Artikel

Vejspærringer er afgørende for regering og væbnede grupper

Væbnede aktører flyttes fra mineområderne ud på landevejene

Konfliktmineraler, råstofforbandelse og bloddiamanter: Sprogbrugen om konflikten i Congo fortæller tydeligt, at den bunder i kontrollen over råstoffer – stoffer, som bl.a. bruges i vores mobiltelefoner og elbiler. De internationale donorer arbejder derfor på at fjerne de væbnede aktører fra mineområderne – men det flytter bare problemet ud på landevejene, hvor parterne i stedet sætter vejspærringer op for at finansiere deres aktiviteter.

Congos landeveje er en magnet for afpresning, for enhver der ønsker at tjene penge skal transportere deres produkter til markederne. Congolesere er derfor altid på farten, og vejspærringer er udbredte, simpelthen fordi de er en nem strategi – og en vigtig indkomstkilde for både regeringen og de væbnede grupper.

Congos ressourcer er et centralt element i det 21. århundredes geopolitik, og det bliver stadig vigtigere at holde råstofudvindingen adskilt fra konflikten. I midten af april mødes donorregeringer, virksomheder, FN og OECD med partnere fra Congo for at drøfte initiativer med det formål.

Fokus ligger i høj grad på mineområderne, men hvis vi reelt ønsker at påvirke konflikten, må vi begynde med en erkendelse af, hvordan konfliktfinansiering virker i praksis. Et Congo uden konflikt og fattigdom kræver, at man arbejder hen imod et Congo uden vejspærringer.

DIIS Eksperter

Peer Schouten
Fred og vold
Seniorforsker
+45 3269 8654
Vejspærringer er afgørende for regering og væbnede grupper
Donorer arbejder på at fjerne de væbnede aktører fra mineområderne – nu er problemet på landevejene
Jyllands-Posten, 2018-04-16T02:00:00