Stormagtsrivalisering i Arktis kan forskubbe magtforholdet mellem Danmark og Grønland
De senere år og særligt siden 2019 er stormagternes rivalisering omkring Arktis intensiveret. Ikke mindst Grønland har fået en nøgleposition både sikkerhedspolitisk, udenrigspolitisk og ressourcemæssigt.
USA har oprettet et konsulat i Nuuk for at have bedre diplomatiske forbindelser i området. Kina har i stigende grad vist interesse for at investere i minedrift og være involveret i lufthavne, mens Rusland og USA har oprustet militært i hele Arktis.
”Efter Den Kolde Krig så vi en lang periode, hvor der var begrænset militær aktivitet i Arktis. Området havde ikke i samme grad stormagternes interesse. Det har i den grad ændret sig nu,” siger post.doc Marc Jacobsen.
Han skal køre forskningsprojektet ’Denmark and Greenland in Arctic politics - How external attention may change their internal relationship’, hvor han vil undersøge netop det. Altså hvordan den stigende storpolitiske interesse i Arktis påvirker forholdet mellem Danmark og Grønland.
”Danmark og Grønland har for eksempel gjort krav på et næsten 900.000 km2 stort havområde i Det Arktiske Ocean. Det svarer til ca. 19 gange Danmarks nuværende areal. Et område som også Rusland og Canada gør krav på. Så her er det interessant at følge, hvordan Danmark og Grønland samarbejder diplomatisk om det – både internt og eksternt,” siger Marc Jacobsen.
Fordi Grønland ikke er en stat, kan de ikke gøre krav på havområdet uden Danmark, og i alle officielle diplomatiske fora som FN, Arktisk Råd og NATO er Grønland en del af Danmarks delegation.
Men Marc Jacobsen fortæller, at Grønland i stigende grad er udenrigspolitisk aktiv. Blandt andet i mere uformelle fora for eksempel Arctic Circle, hvor Grønland i højere grad fremstår som en selvstændig udenrigspolitisk aktør.
Grønland giver Danmark international indflydelse
Stormagtsrivaliseringen understreger, hvor vigtig Grønlands medlemskab af Rigsfællesskabet er for Danmarks position i international politik.
Fordi Grønland er del af Rigsfællesskabet, kan Danmark sidde med i nogle endog meget vigtige internationale samarbejder og opnå mere indflydelse end hvad en småstat normalt har mulighed for.
”At Grønland er en del af Rigsfællesskabet har kæmpe betydning. Både for Danmarks forhold til USA og for vores mulighed for at få vores stemme hørt i for eksempel i NATO og i Arktisk Råd.,” forklarer Marc Jacobsen.
Det betyder, at Danmark i højere grad er afhængig af Grønland. Uden Grønland i Rigsfællesskabet ville Danmark simpelthen have langt mindre indflydelse internationalt.
”Det er danske politikere også i stigende grad blevet opmærksomme på,” fortæller Marc Jacobsen.
I det nye forskningsprojekt skal Marc Jacobsen både læse en række officielle dokumenter fra danske og grønlandske politikere og embedsmænd. Han vil blandt andet dykke ned i, hvordan Danmark og Grønland officielt og uofficielt reagerede, da Donald Trump i 2019 ønskede at købe Grønland.
Derudover skal han lave interview og feltobservationer på diplomatiske repræsentationer og arktiske fora, og interviewe diplomater, som har ansvaret for at håndtere Danmark og Grønlands krav på det enorme havområde i Det Arktiske Ocean.
Projektet har modtaget 1,4 millioner kroner fra Carlsbergfondet. Det varer i to år og skal udmønte sig i en bog, som bliver udgivet i foråret 2025, hvor Rigsfællesskabet overtager formandskabet i Arktisk Råd.
”Jeg håber selvfølgelig, at den viden, der kommer ud af projektet, kan bruges af politikere og embedsværket i Danmark og Grønland. Men jeg håber også, at det kan medvirke til, at befolkningen i Danmark bliver mere bevidst om, hvilken betydning Grønland faktisk har for, hvordan Danmark bliver repræsenteret i international politik”, understreger Marc Jacobsen.
