Livestreaming

diis event

Tyrkiet fylder 100

Den 29. oktober fylder Tyrkiet 100 år. Hvor står Erdogans Tyrkiet i dag? Og hvordan forholder det sig til Atatürks Tyrkiet fra 1923? Kom til gå-hjem seminar og hør om, hvad Tyrkiets 100-årige historie betyder for forholdet til os i Europa i dag, mm.
Erdogan and Tyrkish flag
Ved at trykke på afspil, accepterer du cookies fra den eksterne video-udbyder.

Se livestreamingen her


Erdogan kan den 29. oktober 2023 fejre Tyrkiets 100 års fødselsdag. 

Hvordan skal vi forstå Erdogans nærmest altid uundgåelige Tyrkiet i forholdet til Rusland, til Mellemøsten, Afrika, det sydlige Kaukasus, Hamas med mere?  

Tyrkiets og Det Osmanniske Imperiums historie spiller på mange måder en central rolle for, hvordan vi skal forstå Tyrkiet i dag. 

Er Erdogan i gang med at genskabe imperiet med et neo-osmannisk projekt med sig selv som sultan?

Har han distanceret Tyrkiet fra det pro-vestlige og sekulariserede land, som mange ofte forbinder med Atatürks arv?

Og - mere generelt - hvor er det nu snart 100-årige Tyrkiet på vej hen i dag?

Er der fx en dyb, historisk mistro til det Rusland, Det Osmanniske Imperium ofte lå i krig med - og oftest tabte til? 

Og hvad er Tyrkiets forhold til det NATO, som Tyrkiet blev medlem af i 1952?

De spørgsmål vil Senioranalytiker Jakob Lindgaard og Adjunkt Hetav Rojan diskutere på dette gå-hjem seminar i anledning af Tyrkiets 100-års fødselsdag.

Der vil være særligt fokus på, hvilken rolle historien spiller, når vi skal prøve at forstå Erdogans Tyrkiet i dag.

Talere

Jakob Lindgaard, senioranalytiker, DIIS

Hetav Rojan, adjunkt, Københavns Professionshøjskole

Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, DIIS
 

Program
  • 14.00 - 14.05
    Velkomst, Cecilie Felicia Stokholm Banke
  • 14.05 - 14.25
    Tre myter om Erdogans Tyrkiet, Jakob Lindgaard
  • 14.25 - 14.45
    Uundgåelige Ankara: Et øjebliksbillede af Tyrkiets sikkerheds- og udenrigspolitiske aktivisme, Hetav Rojan
  • 14.45- 15.30
    Q&A


Seminaret blev afholdt fredag den 27. oktober 2023 kl. 14.00-15.30 i DIIS Auditorium.

Tilmeld

27 oktober 2023 14:00–15:30
DIIS, auditorium

DIIS Eksperter

Jakob Lindgaard
Udenrigspolitik og diplomati
Senioranalytiker
+45 6077 8532
Cecilie Felicia Stokholm Banke
Udenrigspolitik og diplomati
Enhedsleder, seniorforsker
+45 3269 8938