred og andre ekstreme vejrfænomener sker hyppigere.

FN anslår, at siden 2009 er over 20 millioner mennesker årligt blevet fordrevet som følge af klimaforandringer, de fleste i udviklingslandene. Over halvdelen af de fordrevne er børn og unge. Det anslås, at klimaforandringerne over de næste 30 år vil tvinge yderligere 200 millioner mennesker på flugt. Hertil kommer dem, der selv vælger at tage et andet sted hen, fordi de ikke længere ser lokale udviklingsmuligheder. De fleste fordrives inden for egne landegrænser, færre til nabolandene og få til vores del af verden.

Børn og unge er særligt udsatte

Børn udgør omkring halvdelen af befolkningen i mange udviklingslande, der samtidig rammes hårdest af klimaforandringerne. Nogen fordrives sammen med deres forældre, andre lades tilbage når forældre rejser ud for at finde alternative overlevelsesmuligheder. Men mange børn og unge tager også afsted på egen hånd. Ofte for at bidrage til familiens overlevelse, andre gange for at undgå deres familiers desperate forsøg på overlevelse, f.eks. ved alt for tidlige tvangsægteskaber.

Børn og unge er særligt udsatte for klimaforandringernes negative virkninger. Fordrevne børn og unge har sjældent adgang til skolegang og tilstrækkelig mad til at vokse og trives. De udsættes også i højere grad for vold og forskellige former for udnyttelse, herunder menneskehandel. Alligevel får hverken storbyernes gadebørn eller de børn og unge der deporteres fra nabolandene den hjælp, de har brug for. Det skyldes dels mangel på ressourcer, men også at børn og unge kun i ringe grad tilgodeses af eksisterende foranstaltninger, der ofte tager udgangspunkt i familier eller voksnes behov.

Behov for viden

Mennesker har altid flyttet sig. for at overleve eller for at udvikle sig. Mange migranter har gennem historien derudover bidraget til den lokale udvikling de steder de forlod for kortere eller længere perioder. Vores viden om migrations betydning for udvikling bygger imidlertid på voksnes erfaringer. Vi ved meget lidt om, hvordan børn og unge oplever klimaforandringer. Hvordan er det at vokse op i deres skygge? Hvordan forestiller de sig overgangen fra barn til voksen midt i katastrofefortællingen? Hvordan spiller klimaforandringernes konkrete aftryk sammen med andre faktorer, der betinger deres lyst og evne til at tage andre steder hen? Og i hvilket omfang tager igangværende klimatilpasningsstrategier børn og unges behov i betragtning?

Behov for inddragelse

Danmark har en udviklingspolitisk tradition for at fokusere på sårbare grupper, blandt andre børn og unge. Det bør også være et fokus i forhold til klimaforandringerne.
Børn og unge i udviklingslandene har stort set ingen andel i de forhold, der har skabt klimaforandringerne. Men de skal vokse op med, og leve længere med, deres konsekvenser. Hvis vi ønsker at bidrage til at skabe bedre opvækstbetingelser i deres hjemlande – og dermed undgå fremtidig migration – må vi begynde at lytte til børn og unges erfaringer: hvordan de oplever, taler om, og håndterer klimaforandringer; hvad deres håb og ønsker for fremtiden er; hvorvidt deres respons på klimaforandringerne fører til episodiske, kortere- eller længerevarende flugt eller migration, eller måske tvinger dem til at blive, hvor de er, fordi de hverken har kræfter eller ressourcer til at flytte sig. Vi må med andre ord inddrage fremtidens mulige migranter i vores vidensopsamling og diskussion af mulige løsninger.