Frankrig

Senegal var kronjuvelen i det franske imperium og kendt for sit stærke demokrati og tætte bånd til Frankrig. Men nu har befolkningen valgt en præsident som vil gøre op med den franske indflydelse i landet.

Lov har virket stik mod hensigten

France’s law prohibiting wearing items of clothing or signs expressing religious affiliation turns twenty years next year. This is an opportunity to look back at the law itself, and to consider its effects upon the French polity. The 2004 law enshrined an intransigent and narrow secularism, so insecure that it cannot accommodate the expression of differences.

Den nye regering vil snart blive tvunget til at placere sig mere tydeligt i tovtrækkeriet mellem EU’s forsvarspolitiske hovedaktører Frankrig, Polen og Tyskland. Deres visioner for forsvarssamarbejdets fremtidige retning er vidt forskellige.

I en aktuel situation af så stor usikkerhed – efter en epidemi og med krig ved EU’s grænser – kan det meget vel være også trygheden ved det kendte tilsat hele tyngden af præsidentembedet, der bidrager til, at Macrons fortælling vinder stort i april. Fra Macron Den Revolutionære i 2017 til Macron Beskytteren i 2022.

Intellektuelle på den yderste franske højrefløj har de senere år fået stor indflydelse politisk også uden for Frankrigs grænser. De har stærke bånd til Rusland, og dele af deres ideologi er gradvist krøbet ind hos flere politiske partier i hele Europa.

Franskmændene har længe ventet på en klar udmelding om, hvorvidt Macron genopstiller som præsident, men med krigen i Ukraine ser det ud til, at det bliver en valgkamp uden kampagne. Det skriver Kirsten Biering.

Macron har mere end de fleste af sine forgængere set behovet for at modernisere det fransk-afrikanske forhold og få gjort helt op med Françafrique-politikken, den gamle franske vane med at ville blande sig i alle dele af de tidligere kolonier. Topmødet mellem EU og AU, der løber af stablen lige nu, er en bekvem lejlighed til at markere et fransk kursskifte overfor Afrika og særligt Sahel-regionen.

Frankrigs præsident Macron vil både være EU-formand og kandidat til præsidentvalget i Frankrig. Hensigten er naturligvis, at Europa skal udgøre en rygrad i valgkampagnen som i 2017. Men spørgsmålet er, om det er en god idé, skriver Kirsten Malling Biering, tidligere ambassadør i Frankrig.

Fremtrædende skikkelser i Frankrig vender argumenterne på hovedet i debatten om afkolonisering og misbruger begrebet til at legitimere en racistisk dagsorden.

Trods ny amerikansk præsident kan Europa ikke slippe tøjlerne og læne sig behageligt tilbage igen. Projektet om et fælles europæisk forsvar er sat i gang, men der er to forskellige varianter i spil.

For Frankrig er de internationale udsigter lysere med Biden i spidsen for USA, men man har heller ikke mange illusioner om, at det helt vil vende en udvikling i relationen mellem USA og Frankrig, som blev indledt inden Trump. For franskmændene ligger fremtiden stadig i et forpligtende værdibåret europæisk samarbejde

Genåbningen af det franske samfund efter corona og behovet for at kickstarte en trængt økonomi har ikke ligefrem gavnet Macrons europæiske projekt. Et nyligt fransk-tysk udspil giver på mange måder nyt håb.

Den franske præsident har i et interview erklæret NATO for hjernedød. Han har samtidig endnu en gang opfordret til et stærkere europæisk forsvarssamarbejde. Det har givet anledning til skarpe reaktioner, ikke mindst fra tysk side, hvor forsvarsministeren har taget afstand fra Macrons forsøg på “ at afskaffe NATO til fordel for europæisk forsvar”.