Livestreaming

DIIS event

Ruslands krig i Ukraine: Russisk militær kultur og militarisme

Kom bag om ’Putins krig’, når Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel Hansen fortæller om de dele af den russiske militære kultur, der har været afgørende for Ruslands invasion af Ukraine, og hvordan krigen senere er forløbet
Putins krig bogforside
Ved at trykke på afspil, accepterer du cookies fra den eksterne video-udbyder.

 

Se optagelsen af seminaret her
 

Den 24. februar 2023 markerer etårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine og starten på den største og mest ødelæggende krig i Europa siden Anden Verdenskrig. I dette seminar ser vi nærmere på afgørende kulturelle aspekter af Ruslands krig. 

Trods omfattende reformer af det russiske forsvar er Ruslands indsats i krigen karakteriseret ved store problemer med ledelse, føring og disciplin, og der er veldokumenterede og meget voldsomme overtrædelser af krigens love. Niels Bo Poulsen, Institutchef ved Forsvarsakademiet, diskuterer ”virksomhedskulturen” i det russiske forsvar. Han vil diskutere, hvorfor det står så skidt til, og forsøge at forklare, hvorfor russiske tropper agerer så voldsomt og grænseoverskridende.

Bag krigen ligger en årelang militarisering af det russiske samfund og en stadig bredere og dybere dyrkelse af militarismen. Seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel Hansen diskuterer militariseringen af det russiske samfund og brugen af militarisme til at forsøge at mobilisere befolkningen til støtte for krig generelt og for krigen i Ukraine specifikt. Der er næsten dagligt nyheder fra Rusland om nye tiltag i retning af såvel militarisering som militarisme, og Flemming Splidsboel Hansen vil diskutere nogle af de nyeste initiativer fra Kreml.

Flemming Splidsboel Hansen og Niels Bo Poulsen har netop udgivet bogen 'Putins krig - Rusland mellem styrke og svaghed', der tager afsæt i krigen i Ukraine og gennem en række nedslag i russisk politisk tænkning, identitet, økonomi og demografi giver en række vigtige svar på ”vejen derhen” og tiden efter.

Talere

Niels Bo Poulsen, chef for Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker, DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier

Program

10.00-10.05     Velkomst, Flemming Splidsboel Hansen
10.05-10.15     Bogpræsentation - Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel Hansen præsenterer kort deres nye bog 'Putins krig - Rusland mellem styrke og svaghed' - tankerne bag og de væsentligste konklusioner
10.15-10.40     Russisk militær kultur, Niels Bo Poulsen
10.40-11.05     Militarisering og militarisme i Rusland, Flemming Splidsboel Hansen
11.05-11.30     Spørgsmål fra salen

Praktisk information

Seminaret foregår på dansk i DIIS' auditorium. Det er gratis at deltage, men en fysisk plads i auditoriet kræver tilmelding via vores tilmeldingsblanket.

Seminaret bliver livestreamet. Livestreaming kræver ikke tilmelding. Livestreamen vil dukke op her på siden kort før seminaret begynder.

Optaget Fredag den 24 februar 2023 kl. 10.00-11.30 på DIIS ∙ Dansk Institut for Internationale Studier, Auditorium

Tilmeld

24 februar 2023 10:00–11:30
DIIS Auditorium

DIIS Eksperter

Flemming Splidsboel Hansen
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 9132 5602