Livestreaming

DIIS event

Tech og fremtidens kamp for demokrati og menneskerettigheder

Hør Google, Facebook, Danmarks Tech-ambassadør og Institut for Menneskerettigheder diskutere hvordan vi sikrer, at ny teknologi understøtter demokrati og civilsamfund verden over
No drones
Ved at trykke på afspil, accepterer du cookies fra den eksterne video-udbyder.

Hør optagelsen af seminaret her 
 

Ny teknologi har potentialet til at sætte os fri, som mennesker og som samfund. Teknologien kan mobilisere befolkninger imod politiske tyranner, dokumentere krigsforbrydelser og give mennesker muligheder, de ellers ikke ville være forundt. Men de sidste år har også vist teknologiens iboende faldgruber og evne til at blive misbrugt mod selvsamme civilbefolkninger eller mennesker på flugt. Til dette DIIS-seminar diskuterer vi, hvorvidt og hvordan ny teknologi kan arbejde for at fremme demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden.

Med nye strategier og ambitioner fra regeringen i den ene hånd, og en række friske kritiske rapporter i den anden, stiller vi nogle af de vigtigste aktører på området spørgsmål som: hvad kræves der for at ny teknologi kan understøtte demokratiudvikling og beskyttelse af menneskerettigheder? Hvilken forskel gør det hvor, og af hvem, teknologien udvikles? Hvilket ansvar har virksomhederne bag teknologien? Og hvilken rolle kan et lille land som Danmark spille både politisk og teknologisk?

Talere
Anne Marie Engtoft Larsen, Tech-ambassadør, Udenrigsministeriet

Christine SørensenGovernment Affairs and Public Policy Manager, Google

Martin Ruby, Head of Public Policy Nordics, Facebook

Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder

Adam Moe Fejerskov, Seniorforsker, DIIS

Program
13.00-14.00     
Debat og samtale modereret af Adam Moe Fejerskov


Seminaret er optaget mandag d. 23. august 2021, 13.00-14.00 i Auditoriet på DIIS. 
 

Tilmeld

23 august 2021 13:00–14:00
DIIS - Auditorium

DIIS Eksperter

Adam Fejerskov
Bæredygtig udvikling og regeringsførelse
Seniorforsker
+45 3269 8779