”Esbern Snare” leverer varen til vands, men pirateri skal også bekæmpes til lands

For en stund var verdens øjne rettet imod ”Esbern Snare” i Guineabugten og de varetægtsfængslede nigerianere, som ingen stat tilsyneladende ønsker at modtage til retsforfølgelse.

Imens vi venter på en politisk løsning på et juridisk problem - eller måske snarere en juridisk løsning på et politisk problem - er det værd at spørge: Hvad er formålet med missionen, og hvilket problem løser den egentlig?

Verdens farligste farvand

Hvis oplysningerne, som er blevet fremsat i offentligheden, står til troende, har ”Esbern Snare” og dets besætning handlet inden for Folketingets beslutning og de gældende folkeretlige forpligtelser.

Boardingteamet med specialstyrker om bord har fulgt reglerne om magtanvendelse, og de tilbageholdte blev stillet for en dommer inden for 24 timer.

Når ”Esbern Snare” bekæmper pirateri i Guineabugten, trækker skibet bl.a. på Danmarks erfaring med pirateribekæmpelse ud for Somalias kyst i 2008-2015. Derudover har Danmark siden 2015 leveret betydelig kapacitetsopbygning i Vestafrika af regionale sikkerhedsaktører igennem den danske Freds- og Stabiliseringsfond med det formål at gøre dem i stand til selv at bekæmpe maritim kriminalitet.

Pirateri i Guineabugten er et voksende problem, og i 2020 foregik 95 pct. af verdens gidseltagninger til søs i netop Guineabugten. Derfor går bugten da også under betegnelsen ”verdens farligste farvand”.

Eftersom 30-40 danske skibe sejler i regionen hver evig eneste dag, er det åbenlyst, hvorfor Danmark endelig har valgt at sende et skibsbidrag afsted i en skarp anti-piraterimission.

Handelsskibene skal selvfølgelig sikres, så søfarende ikke risikerer deres liv bare ved at gå på arbejde.

Korruption og elendige livsvilkår

Men imens pirateriet udgør en trussel imod international skibstrafik, herunder danske skibe, har det mindre med havet at gøre, end man lige skulle tro. Det er vigtigt at forstå, at pirateri opstår til lands, det opretholdes til lands, og det bør også bekæmpes til lands.

I Guineabugten skal årsagen til pirateri særligt findes i Nigerias Nigerdelta, det sumpede flodnet lands Nigerias kystlinje. Her hverken kan eller må ”Esbern Snare” sejle, og selv hvis det måtte, kan et krigsskib ikke stille meget op imod problemerne: Pirateriet er bl.a. opstået på grund af elendige livsvilkår, manglende job- og fremtidsudsigter. Oven i dette holdes pirateriet i live af korruption og omfattende mangel på retshåndhævelse.

Selv om pirateriet begås langt ude til søs af voldsparate og kamptrænede kriminelle grupper, afspejler det i virkeligheden helt grundlæggende problemer inde på land.

Ulige og uendelig kamp

Hvis Danmark vil pirateriet til livs, kræver det politisk dialog og diplomatiske kræfter rettet mod især Nigeria. Dets befolkning vokser stærkt, økonomien er et kraftcentrum, og regeringen har en politisk selvfølelse på størrelse med begge. For at råbe Nigeria op må Danmark gå sammen med ligesindede lande med maritime interesser, som f.eks. Frankrig, USA, Storbritannien, Spanien, Portugal og sågar Rusland og Kina - og hanke op i EU ved samme lejlighed - for på den måde at tale med én stemme. Opgaven bliver i samarbejde med Nigeria at identificere langsigtede løsninger på problemerne til lands for at undgå, at de spreder sig til vands.

Det maritime Danmark har helt forståeligt længe råbt på bedre beskyttelse mod pirateri. I den forstand har ”Esbern Snare” helt utvetydigt kæmpe værdi her og nu for de søfarendes sikkerhed. Men det er en både ulige og uendelig kamp, Danmark her har begivet sig ud i.

Så længe fokus forbliver på bekæmpelse til søs (og kapacitetsopbygning af regionale sikkerhedsstrukturer til samme formål), vil årsagerne til problemet på land bestå og dermed fortsat udgøre en risiko for den skibstrafik, som ”Esbern Snare” i disse måneder forsøger at beskytte. Vi mangler ikke kun en udleveringsaftale vedrørende de varetægtsfængslede nigerianere om bord på fregatten, men også en modig og langsigtet politisk dialog.