Mellemøsten og Nordafrika

Israel vil ikke en tostatsløsning, og palæstinenserne tror ikke på den. En normal, sekulær og demokratisk stat - ”fra floden til havet” – som har lige rettigheder for alle, vil garantere de israelske jøder fred, give palæstinenserne en fremtid og aflyse storkrig med Iran og ’Modstandens akse’.

Houthi-bevægelsens angreb i Rødehavet er blot seneste eksempel på, at verdenshavene i stigende grad står over for mere komplekse typer af sikkerhedstrusler, skriver seniorforsker Jessica Larsen.

I den såkaldte ’Biden-doktrin’ skal tostatsmodellen skabe fred i Mellemøsten, men modellen har aldrig seriøst været på forhandlingsbordet. Og det internationale samfund har aldrig forhindret Israel i at underminere den ved at kolonisere Vestbredden.

Hvis de iransk-støttede houthiers handlinger mod skibstrafikken er foranlediget af krigen i Gaza, kan en militarisering af Rødehavet puste til langt bredere mellemstatslige konfliktdynamikker. Dem ville Danmark være associeret med.

Den ulykkelige kendsgerning er, at for hvert Houthi-missil, der rammer et skib i Det Røde Hav, øges militsens popularitet i Mellemøsten, fordi vreden i arabiske befolkninger mod Israels Gazakrig er så stor, som den er. Med andre ord: Man må indstille sig på, at amerikanske bomber mod Houthi-bevægelsen skaber mere regional sympati for houthierne og større antipati mod USA. Men hvad andet kan USA-koalitionen gøre for at sikre skibstrafikken?

Hvad er målet med krigen i Gaza?

Den vestlige støtte til sikkerhedssektorreform har ændret sig siden den USA-ledede krig i Irak, men ønsket om at påvirke krig og fred består. Og Ukrainekrigen illustrerer, at ny teknologi og staternes manglende monopol på involvering i nye sikkerhedssektorreformer skaber et behov for nytænkning.

Joe Bidens besøg i Israel viste tydeligt, at han forsøgte at balancere USA’s uforbeholdne støtte til Israel med et ønske om at række ud til den arabiske verden og undgå, at konflikten eskalerer. Men Biden er på en vanskelig indenrigspolitisk balancegang.

Ifølge senioranalytiker Jakob Lindgaard er vores forestilling om Tyrkiet præget af tre myter eller måske ligefrem misforståelser. I denne podcast prøver vi at rede trådene ud i disse myter om Tyrkiet af i dag og så giver vi et bud på, hvor Tyrkiet er på vej hen de næste fem, ti eller måske endda 100 år.

Modstanden er det eneste, det internationale samfund og Israel har efterladt til palæstinenserne. Efterladt og omgivet af arabiske stater, der prioriterer diplomatiske forbindelser til Israel, ville palæstinenserne til sidst indse, at de havde tabt deres sag, sagde Netanyahu i februar. Denne proces har Hamasangrebet sat på pause eller ligefrem sønderskudt. Nu er alle de tendenser til afspænding i Mellemøsten, som i længere tid havde været i gang, kortsluttet.

Udvidelsen af BRIKS-gruppen styrker Kina, men det er svært at se fordelene ved udvidelsen for Brasilien, der får svære ved at komme til orde og præge dagsordenen for og gennem BRIKS. Men Brasilien får muligvis noget til gengæld i form af øget støtte fra Kina til en reform af FN’s Sikkerhedsråd, hvor Brasilien og Indien ønsker en permanent plads.

Selvom en våbenstilstand fra april 2022 ikke umiddelbart førte til fredsforhandlinger, var det et skridt i retning af en unik mulighed for at afslutte den mere end otte år lange krig i Yemen. Men FN skal mere på banen, hvis der skal skabes varig fred.