Kronik

VM i Qatar: Vores egne lukkede grænser løser et slukket tv ikke

Migrantarbejderne er ikke i Qatar, fordi det netop er der, de ønsker at være. Så en boykot skubber bare problemet et andet sted hen. Derfor er det politiske løsninger, der skal til.
Al_Janoub_stadium-qatar-vm-fodbold
Al Janoub stadion ligger cirka 20 km. syd for Doha og er et af de stadions hvor VM-kampe skal spilles. Foto: Palácio do Planalto, CC BY 2.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/2.0>, via Wikimedia Commons

Nogen vil slet ikke tænde.

Twitterbrugere har foreslået kun at se hver anden kamp. De danske ungdomspartier foreslår, at alle skal slukke i 65'ne minut. Også selv om Christian Eriksen er lige ved at score. Nu er en boykot-udmelding på SoMe jo et ret gratis point, hvis man alligevel aldrig har set en fodboldkamp eller VM. Men de, der elsker fodbold, kvier sig i disse dage i de små hjem. Skal vi bare se fodbold, fordi det er fedt og glemme alle de døde migranter, der gjorde det muligt?

Inden du sidder i stuen med fjernbetjening som et stykke aktivistisk værktøj og beslutter dig for, om du skal tænde for VM, så skal vi lige tale lidt om migranter og hykleri. For det første; sjældent har fattige migrantarbejdere fået så meget opmærksomhed, ja nok aldrig. Jeg har ikke set noget lignende i mine snart 20 år som migrationsforsker. Migranters gæld, at de sender penge hjem til deres familier, at de udnyttes og dør er nu noget, der diskuteres i Aftenshowet.

Måske skal vi en dag takke fodbolden og fodboldspillere for at få sat udnyttelse af migranter på den globale dagsorden? Fodboldspillere som en slags ufrivillige aktivister med en sindssygt god løn? Hmm - allerede her bliver det svært. For vi burde altså have talt om den massive udnyttelse af arbejdsmigranter globalt set i årevis, inden der var over 6000 lig på bordet i Qatar.

Dernæst, tilbage til fjernbetjeningen. Når de rigeste lande, herunder Danmark - med fagforeninger og gode arbejdsforhold - stort set gør det umuligt at få et arbejdsvisum, så er vi faktisk selv med til at skabe et marked for udnyttelse af migranter som i Qatar. De allerfleste arbejdsmigranter rejser derhen, hvor der er arbejde at få til bedst mulig løn. Arbejderne i Qatar er ikke i Qatar, fordi de lige præcis vil være i det land. De kunne lige så godt være i et andet land med jobs. Vores egne lukkede grænser løser et slukket TV ikke.

Og meget vigtigt her - der har fundet grusom udnyttelse sted, mennesker er døde. Men et migrationssystem kan kun fungere i så mange år, som det har taget at bygge VM i Qatar op, fordi tusindvis af migranter faktisk også har fået noget ud af det. De rejser fra områder, hvor migration har forsørget familien gennem generationer.

Der er høje forventninger til migranten, og lykkes det, kan en migrant løfte en hel familie ud af fattigdom. De, der er lykkedes med at sende penge hjem og forsørge deres familier, inspirerer andre til at tage afsted. Migranterne i Qatar er ikke tvunget med en pistol for panden til at forlade deres hjemland, de er tvunget af arbejdsløshed og fattigdom.

Push & pulls, som det kaldes inden for migration - altså arbejdsløshed, fattigdom og efterspørgslen på migrantarbejdskraft er kontinuerlig. Så en boykot af migrantarbejdskraft et sted skubber bare problemet et andet sted hen. Derfor er det politiske løsninger, der skal til.

For lige at se om der var mere hykleri, jeg ikke havde fået øje på, lavede jeg en voxpop om VM, Qatar og migranter med nogle af landets ypperste eksperter på migration og Golfen vi har i Danmark - mine forskerkollegaer på DIIS Her er, hvad de sagde: Qatar og de øvrige Golfstater behandler migrantarbejdere i strid med alle regler og giver dem forfærdelige vilkår, altså ikke de rige hvide expat-mennesker, men de mindre bemidlede fra Asien og Afrika.

