Fattigdom og ulighed

Klimaforandringer, overfiskeri og kinesiske trawleres ulovlige fangster er på vej til at destruere Vestafrikas fiskebestande. Resultatet kan undergrave fødevaresikkerhed, lokale livsbetingelser og sende flere af sted på de irregulære migrationsruter mod Europa.

Indien og Filippinerne mangler selv omsorgs- og sygepersonale, men skal nu betale prisen for, at Danmark i årevis har udhulet sit sundhedssystem og gjort det uattraktivt at være sygeplejerske, skriver Sine Plambech.

Fossil energi skal udfases for at begrænse global opvarmning. Dén udfordring har domineret COP28-forhandlingerne. Samtidig modarbejder Danmark og rige ligesindede lande brug af fossil flaskegas til madlavning, selv om det kan redde millioner af liv hvert år, skriver Ole Therkildsen.

Før var det olie, guld og diamanter, som kolonimagterne hentede på det afrikanske kontinent. I dag efterspørger verden Afrikas grønne mineraler og landområder, hvor der kan udvindes vedvarende energi - men prisen for de afrikanske befolkninger er på mange måder stadig den samme.

Det er noget de har manglet det meste af den postkoloniale periode. Men er manglen på fremskridt efter Zimbabwes afkolonisering udelukkende de zimbabwiske lederes skyld? Eller bør vestlige lande også påtage sig noget ansvar?

Den nye udenrigs- og sikkerhedsstrategi bør også føre til en gentænkning af Danmarks udviklingsbistand. Det kan være vejen ud af den blindgyde, den er havnet i.

Der bliver slået alarm i de europæiske hovedstæder – en ny migrationskrise truer i horisonten. Der er dog ikke tale om en ny krise, men en fortsættelse af den uløste krise fra 2015.

Danmark har siden 2008 bidraget til international pirateribekæmpelse. Men krigsskibe er kun til hjælp, hvis det ender med retsforfølgelse af piraterne. Den nylige sag om Lucky, den etbenede formodede pirat, illustrerer netop, hvor svært det er at føre retssager imod pirateri. Og det underminerer meningen med det danske skibsbidrag, skriver seniorforsker Jessica Larsen.

Migrantarbejderne er ikke i Qatar, fordi det netop er der, de ønsker at være. Så en boykot skubber bare problemet et andet sted hen. Derfor er det politiske løsninger, der skal til.

Det er ikke Danmarks rolle at sidde og definere, hvad bistandsmodtagerlandende skal gøre. Vi er nødt til at forstå, at forandring ikke kan styres udefra, skriver Adam Moe Fejerskov i denne artikel.

Stoppet for finansieringen af udnyttelse af fossilt brændstof i verdens fattigste lande er ikke vejen frem. Det er ideologisk baseret ønsketænkning og grøn kolonialisme, skriver Ole Therkildsen.

Tænk, hvis udviklingen var sådan, at jeg som 'ekspert' kunne få nogle mere opløftende tendenser at forholde mig til.

Absurd tanke? Sådan har det på mange måder altid været og er det stadig, bare den anden vej rundt.

Virker det utænkeligt, at forskere på den anden side af jorden skulle lave modeller for europæiske sundheds- eller uddannelsessystemer? Sådan er det ikke den anden vej rundt.

Forud for en debat i Folketinget onsdag d. 11. maj har Udenrigsministeriet udsendt Redegørelse for udviklingen i udviklingssamarbejdet – et nyt, spændende initiativ, som dog desværre ikke lever helt op til mine forventninger.

Danmarks udviklingssamarbejde er drejet væk fra at handle om at gå til de fattigste lande. Kvantitativt går færre midler til disse lande, og kvalitativt er vi mere optaget af vores egne interesser. Spørgsmålet er, om Danmark stadig har et udviklingssamarbejde med de fattigste lande i verden?

Klimakrige og klimaflygtninge er det nye indsatsområde både for internationale organisationer og for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Men krige starter ikke på grund af klimaforandringer. Så længe vi ikke forstår drivkræfterne og aktørerne, som skaber væbnede konflikter og flygtningestrømme, er vores indsatser dømt til at fejle.

Der er fornyet håb om en afslutning på den mere end syv år lange konflikt i Yemen efter flere skelsættende begivenheder i begyndelsen af april. Først annoncerede FN en to-måneders lang våbenhvile, hvorefter præsident Abdo Rabbu Mansour Hadi valgte at afskedige sin vicepræsident, Ali Mohsen al-Ahmar og selv overgive sine beføjelser som præsident til et præsidentielt råd. Det er den største justering i anti-houthi koalitionen siden krigens begyndelse.

Med Elon Musks overtagelse af Twitter betaler vi alle sammen prisen for den økonomiske og politiske ulighed, som vi selv har ladet løbe løbsk, skriver seniorforsker Adam Moe Fejerskov.

Det danske krigsskib Esbern Snare, der for nylig var i ildkamp mod pirater i Vestafrika, viser et akut behov for maritim sikkerhed. Behovet vil bestå, så længe Danmark ikke tager livtag med årsagerne til pirateriet.

Techgiganterne kommer aldrig til at redde verden, medmindre de mennesker, som drager nytte af teknologien, inddrages i udviklingen af den.

Pia Kjærsgaard mener, at grænsehegn gør det muligt at skelne mellem flygtninge og migranter. Men at tro på hegn som en magisk si, der sier de ”sande” ofre fra de ”falske” er urealistisk, skriver DIIS-forsker Sine Plambech.