Diplomati og internationale organisationer

How China Lost the Nordic countries

Finsk og svensk Nato-medlemskab betyder, at mulighederne for nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde er bedre end nogensinde, skriver Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt.

Sydøstasien har igen udviklet sig til en geopolitisk slagmark, og mens kineserne i det sidste årti har styrket sine interesser i regionen, har amerikanerne mistet indflydelse. Men de sydøstasiatiske lande ser gerne et mere aktivt og synligt USA i regionen for at balancere relationen til Kina. Om USA kan levere er mere usikkert.

Absurd tanke? Sådan har det på mange måder altid været og er det stadig, bare den anden vej rundt.

Virker det utænkeligt, at forskere på den anden side af jorden skulle lave modeller for europæiske sundheds- eller uddannelsessystemer? Sådan er det ikke den anden vej rundt.

Udenrigsministeriet er horribelt underbemandet og presset, men krigen i Ukraine har givet politikerne en udenrigspolitisk opvågning. Efter årtiers nedprioritering, må diplomatiet genoplives og genopfindes ud fra fire tydelige principper, skriver Adam Moe Fejerskov.

For at EU’s sanktioner mod Rusland kan bevare deres effekt, skal politikere, myndigheder og virksomheder i fællesskab være særligt opmærksomme på de smuthuller og gråzoner, der vil opstå i sanktionerne, hvis den globale handel med Rusland igen normaliseres.

Tibetkommissionens arbejde er slut, men dansk selvcensur præger stadig forholdet til Kina

De nordiske lande ser mere ens på Rusland i dag end i årtier. Det gør det nemmere at blive enige om blandt andet operationelt samarbejde i Østersøregionen.

China’s past diplomatic efforts provide precedents and options for a more involved role in peacemaking in Ukraine.

De politiske aftaler, der nu smedes i skyggen af ukrainernes overlevelseskamp, vil forme Europa i generationer. EU’s grundlæggende funktionsmåde og selvforståelse er under forandring.

Kina følger en klar drejebog for en såkaldt 'ansvarlig stormagt' med hidtil uset aktivisme i form af mægling og ekstraordinære budskaber til både Rusland og Europa.

I kulissen af det hjerteskærende drama i Ukraine udspiller der sig i disse dage en knapt så sindsoprivende kinesisk balanceringsakt, som til gengæld vil få afgørende betydning for krigens efterspil.

De senere år har Kina knyttet sig langt tættere til Rusland, og med Xi Jinping ved roret har kineserne samtidig anlagt en mere selvhævdende og risikovillig kurs. Alligevel vil Kina næppe kaste sig helhjertet ind på Ruslands side, fordi Beijing i så fald risikerer – ganske som Rusland – at blive isoleret fra Vesten.

Frankrigs præsident Macron vil både være EU-formand og kandidat til præsidentvalget i Frankrig. Hensigten er naturligvis, at Europa skal udgøre en rygrad i valgkampagnen som i 2017. Men spørgsmålet er, om det er en god idé, skriver Kirsten Malling Biering, tidligere ambassadør i Frankrig.

Myanmar er på rekordtid ved at miste de sociale og økonomiske fremskridt, som landet har opnået gennem de seneste 10 års delvise demokratiske åbning. Der er hårdt brug for øget humanitær hjælp, og den kan kun sikres, hvis bl.a. FN kommer mere på banen og samarbejder med lokale organisationer.

Pres fra Folketinget har fået regeringen til at melde ud, at man udebliver fra vinter-OL i Kina. Men udadtil forsøger regeringen at undgå at gå europæisk enegang.

Slavelignende forhold hersker blandt de mange migranter, der bor i Qatar, og tusindvis er døde alene for at bygge overdådige fodboldstadions. Qatar er langtfra et mønsterdemokrati, men heller ikke den store superskurk, som kongedømmet lige nu gøres til.

Det ville være misvisende helt at afskrive Kinas rolle i Arktis, men de sikkerhedspolitiske bekymringer for Kinas stigende magt og indflydelse har fået de nordiske lande til at lægge afstand til kineserne, skriver Andreas Bøje Forsby.

Debatten om dansk​ diplomatisk boykot af vinter-OL i Beijing demonstrerer et fornyet pres på partnerskabet mellem Danmark og Kina.

I sin tid lykkedes det USA at holde Sovjetunionen borte fra havnene i Den Persiske Golf. Det bidrog til at USA vandt den kolde krig. Nu vender USA samme inddæmningsstrategi mod Kina. Men er det nok til at bremse kinesernes økonomiske ekspansion og forhindre, at Kina overhaler USA som økonomisk supermagt?

Den 9.-10. december inviterer Joe Biden til virtuelt globalt topmøde for demokratiet. Topmødet var et af Bidens vigtigste udenrigspolitiske valgløfter, og det spiller en central rolle i administrationens overordnede demokratiagenda. Det officielle formål er at skabe ”demokratisk fornyelse og tackle de største trusler, som demokratier står over for i dag gennem kollektiv handling.” Reelt handler det også om at reetablere USA’s internationale renommé og samle verdens demokratier i fælles front mod Kina, Rusland og andre autokratier.

The fight against covid-19, climate change, and conflict demands a team effort