Vold, retfærdighed og politi

Amerikanske krigsveteraner lider ikke bare af ptsd, men af moralske skader. Forskningen peger på, at de moralske skader kan være endog meget skadelige og langvarige. Desuden tyder meget på, at eksisterende behandlingsformer for ptsd virker dårligt ved moralske skader. En ny terapeutisk tilgang vinder frem i USA. Den har fokus på tilgivelse - og har et stærkt religiøst islæt.

For to år siden fjernede militæret Aung San Suu Kyis demokratisk valgte regering i Myanmar. Efter massiv folkelig modstand holdes militæret i dag oppe af militærstøtte fra Rusland og Kina. Vesten har indført sanktioner uden effekt og træder vande i skyggen af krigen i Ukraine.

”Kvinder, liv, frihed” lyder demonstranternes råb overalt i Iran; regimet svarer igen med brutal vold, fængslinger og tortur. Vesten kan vise solidaritet med demonstranterne og håbe på det bedste, men de kan næppe gøre meget andet, for aktiv støtte vil snarere skade end fremme demonstranternes sag.

Efter Europas tilbagetog fra Mali har Rusland overtaget samarbejdet med en brutal malisk hær, som europæiske lande har været med til at træne. Samtidig står jihadisterne stærkere end nogensinde før i den afrikanske Sahel-region.

Klimakrige og klimaflygtninge er det nye indsatsområde både for internationale organisationer og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men krige starter ikke på grund af klimaforandringer. Så længe vi ikke forstår drivkræfterne og aktørerne, som skaber væbnede konflikter og flygtningestrømme, er vores indsatser dømt til at fejle.

Der er fornyet håb om en afslutning på den mere end syv år lange konflikt i Yemen efter flere skelsættende begivenheder i begyndelsen af april. Først annoncerede FN en to-måneders lang våbenhvile, hvorefter præsident Abdo Rabbu Mansour Hadi valgte at afskedige sin vicepræsident, Ali Mohsen al-Ahmar og selv overgive sine beføjelser som præsident til et præsidentielt råd. Det er den største justering i anti-houthi koalitionen siden krigens begyndelse.

Forskning viser, at forbud, straf og en militærledelse som tydeligt ikke accepterer seksuel vold kan mindske voldtægt i krig.

Myanmar er på rekordtid ved at miste de sociale og økonomiske fremskridt, som landet har opnået gennem de seneste 10 års delvise demokratiske åbning. Der er hårdt brug for øget humanitær hjælp, og den kan kun sikres, hvis bl.a. FN kommer mere på banen og samarbejder med lokale organisationer.

When South Sudan became independent 10 years ago, oil revenues were supposed to fuel the economy of the world’s newest country. But shortly after, civil war resumed, oil prices plummeted, and the South Sudanese pound lost value.

Fra at være et ikon og forbillede i Vesten blev hun fordømt og kritiseret for at bagatellisere massakrerne på rohingyaerne. Nu er hun atter i husarrest, og demokratiet i Myanmar er efter militærkuppet tidligere på året afskaffet.

I efteråret 2019 bredte store demonstrationer sig i Irak, der blev kendt som ”oktoberprotesterne”. Demonstranterne gik på gaden med et ønske om politiske og økonomiske reformer, der skulle gøre op med den siddende elites kontrol over Iraks ressourcer. Og de krævede det parlamentsvalg, der på søndag skal afholdes i Irak. Men det irakiske politiske system er i så dyb krise, at mange irakere har mistet troen på, at valget vil gøre en forskel.

Militæret har magten, men deres planer med kuppet ligger i ruiner. Økonomien er ved at kollapse, covid-19 raser, og oppositionen vokser. Men der er stadig lang vej til genoprettelsen af demokratiet.

Det irakiske valg den 10. oktober er af afgørende betydning for landet. Det handler ikke blot om, hvem der vinder, men i højere grad om, hvordan vinderen findes.

Vesten kæmper stadig med at finde en måde, hvorpå bekæmpelse af terror og demokrati kan følges ad

Myanmar: Generalerne havde undervurderet den folkelige modstand mod militærkuppet. Og i en historisk udvikling finder borgere sammen i det, der ligner en stor, men skrøbelig koalition for demokratiet