Men alle Golfstater, især Saudi-Arabien, Qatar og Emiraterne bruger deres formuer, der bl.a. er genereret ved brug af fattige migranter i slavelignende kontrakter, til at investere i international sport, herunder i Europa: Det er et Qatar firma, der ejer fodboldklubben Paris Saint Germain, et saudiarabisk ejer Newcastle, og Manchester City ejes af Emiraternes Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan. Qatar broadcaster-netværket BEIN ejet af Al-Jazeera i Doha er verdens største udbyder af sports-tv og betaler kassen til europæiske fodbold-ligaer. Med andre ord, der er nok at boykotte, men vi ser gerne Paris Saint Germain og Manchester City, samtidig med at vi vil boykotte VM i Qatar.

Golflandenes økonomi er fuldstændig smasket sammen med al international kommerciel sportsunderholdning, uanset hvor den finder sted. Derfor kan man selvfølgelig godt bruge en slutrunde til at pege på et mere generelt problem, men hvad så med bokse-VM i Saudi-Arabien og skak-VM det samme sted eller de store golfturneringer i Dubai?

Uhhh, hykleriet vil ingen ende tage.

Apropos hykleri svarede min anden kollega: Jeg kommer til at tænke på europæiske migrantarbejdspladser i Sydeuropa, som ikke er kønne at se på. Vi køber glædeligt jordbær i december plukket af fattige marokkanske kvinder til nærmest ingen løn. Danwatch har dokumenteret, at migranter også dør her. Men vi har ikke boykottet spansk fodbold (eller jordbær med fløde), mig bekendt.

Og nu bliver det endnu vanskeligere og dilemmafyldt, da en anden kollega pointerede; Det ser jo ud til og underbygges af FN, at verdens bevågenhed rent faktisk har ført til bedre, ikke værre, forhold for migranterne. Faren er, at en boykot efterlader en gruppe mennesker uden internationalt opsyn; omvendt giver et internationalt 'påsyn' af fodbold-VM en mulighed for at tage kritisk stilling til, hvad der sker i landet. Men alt dette giver jo kun mening, hvis de landvindinger fastholdes efter VM!

Men skal man så stoppe sin måske planlagte TV-boykot - fordi alle mulige andre migranter alligevel har det elendigt andre steder, og vi ikke boykotter de arbejdsgivere og lande? Er det med at pege på hykleriet bare en stor gang 'migrations-Whataboutism' som undskyldning for at tænde for sit tv og komme i gang med at heppe? Well - mange ting kan godt være sande på samme tid.

Uanset hvad - VM i Qatar udstiller knivskarpt en ekstremt ulige verden, hvor migranter dør for at forsørge deres familier, så vi andre kan more os ved at se fodbold. Et forstørrelsesglas vi ikke kan undslippe, når vi sidder der i stuen med fjernbetjeningen. Men netop fordi det handler om ulighed, fattigdom, migration og grådig fodboldkapitalisme, - så ligger kampen og aktivismen i politiske løsninger, snarere end i din fjernbetjening. Det er nok det, de fleste, der alligevel tænder for VM på søndag, vil konkludere. Kampene spilles jo, uanset om jeg ser med eller ej - så hvad betyder mit lille klik i en uoverskuelig hyklerisk verden af ulighed og migration.

Men hvis du vælger at se det er der en lille smule, du kan gøre selv: Leg antropolog. Brug al den viden, du har fået de seneste uger til at tage et kritisk blik på, hvad du ser. Du ved nu, hvem der har rullet det grønne græs ud, hvem der har bygget stadion, hvem der har bygget vejene, som tilskuerne transporteres på til kampene, hvem der har bygget hotellerne, hvem der har redt tilskueres og spilleres senge og gjort deres toiletter rent. Det har underbetalte migranter.

Når du ser Fifa, Qatar-politikere og andre hylde VM, men samtidig ser spillerne svede i Qatars hede, så send de tusindvis af migrantarbejderne, der døde af hedeslag for at bygge selv samme stadion, en tanke. Og behold de kritiske briller på også efter VM er slut og pakket sammen.

Debatindlægget er oprindelig udgivet i Politiken

Regioner
Qatar

DIIS Eksperter

Sine Plambech
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 6065 0479
Vores egne lukkede grænser løser et slukket tv ikke
Politiken, 2022