Er Indien blevet Vestens alternativ til Kina?

Oven på coronakrisen, usikre forsyningskæder og en eskalerende stormagtsrivalisering mellem Kina og USA er mange danske virksomheder begyndt at se sig om efter alternativer til riget i midten. De geopolitiske vinde blæser væk fra Kina, men hvor blæser de hen?

“Indien er morgendagens økonomi,” har det lydt i mere end 30 år. Er verdens nu mest folkerige land fremtiden for verdens, herunder Danmarks, multinationale virksomheder? Novo, Maersk, Vestas, Rambøll, Grundfos, Danfoss, LM Wind, Novozymes, Rockwool og Haldor Topsoe har alle aktiviteter i Indien. De seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet deres investeringer i Indien.

Dette er del af en større global tendens. Fra 2012 til 2022 blev de samlede udenlandske investeringer i Indien fordoblet, og Verdensbanken forventer, at den indiske økonomi fortsat vil vokse med over 6 pct. de næste tre år.

Svært at lykkes i Indien

Men på trods af Indien økonomiske udvikling er de udenlandske investeringer stadig relativt små. I 2022 udgjorde de danske virksomheders samlede investeringer i Indien 12 mia. kr. Til sammenligning var tallene 42 mia. kr. i Kina, 153 mia. kr. i Sverige, og hele 281 mia. kr. i USA. Selvom den danske vareeksport til Indien også er i fremgang, så er eksporten til Indien stadig kun en syvendedel af eksporten til Kina.

De relativt beskedne investeringer og handel hænger blandt andet sammen med, at Indien ikke er et let land at få succes i. Udenlandske virksomheder skal navigere i Indiens krav om lokal produktion og overvinde et tykt bureaukrati, mangel på kvalificeret arbejdskraft samt en stærkt udfordret infrastruktur.

Udfordringerne til trods har Indien imidlertid stadig meget at byde på. En stor ung arbejdsstyrke, en særdeles robust it-service-sektor, en høj andel af studerende inden for stem-fag og en stor talentpulje af softwareudviklere er med til at gøre Indien attraktivt.

Yderligere øges Indiens tiltrækningskraft af, at mange bestyrelser ser landet som en mulighed for at diversificere deres forsyningskæder væk fra Kina. Indtil nu har der været fokus på lande som Mexico og Vietnam, som har mindre regulering, bedre infrastruktur og højere kvalificeret arbejdskraft end Indien. Men Indien har fordel af sit store og voksende hjemmemarked.

Det har blandt andre tiltrukket en række amerikanske multinationale selskaber såsom Apple, Google og Amazon, der alle satser stort på Indien.

For USA er Apple og Googles udvidede smartphoneproduktion i Indien eksempler på succesfuld “friendshoring” – flytning af produktion til lande, som USA geopolitisk står tættere på end Kina. Friendshoring opstod som en amerikansk strategi under coronapandemien, da Amerikas overdrevne afhængighed af kinesisk fremstilling blev smerteligt tydelig.

Kina plus én

Diversificeringen handler ikke om helt at forlade Kina, men snarere om at etablere supplerende produktionshus i andre lande. Dette er blevet kendt som “Kina plus én”-strategien. Investeringerne fra europæiske og amerikanske vindmølleproducenter i Indien er et godt eksempel på potentialet for at udvikle nye forsyningsøkosystemer uden for Kina.

Kina dominerer de grønne forsyningskæder inden for vind-, sol- og batteriteknologier, m en i slutningen af 2010'erne begyndte førende vestlige vindfirmaer at lukke nogle af deres faciliteter i Kina på grund af svækket efterspørgsel, stigende indenlandsk konkurrence og den kinesiske regerings voksende uforudsigelighed. Som reaktion begyndte blandt andre Vestas at opbygge produktionskapacitet i Indien.

Indien står i dag for 7 til 12 pct. af den globale fremstillingskapacitet i blade, generatorer og gearkasser – nogle af de vigtigste komponenter i en vindmølle. Det tal synes måske ikke af meget, især set i lyset af, at Kina sidder på mellem 60 og 75 pct. af den globale forsyningskæde for disse komponenter. Men fremstillingskapaciteten i Indien har allerede vist sig værdifuld. Da store dele af produktionen blev lukket i Kina under pandemien, fungerede de indiske fabrikker som backupløsning. Indien er nu kun overgået af Mexico som Amerikas vigtigste kilde til vindmøllekomponenter.

Den næste konkurrent?

På sigt kan Indiens politikker og til tider diskriminerende forretningsmiljø give problemer for udenlandske investorer. Men hvad der er godt for Indien, er indtil videre også godt for Vesten – og skidt for Kina. Indien alene kan måske ikke gøre en stor forskel, hvad angår Kinas samlede rolle i global produktion, men sammen med Vietnam, Mexico og andre lande, der kan fungere som de-risking, er Indien en vigtig del af Vestens forsøg på diversificering væk fra Kina.