Det Nye Højre ser et Vesten i forfald

Overalt i Vesten er en ny type højrefløj dukket op – og flere steder sidder den ved magten. Dens erklærede dagsorden er et opgør med blødsøden liberalisme, kulturopløsende globalisering og nationsundergravende frihandel. Og neden under den agenda gemmer sig et dybere ønske om at redefinere selve Vestens identitet.

DIIS-forskere undersøger denne udvikling i det nye forskningsprojekt ’World of the Right’ – og det har Weekendavisen skrevet to artikler om. Journalist Heidi Laura har talt med projektforskerne Vibeke Schou Tjalve, Manni Crone og Minda Holm om Det Nye Højres alliancer og ærkefjender på tværs af det historiske og geografiske spektrum: om alt-right-bevægelsen og dens bredere opbakning i USA, om la nouvelle droite og Le Pen i Frankrig, og om den voldsomt politisk indflydelsesrige filosof og ideolog Alexander Dugin i Rusland.

Seriens første artikel ”Brænd det hele ned!” (24. november) handler særligt om det Nye Højres forbindelseslinjer til mellemkrigstidens tankegods og dets fascination af styrke, virilitet, krig og kulturel eller ligefrem etnisk ’renhed’. Artiklen undersøger desuden, hvordan Det Nye Højre – trods store nationale variationer og nuancer – på tværs af landegrænser synes at have fælles ambitioner. I både Rusland, Frankrig og USA taler ikke blot højrefløjen, men aktører langt ind i mere mainstream-politiske sammenhænge, om den liberale orden som en art søvngængersamfund: en femininiseret og fragmenteret kultur uden fornemmelse for formål eller sammenhængskraft og derfor også uden evne til beslutsomhed eller selvforsvar.

Som artiklens titel antyder, er Det Nye Højres dagsorden dermed ikke klassisk konservativ, men snarere – og i nogen grad helt i tråd med mellemkrigstidens spektakulære ideologier – disruptiv. Den eksisterende orden skal nedbrydes – og i en vis forstand er det destruktionen og ikke det, der skal træde i stedet, Det Nye Højre taler og tænker mest om. Derfor kan det nye højre også anskues som endnu en position i tidens tendens til politisk iscenesættelse og identitetskamp: Dens fortalere ”udlever og iklæder sig en identitet,” som projektets leder Vibeke Schou Tjalve citeres for i artiklen, ”snarere end de føler sig som varetagere af en længere idétradition og visse politiske værdier”. Revolutionær disruption, ikke konservativ dyd, er i centrum.

Føljetonens anden artikel, ”Venner og fjender i forfaldstiden” (1. december), går dybere med Det Nye Højres forsøg på at mobilisere politiske alliancer og partnere – ikke mindst med dets bejleri til sportens, militærets og industriens verden. Det er samfundssfærer, der i Det Nye Højres øjne repræsenterer netop dén ubundne maskulinitet og kampånd, som det liberale samfunds institutioner i øvrigt mangler. Artiklen peger dog også på, at bejleriet til alle tre sfærer er fyldt med dilemmaer og allerede har ført til sammenstød og afvisninger: Ikke mindst den militære verden er i vestlig sammenhæng en langt mere regel- og dydsorienteret kultur, end både Det Nye Højre og den bredere geopolitiske tendens i tiden efterspørger.

Endelig fokuserer seriens anden artikel på, at Det Nye Højre reelt har etableret sin magt ved at træde uden for den etablerede politiks arenaer: partier og parlamenter. I stedet har man gjort politiske blogs, sociale medier som Twitter og politiske medier som Breitbart til primære platforme og magtbaser. Det Nye Højres fremtid er, som artiklen konkluderer, derfor tæt forbundet til ikke mindst tech-industriens og big data-diskussionens ditto.