Udenrigspolitik

Udvidelsen af BRIKS-gruppen styrker Kina, men det er svært at se fordelene ved udvidelsen for Brasilien, der får svære ved at komme til orde og præge dagsordenen for og gennem BRIKS. Men Brasilien får muligvis noget til gengæld i form af øget støtte fra Kina til en reform af FN’s Sikkerhedsråd, hvor Brasilien og Indien ønsker en permanent plads.

Det er noget de har manglet det meste af den postkoloniale periode. Men er manglen på fremskridt efter Zimbabwes afkolonisering udelukkende de zimbabwiske lederes skyld? Eller bør vestlige lande også påtage sig noget ansvar?

Siden 2012 har Rusland arbejdet på at få bedre fodfæste i Sydøstasien. På trods af at de sydøstasiatiske landes kritik af invasionen i Ukraine har været meget afdæmpet, er flere af landene i færd med at reducere afhængigheden af russisk våbenimport. Rusland står til at miste markedsandele og indflydelse i regionen.

NATO-generalsekretærposten er fornem, men ikke særlig vigtig. Og det er en post, amerikanerne med sindsro har overladt til europæerne. Det er ofte misforstået i den offentlige debat.

Mens Vesten er optaget af Ukraine og det nye globale stormagtsspil er Mellemøsten under forandring. Måske blev den vestlige offentlighed overrasket over billederne, men beslutningen om at byde Assad velkommen tilbage i Den Arabiske Liga har været længe undervejs.

Kina og USA fik ikke for alvor nærmet sig hinanden med udenrigsminister Blinkens besøg i Beijing. Dertil er deres indbyrdes forhold grundlæggende alt for konfliktfyldt. Alligevel følger hele verden intenst med fra sidelinjen, fordi fraværet af politisk dialog kan fremskynde en koldkrigslignende rivalisering, hvor andre lande tvinges til at vælge side mellem Beijing og Washington.

Selvom en våbenstilstand fra april 2022 ikke umiddelbart førte til fredsforhandlinger, var det et skridt i retning af en unik mulighed for at afslutte den mere end otte år lange krig i Yemen. Men FN skal mere på banen, hvis der skal skabes varig fred.

Med den nye udenrigspolitiske strategi er Danmark helt på linje med EU i ønsket om at reducere risikoen for at være kritisk afhængig af Kina, især når det gælder sjældne jordarter - de mineraler, der er essentielle for grønne teknologier. Men for at opnå det mål, skal vi i Europa gøre meget mere end blot at grave disse mineraler op af jorden. Vi står over for en enorm, men ikke umulig, opgave med at opbygge alle trin i en lang og kompliceret forsyningskæde for at omsætte vores grønne ambitioner til en industriel virkelighed.

For 10 år siden lancerede Kinas præsident Xi Jinping et af sine udenrigspolitiske flagskibe, Silkevejsprojektet. Det enorme handels- og infrastrukturprojekt har bidraget til at knytte Kina tættere økonomisk til mange lande i verden. Den generelle afmatning i Kinas økonomi fører nu til en større prioritering af nærområdet, Sydøst- og Centralasien. Faldet i Kinas investeringer giver plads til EU.

Men rolig nu! Grønland løsriver sig hverken i morgen eller til næste år. Før Grønland kan gøre sig forhåbninger om at have sin egen stat skal både politikere og befolkning træffe store beslutninger og lykkes med at lande fordelagtige aftaler for eksempel med Danmark.

Vietnam har i årtier udgjort en geopolitisk skueplads for forskellige stormagter. Supermagtsrivaliseringen under Den Kolde Krig er nu erstattet af en rivalisering mellem USA og Kina – og samtidig er Vietnam det land i Sydøstasien, der har de tætteste forbindelser til Rusland.

USA står uden en samlende fortælling om, hvad USA er og hvilken rolle landet vil spille i verden. Så længe det er uafklaret, vil det underminere USA's magtposition, skriver Rasmus Sinding Søndergaard i denne artikel, der har været bragt i Samfundsfagsnyt.

Nej – Kina kan stadig langtfra matche USA’s unikke magtposition i det internationale system. Ikke blot fordi amerikanerne overgår kineserne militært, økonomisk og teknologisk, men også fordi Washington kan mønstre en stærk vestlig koalition af samarbejdspartnere i bestræbelserne på at stikke en kæp i hjulet på det kinesiske udviklingslokomotiv.

Erdogans modkandidat Kemal Kilicdaroglu siger nu alle de pro-demokratiske ord, vi i Vesten ønsker at høre. Men i tyrkisk politik har snak om demokrati ofte vist sig som en løftestang til enten at skaffe eller bevare magten, skriver senioranalytiker Jakob Lindgaard i denne analyse af valget i Tyrkiet 14. maj.

Grønlandske politikere vil med stor sandsynlighed forhandle sig til en aftale med Danmark om at indgå i såkaldt ’Free Association’.

Når Løkke maner til pragmatisk besindighed i forhold til Kina, handler det især om at berolige dansk erhvervsliv. Men selv den dygtigste pragmatiker får svært ved at sætte sit præg på Kina-politikken, skriver Andreas Bøje Forsby.

Vietnams kommunistparti har kastet sig ud i de mest omfattende politiske udrensninger i landets nyere historie. Siden årsskiftet har partiet afsat en præsident og to vicestatsministre. Udrensningerne er et signal til det voksende antal udenlandske investorer og til befolkningen om, at partiet ikke tolererer korruption.

Rusland er en utilregnelig geopolitisk spiller, der uden tøven vil kunne udnytte den ellers gode relation til Færøerne som et våben mod den vestlige alliance, skriver videnskabelig assistent Petra Mathilde Jørs og analytiker Kim B. Olsen.

Genåbning for våbeneksport til Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater afkræver debat om, hvordan vi sikrer, at dansk forsvarsteknologi ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser eller brud på den internationale folkeret.

På trods af et stærkt valg til Brasiliens yderste højrefløj er Lula sluppet igennem de første 100 dage af sin nye periode som præsident uden den forventede intense opposition. Det kan han takke både sig selv og Bolsonaro for.

Dimensionerne af Wagnergruppens aktiviteter i Afrika bør ikke undervurderes. Nogle mener, at indtægterne fra guld- og diamantminer i Afrika er så omfattende, at det også bidrager til finansieringen af krigen i Ukraine.

Hvorfor var USA så forhippet på at vælte Saddam Hussein?

Sikkerhedspolitiske beslutninger er ofte fanget i mentale ’fængsler’ styret af historiske analogier. En forhåndenværende krise eller krig ses som svarende til en bestemt historisk situation, som anviser, hvordan vi aktuelt bør forholde os. Det fører typisk til dårlige beslutninger.