Telefon
+45 3269 8654
E-mail
pesc@diis.dk
CV
Download pressefoto

Peer Schouten

Seniorforsker
Fred og vold
Bio

Peer Schouten er seniorforsker ved DIIS og associeret forsker ved International Peace Information Service i Antwerpen. Hans forskningsinteresser omfatter blandt andet konfliktdynamikker i anspændte miljøer, erhvervslivets rolle i fred og konflikt, mineraludvinding og konfliktøkonomier, konflikter og klimaændringer samt logistik- og infrastrukturpolitik. Han har omfattende erfaring fra feltarbejde i Den Demokratiske Republik Congo, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan.

Aktuel forskning

Peer Schouten koordinerer i øjeblikket et forskningsprojekt om infrastrukturens rolle i skrøbelige miljøer (med UNOPS og Göteborg Universitet), en kortlægning af checkpoints og deres politiske økonomi i Sydsudan (for WFP) og et projekt om kunstens rolle i fred og konflikt i DR Congo (med University of Manchester og In Place of War). Han er involveret i eksplorative projekter omkring sammenhængen mellem pastoralisme, konflikt og klimaændringer i Sudano-Sahel samt den rolle, som “magisk tænkning” spiller i krig i DR Congo.

Han er også forfatter til den kommende “Roadblock Politics: the origins of violence in Central Africa” (udgives af Cambridge University Press). 

Peer var for nylig SSRC Conflict Research Fellow og gæstestipendiat ved Department of Geography & Center for African Studies, University of California, Berkeley.

Peer Schouten har over ti års erfaring med at organisere kvalitativ og kvantitativ dataindsamling baseret på participatoriske metoder til feltarbejde i skrøbelige og konfliktramte miljøer. Kollaborative metoder gør det muligt at inddrage lokal ekspertviden, lokale prioriteter og lokale perspektiver i udformningen af den grundlæggende forskningsdagsorden, så resultaterne af denne kan give mening på lokalt plan. Den tilgang fortsætter med at inspirere og tilbyde enestående menneskelig samt akademisk indsigt i voldens kompleksitet, statsdannelse og relaterede stridigheder samt økonomisk (under)udvikling i nogle af verdens mest interessante og udfordrende miljøer. 

Han har konsulteret eller rådgivet en lang række udviklingsagenturer og forskningsinstitutioner med hensyn til konfliktrelaterede dynamikker i DR Congo, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik.