Undertrykkelsen af kvinder går stærkt for tiden. De seneste uger er vi gået tusind skridt baglæns

Kvinder har allerede i mange stater mistet retten til abort i USA, og flere ser ud til at følge trop; Taleban indførte burka i Afghanistan; ukrainske kvinder flygter med vedholdende forlydender om trafficking og må sælge sex i Europa for at tjene penge. Eller de voldtages af russiske soldater, så organisationer må sende kasser med fortrydelsespiller.

Det ser måske ud til, at det er adskilte ting langt fra hinanden. Men de har noget til fælles. Det handler om magten over kvinders underliv!

Der cirkulerer et ikonisk billede fra kampen for fri abort i USA. En ældre kvinde, som nu igen må kæmpe for retten til fri abort, står med et håndskrevet prostestskilt, hvorpå der står: »I can't believe I still have to protest this f... shit«.

Som såkaldt 'ekspert' får jeg tit spørgsmål fra journalister - og i de seneste uger med daglige opkald om abortdebat i USA, voldtægt i Ukraine, trafficking i Europa tænkte jeg i mit stille sind, med en lille omskrivning: »I can't believe I still have to comment on that sh...!«. Jeg drømmer om andre spørgsmål at kommentere på.

Fra abort, burka, voldtægt til trafficking - problemet er at det er andre end kvinden selv, der bestemmer over hendes krop og underliv. Det er frataget af samtykke i yderste konsekvens. Og de fattigste kvinder er de mest udsatte.

Forskningen viser eksempelvis, at et abortforbud ikke reducerer antallet af aborter væsentligt - det gør det imidlertid langt mere farligt at få dem for allerede sårbare, udsatte og fattige kvinder i USA, der ikke bare kan rejse til en anden stat og betale sig fra det på en rigtig sundhedsklinik. De må opsøge kvaksalvere og andre farlige metoder, hvis de ikke vælger at føde barnet ind i et på forhånd svært liv. Ligeledes når det kommer til kvinder, der flygter eller migrerer.

Mine forskerkollegaer og jeg har netop udgivet en rapport om kvindelige migranter på vej mod Europa. Her er billedet det samme - det er mere underlivet end livet, der er truet. Vi dokumenterer, at næsten 100 procent af de kvinder, vi har interviewet, har været udsat for seksuelle overgreb, voldtægt, ufrivillige graviditeter, og nogle må sælge sex for at tjene penge til at forsørge sig selv og deres familier.

Migration, menneskesmugling og trafficking ind i Europa er ofte storpolitik på højeste EU-niveau. Det har konsekvenser for både mænd og kvinder, der vil ind i Europa. Men de lidelser, kvinderne gennemgår, er ofte knyttet til netop det at være kvinde og have et underliv. Vi har talt med kvinder, der må opsøge kvaksalvere for at abortere, fordi der ikke var adgang til læge og sundhedsvæsen. Kvinder, der indtog giftige urter for at abortere. Vi viser, at det faktisk er svært at nå Europas grænser uden at være gravid, når man ikke har adgang til prævention og abort - men til gengæld udsættes for voldtægt eller må have relationer til mænd undervejs for at få mad og et sted at sove.

En af kvinderne, nigerianske Esther, var blevet gravid med en mand, der til gengæld for sex skaffede Esther mad og et sted at sove. Jeg mødte hende på feltarbejde på Sicilien, hvor hun ikke turde opsøge sundhedsvæsenet, fordi hun ikke havde dokumenter. Hun troede, hun var gravid, og jeg tog hende med til en klinik for få hende skannet, den mandlige læge sagde, hun var 12 uger og fem dage gravid. Fem dage for langt henne til at få en abort ifølge italiensk lov. Da græd Esther - for hun havde allerede tre børn at forsørge i Nigeria, var arbejdsløs i Italien og illegal. »Jeg kan ikke være en god mor, når mit liv er sådan her«. Men den mandlige læge stod fast - du skal føde dit barn - det er allerede fem dage for gammelt.

Og her er en væsentlig pointe, der forener Esthers liv med abortdebatten i USA. Esther forsøgte som udsat kvinde i en yderst sårbar og kaotisk situation at tage ansvar for sin graviditet, og for et kommende barns allerede på forhånd svære liv. Men hun måtte ikke selv bestemme over sit underliv - sin krop og sin fremtid.

Det lykkedes til sidst at finde en læge, der forbarmede sig over hende og gav hende en abort - så hun ikke skulle ud at lede efter »gift«, som Esthers plan var.

Og sådan er det tit - magten over kvinders underliv rammer de fattigste mest - de kan ikke betale sig fra udnyttelse, mere sikre rejseruter og sikre aborter.

'Min krop - mit valg' lyder et slogan i kvindekampen. Men det er åbenbart svært at forstå det ret simple budskab selv i 2022. Tænk, hvis jeg, og andre forskere på området, i stedet fik opkald fra journalister med spørgsmål a la de her:

Der er nu fri abort over hele verden - har du nogle kommentarer til det?

Kvinder voldtages ikke længere under krige - har du nogle kommentarer til det?

Kvinder behøver nu ikke længere sælge sex på gaden eller tage farlige underbetalte jobs, fordi de nu kan få gode jobs i deres hjemlande - har du nogle kommentarer til det?

Kvinder må selv bestemme hvad de vil ha' på - har du nogle kommentarer til det?

Kvinder over hele verden kan nu selv bestemme over deres krop og liv - har du nogle kommentarer til det?