Udvidelsen af BRIKS udfordrer Brasiliens neutrale position
Brasiliens præsident Lula udtrykte begejstring for udvidelsen af BRIKS-gruppen, da han rejste fra det 15. BRIKS-topmøde i Johannesburg. Det er nu ikke begejstring, der har præget Lulas udmeldinger om udvidelsen op til mødet, men betænkelighed. Lula har appelleret til, at der bliver fremsat klare kriterier for optagelse i gruppen og understreget, at BRIKS ikke er en modsætning til andre sammenslutninger som fx G7. Udvidelsen har vakt bekymring i Brasília, for hvor efterlader udvidelsen af BRIKS-samarbejdet Brasilien?
På mødet blev det besluttet at invitere seks lande med i samarbejdet, nemlig Argentina, De Forenede Arabiske Emirater, Egypten, Etiopien, Iran og Saudi-Arabien. Hvis alle landene kommer med, bliver det en endnu sværere balancegang at fremstille BRIKS som en modpol til Vestens dominans uden at være anti-vestlig. Med en sammenslutning af lande, der er overvejende tæt allierede med Kina, hvor de fleste lande er anti-demokratiske, og flere lande ligefrem er i krig mod Vesten, vil den kommende BRIKS-gruppe sætte Brasilien i en dilemmafyldt position.
Siden oprettelsen i 2008 har alliancen ellers spillet en betydelig rolle i Brasiliens udenrigspolitik. Ikke mindst under Lula, både under hans præsidentskab i 00’erne og nu, har BRIKS-samarbejdet været vigtigt for Brasiliens ønske om en multipolar verdensorden, hvor USA ikke går enegang, og hvor ikke-vestlige lande anerkendes på lige fod med vestlige lande.
Under topmødet skrev Lula på mediet X: ”Vi blev kaldt den tredje verden. Nu er vi det globale syd. Det er et vigtigt skridt, fordi verden er i forandring. Geopolitikken begynder at ændre sig, og vi bliver bevidste om, at udviklingslandene skal organisere sig. Vi vil have garantier for, at vi bliver behandlet på lige vilkår”.
For Lula er BRIKS-samarbejdet vigtigt for denne dagsorden, men Lula har også en dagsorden om demokrati og fred. Han vandt præsidentvalget i oktober 2022 på at værne om demokratiet og er i gang med et kæmpe oprydningsarbejde efter Bolsonaros regering for netop at gøre dét. Siden han blev valgt, har han også talt om verdensfred og forsøgt at indtage en såkaldt neutral position sammen med Indien og Sydafrika i forhold til Ruslands invasion af Ukraine. Brasilien handler således stadig med Rusland og har dialog med både Rusland og Ukraine.
I Lulas tale på topmødet talte han netop om verdensfred og gentog sit ønske om at bidrage til en fredelig løsning på krigen i Ukraine. Han understregede, at det er uacceptabelt, at de globale militærudgifter på et enkelt år oversteg 2 billioner dollars, mens 735 millioner mennesker i følge FN sulter hver dag i verden.
Udvidelsen af BRIKS-gruppen styrker Kina, men det er svært at se fordelene ved udvidelsen for Brasilien, der får svære ved at komme til orde og præge dagsordenen for og gennem BRIKS. Men Brasilien får muligvis noget til gengæld for udvidelsen i form af øget støtte fra Kina til en reform af FN’s Sikkerhedsråd, hvor Brasilien og Indien ønsker en permanent plads. Brasilien har for 11. gang en ikke-permanent plads i Sikkerhedsrådet i 2022-23, men i årtier har det været Brasiliens ønske, som regional stormagt, at repræsentere det latinamerikanske kontinent i Sikkerhedsrådet.
I kølvandet på den nye BRIKS-alliance er det ikke usandsynligt, at Brasilien vil øge sit engagement for at blive optaget i OECD-samarbejdet for at vise sit demokratiske ståsted, og at Brasilien ikke er i opposition til Vesten, omend Lula flittigt udtaler sig kritisk om Vesten.
De officielle forhandlinger om optagelse blev indledt i juni 2022. Optagelsen kræver, at Brasilien forbedrer sin lovgivning på en række områder og efterlever den, især hvad angår menneskerettigheder og på klima- og miljøområdet. Det er politikområder, hvor Lula ihærdigt fremsætter ny lovgivning, men det er ikke alle hans forslag, der møder opbakning i kongressen. Det er svært at vurdere, om Lula har nogen chance for komme i mål med optagelsen inden for denne embedsperiode. Under Lulas forgænger fik Brasilien påbud fra OECD, fordi lovgivningen gik i den forkerte retning, så alt efter hvem der vinder næste præsidentvalg, kan brasiliansk optagelse i OECD have lange udsigter.
Brasilien vil gerne samarbejde med Vesten, men Lula udfordrer på en række områder Vesten og dens måde at samarbejde på fx om klimadagsordenen. Her sagde Lula i sin tale under BRIKS-topmødet: ”Vi kan ikke acceptere en grøn neokolonialisme, der pålægger handelsbarrierer og diskriminerende foranstaltninger under påskud af at beskytte miljøet.”
Samtidig er Kina blevet Brasiliens vigtigste handelspartner og en vigtig allieret, så med udvidelsen af BRIKS-gruppen bliver det en endnu sværere balancegang at skabe gode relationer til både Kina og USA – en balancegang, som Vesten bør holde sig for øje i en verden, hvor Vesten fortsat mister terræn.
DIIS Eksperter
