Hvad sker der, når EU forsyner afrikanske hære med våben og ekspertise i kampen mod globale sikkerhedstrusler?

Siden 2011 har EU haft fokus på at sikre sit ”udvidede nabolag”. Det har blandt andet udmøntet sig i, at Den Europæiske Union ved hjælp af både civile indsatser og træning af militær har forsøgt at skabe stabilitet i den afrikanske Sahelregion.

Sahelregionen består af de fem lande: Burkina Faso, Mali, Niger, Chad, og Mauretanien. Flere af landene har i årevis været præget af voldsomme konflikter. EU ønsker stabilitet for at sikre mod både flygtninge- og migrantstrømme og mod udbredelse af jihadisme, fortæller seniorforsker Signe Cold-Ravnkilde.

Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet ’In a war without allies – The EU’s new role in global security’, som netop har fået støtte fra Carlsbergfondet.

I projektet skal hun sammen med DIIS-forsker, ph.d. Christine Nissen og post.doc. Andrew Lebovich undersøge, hvordan EU’s indsatser i Mali og Niger udmønter sig og bliver taget imod lokalt.

De skal både lave feltstudier og interview med bureaukrater, soldater og borgere som modtager civile og militære indsatser, der ofte handler om at sikre stabilitet med henblik på at bekæmpe terrorisme, migration og konflikt.

”Men en hær som Malis er en kompliceret størrelse, som vi ved har været involveret i en række overgreb mod civilbefolkningen. Så hvad sker der, når vi hjælper med at opruste sådan en hær? Det vil vi godt undersøge,” siger Signe Cold-Ravnkilde.

For at styrke landenes kapacitet til at skabe sikkerhed har EU indledt et nyt initiativ kaldet ’The European Peace Facility’, som muliggør, at EU kan købe våben og ammunition til dårligt udrustede hære i Sahel – for eksempel Malis hær.

Men lige præcis Mali har en meget svag stat, der pt. bliver ledet af den militærjunta, der stod i spidsen for to kup indenfor et år. Hæren kæmper mod en række oprørsgrupper og islamistiske grupperinger, der har forankret sig i lokalbefolkningen i svært tilgængelige grænseområder mellem Mali, Niger og Burkina Faso.

Så hvad sker der, når sådan en hær får flere våben?

Langt fra Bruxelles til Sahel

Siden slutningen af 1990’erne er EU’s fokus skiftet fra, at man ville promovere demokrati og menneskerettigheder i konfliktområder til i højere grad at handle om at sikre EU.

”Når EU’s indsatser bliver formuleret i Bruxelles, har man ét syn på sikkerhed, og på hvordan de vil virke. Men hvad sker der, når de omsættes i praksis, og hvordan reflekterer deres virkninger tilbage på EU's rolle som global sikkerhedsaktør? Det vil vi godt finde ud af,” siger DIIS-forsker Christine Nissen.

Både de civile og de militære indsatser i Sahel møder ifølge de to forskere stor lokal modstand. Både fordi der er en dominerende forståelse af, at EU og EU’s medlemsstater mest er til stede for at sikre deres egne interesser. Men også fordi lokalbefolkningen ikke altid får tilstrækkeligt udbytte af EU’s hjælpeprogrammer, som ofte lander i hænderne på eliten.

Hvordan de civile indsatser bliver formuleret, udmøntet og modtaget, og hvilken effekt de har, er noget af det, forskerne også godt vil undersøge i projektet.

”Og der er meget på spil for EU i regionen. For EU ikke er den eneste aktør, der har en interesse i det her område. Kina, Rusland og Golfstaterne er også involveret og kan måske i nogle tilfælde have en økonomisk interesse i netop ustabilitet. Så hvilken rolle får EU, som udenrigspolitisk aktør i området? Det er noget af det, jeg også håber, vi kan få større viden om med det her projekt,” siger Signe Cold-Ravnkilde.

Projektet har modtaget 3,8 millioner fra Carlsbergfondet. Det starter til maj 2022 og kører i 3 år, hvor forskerne både vil bruge tid på at læse en række officielle dokumenter fra EU og modtagerlandene og på at lave feltarbejde og interviews i Mali, Niger og Mauretanien.