E-mail
juch@diis.dk
Download pressefoto

Justine Chambers

Postdoc
Fred og vold
Bio

Primær forskning

Justine Chambers har en Ph.d. i antropologi og hendes arbejde fokuserer på hverdagsmoral, identitetspolitik, autoritet og etno-nationale konflikter i Myanmar. Hun har fornylig påbegyndt et forskningsprojekt vedrørende relationen mellem klimaforandringstiltag, naturresourceforvaltning, landforvaltning, og konflikt i Myanmars regionale etniske grænselande.

Aktuel forskning

Justines forskning bidrager i øjeblikket til MyClimate projektet ved at producere ny viden om hvordan lokale samfund tilpasser sig til klimaforandringer. Og hvordan statslige aktører, organisationer i civilsamfundet og politiske bevægelser på tværs af Myanmar og dets grænselande forholder sig til klimaforandringer og de indbyrdes forbundne områder inden for naturbevaring, naturressource-forvaltning og -udvinding, landbrug og forurening.

Hvordan re-konfigurerer statslige militære interventioner, vedrørende naturressourcer og miljøforvaltning, lokal adgang til og kontrol over land og andre naturressourcer i etniske områder?

Hvilke former for modstand opstår som respons - både væbnede og ikke-væbnede? Hvordan reagerer forskellige lokale aktører på statslige militære interventioner, når de blander sig i forvaltning af naturressourcer og miljø?

Hvilke diskurser og opfattelser af klimaforandringer, samt presset for at bekæmpe dem, er fremhærskende iblandt den militære stat, den lokale civilbefolkning, ERO og andre indfødte aktører, og hvordan afviger og konvergerer disse?

Hvordan har identitet – etnisk og religiøs – formet lokale tilpasnings- og afværgnings-metoder som respons til klimaforandringer? Hvordan har naturresource- og miljø-mæssige interventioner og krav under militærkuppet formet konfliktdynamikkerne og udsigterne til fred og demokrati i fremtiden?

Ved at undersøge forbindelserne mellem disse større dynamikker – og hvorvidt de mærkes blandt lokale etniske samfund, som længe har været udsat for konflikt – sigter Justines Chambers arbejde på at give et kritisk perspektiv på klimaforandringsinterventioner i konfliktramte områder.

Projekter

Justine Chambers er post-doc på forskningsprojektet: MyClimate: Climate Actions, Conflict and Peacebuilding in Myanmar (2021-2026), ledet af Helene Maria Kyed (seniorforsker ved DIIS). MyClimate er finansieret af Det Danske Forskningsråd for Udviklingsforskning og indgår i et samarbejde med forskere fra DIIS, som leder projektet, Nyan Corridor, Regional Centre for Social Science and Sustainable Development (RCSD) ved Chiang Mai University (Thailand) og Highland Institutet i det nordøstlige Indien.

Projektet vil belyse sammenhængen mellem klimaforandringsaktioner og konfliktdynamik i Myanmars omstridte etniske grænseområder.

Som en del af projektet er Justine Chambers i øjeblikket gæstestipendiat på det regionale center for samfundsvidenskab og bæredygtig udvikling ved Chiang Mai University i Thailand.

Justine Chambers er også ved at lægge sidste hånd på sin kommende monografi, Pursuing Morality on the Frontiers of a Buddhist State, som udgives af National University of Singapore Press som en del af deres “Southeast Asia Publication Series” (i samarbejde med University of Hawaii Press og Nordic Institute of Asian Studies (NIAS)).

Pursuing Morality er baseret på omfattende etnografisk feltarbejde, der blev udført mellem 2015-2019 i Myanmars Karen-stat, et område, der er defineret af verdens længste civile konflikt. Med udgangspunkt i antropologiske teorier om moral og etik tilføjer den værdifuld indsigt i livet for konfliktramte samfund i Myanmar og deres forståelse af hverdagsmoral på grænsen til en buddhistisk stat.

Ud over akademiske publikationer er Justine Chambers også en regelmæssig kommentator i de australske medier om Myanmars anliggender og har arbejdet for British Councils MyJustice-program med forskning i bolig-, jord- og ejendomsrettigheder og pluralistiske retssystemer i Myanmar.