Livestreaming

DIIS event

En verden i opbrud?

Per Stig Møller og Martin Lidegaard i samtale med Flemming Splidsboel
Ursula von der Leyen og Volodymyr Zelenskyj
Ved at trykke på afspil, accepterer du cookies fra den eksterne video-udbyder.

Se livestreaming af seminaret her


Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 forandrede Europa og verden. Et af grundelementerne i den internationale orden – respekten for andre landes suverænitet og territorielle integritet – kom helt bogstaveligt under beskydning. En koalition bestående af især vestlige lande skubber tilbage og forsøger at genoprette den velkendte orden. 

Men vil de have held med det? Er verden i opbrud på en måde, så den ikke kan bringes tilbage til tiden før den 24. februar 2022? Og hvilken rolle vil EU og NATO spille? USA og Kina? Hvordan håndterer vi det putinistiske Rusland og det Rusland, som kommer efter Putin? Skal vi tage Ukraine med i EU og NATO?

En verden i opbrud giver anledning til mange spørgsmål. Flemming Splidsboel har inviteret to erfarne og skarpe kendere af dansk udenrigspolitik og af internationale spørgsmål til at hjælpe os til at forstå, hvor vi er, og hvor vi er på vej hen. Per Stig Møller og Martin Lidegaard er velkendte skikkelser – både som medlemmer af Folketinget og som tidligere udenrigsministre. Til seminaret vil vi trække på såvel deres indsigt i de internationale spørgsmål som på deres erfaring fra det diplomatiske maskinrum.

Talere
Per Stig Møller (KF), forhenværende medlem af Folketinget (1984-2015), bl.a. tidligere udenrigsminister (2001-2010)
Martin Lidegaard (RV), medlem af Folketinget (2001-), bl.a. formand for Det udenrigspolitiske Nævn (2019-) og tidligere udenrigsminister (2014-2015)
Moderator Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker, DIIS

Program
10.30-10.35     Velkomst, Flemming Splidsboel Hansen
10.35-11.15     En verden i opbrud?, Per Stig Møller og Martin Lidegaard
11.15-11.55     Spørgsmål fra salen
11.55-12.00     Afrunding, 
Flemming Splidsboel Hansen

Videoen er optaget mandag den 13. juni 2022 kl. 10.30-12.00 på DIIS.

Tilmeld

13 juni 2022 10:30–12:00
DIIS, Auditorium

DIIS Eksperter

Flemming Splidsboel Hansen
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 9132 5602