Bog

Den amerikanske mission

Ny bog går bag om den amerikanske sikkerhedspolitik og beskriver, hvordan den er formet af protestantisme og myter om civilisation og magt.
Bogforside af Lars Erslev

Det store spørgsmål er, om USA med sine indenrigspolitiske problemer og konflikter vil være i stand til at opretholde sin globale position og afskrække opstigende magter som Kina fra at udfordre den amerikanske globale dominans. Måske endnu mere prekært er spørgsmålet, om der faktisk er en direkte sammenhæng mellem de store indenrigspolitiske problemer og USA’s forsøg på opretholdelse af unipolær magt.

Allerede forfatningsfædrene var bekymrede for, at den amerikanske frihed ville være truet, hvis USA ville udtrække sin magt udover den vestlige hemisfære. Det har USA været i stand til længe og siden afslutningen på den kolde krig indtil i dag næsten uantastet. Ikke-vestlige stater i Latinamerika, Afrika og Asien, der er uenige om meget, synes dog i stigende grad at finde sammen om at være i opposition til USA’s og Vestens globale dominans.

I bogen "Den amerikanske mission" undersøger DIIS-forsker Lars Erslev Andersen amerikansk sikkerhedspolitiks udvikling fra USA’s grundlæggelse til Joe Biden administrationens nationale sikkerhedsstrategi, som analyseres gennem myter om amerikanisme og identitet. Bogens påstand er, at myter og mytologi er akkurat lige så vigtige i dag som de var i det antikke Grækenland: Med myter forstår mennesket sig selv i den store sammenhæng, sin oprindelse og sit ophav med henblik på at begribe sin fremtid og dermed spiller myter og mytologi en uomgængelig og nødvendig rolle i menneskers eksistentielle forhold, og det gælder selvfølgelig også i fortolkninger af deres nation og civilisation.

Lyt til forlagets podcast om bogen med Lars Erslev Andersen

Download et sammendrag af bogen her:

Regioner
USA

DIIS Eksperter

Lars Erslev Andersen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 9132 5476
Den amerikanske mission
Den amerikanske mission
Mytologi og magt