Kvinder, fred og sikkerhed er et stærkt kort i den danske Sikkerhedsrådskampagne – hvis vi spiller det rigtigt

Når Danmark til foråret lancerer sin kampagne for at vinde en plads i FNs Sikkerhedsråd, er kvinders ligestilling og deltagelse i international fredsopbygning en glemt, men oplagt dansk mærkesag. Skal Danmark markere sig troværdigt på den dagsorden, så kræver det investeringer herhjemme og den rette, pragmatiske vinkel. 

Danmark annoncerede sidste år, at man forbereder et kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26. Af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer er de 5 permanente, mens 10 medlemsstater vælges for en toårig periode. Om Danmark får en plads i Rådet afgøres ved en afstemning i FNs generalforsamling i sommeren 2024.

Selvom der er lagt op til et fredsvalg i den gruppe af bl.a. vesteuropæiske lande, hvor Danmark indgår, så har lande, vi sammenligner os selv med, tidligere brændt nallerne, og fredsvalg er blevet til kampvalg med overraskende udfald. Derfor er det vigtigt, at substansen i den kampagne, der skal sikre Danmark en plads, rammer den rette balance.

Den danske kampagne, der lanceres i foråret 2022, bør formulere få, klare og konkrete prioriteter. Disse prioriteter bør have tydelig forbindelse til danske værdier og styrker og kunne omsættes til FN-politik. Samtidig bør de rumme dagsordener, som kan finde bred opbakning blandt de øvrige medlemsstater. 

I denne kontekst er kvinder, fred og sikkerhed en oplagt og troværdig dansk prioritet. Kvinders ligestilling har længe været en stærk værdi i det danske samfund og en grundlæggende del af det danske udviklingssamarbejde, men er gået i glemmebogen som en strategisk del af sikkerhedspolitikken siden start-nullerne.

Da der er overbevisende evidens for kvinders afgørende rolle i fredsopbygning og sikkerhed og øget enighed blandt mange lande på tværs af Nord og Syd om vigtigheden af denne dagsorden, ikke mindst relateret til klimasikkerhed, har Danmark potentielt et stærkt kort på hånden. Danmark kan med fordel udbygge sin sikkerhedspolitiske dagsorden baseret på mange års erfaringer med ligestilling; hjemme, i udviklingssamarbejdet og i forsvaret.

En dansk tilgang til kvinder, fred og sikkerhed vil med fordel kunne tage en pragmatisk form, og dermed være væsensforskellig fra de tilgange, der er meget eksplicit normative, som for eksempel den svenske og tyske ”feministiske udenrigspolitik” eller den norske selvopfattelse som en ”normativ supermagt” indenfor ligestilling.

Her vil en dansk pragmatisk tilgang kunne fokusere på det konkrete og erfaringsbaserede og på, hvordan vi troværdigt oversætter ord til handling for at skabe ligestilling og og inddrage kønsperspektiver inden for fred og sikkerhed i FN. 

Fremgang og udfordringer for kvinder, fred og sikkerhed

Da FN’s Sikkerhedsråd i år 2000 med Resolution 1325 for første gang satte kvinder og konflikt på sin dagsorden, fastslog man vigtigheden af kvinders rolle i at løse og forebygge konflikter og genopbygge samfund efter krig samt nødvendigheden af at beskytte kvinder mod vold og overgreb.

Dengang positionerede Danmark sig som en international frontløber - for eksempel var Danmark det første land i verden til at udarbejde en national handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed. Dagsordenen har dog endnu ikke ført til de strukturelle eller praktiske forandringer, der var lagt op til for tyve år siden.

I de senere år har vores nordiske naboer som medlemmer af Sikkerhedsrådet skabt øget momentum og en forankring for kvinder, fred og sikkerhed i Sikkerhedsrådets mandater og resolutioner. Sverige fokuserede som medlem af Sikkerhedsrådet i 2017-18 på sprogligt at integrere emnet på tværs af FNs fredsbevarende og politiske missioner, som et fast punkt i alle rådsdrøftelser og -beslutninger og arbejdede for en ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt dem, der briefer Rådet.

Det norske medlemskab af Sikkerhedsrådet i 2021-22 har også kvinder, fred og sikkerhed som en hovedprioritet og har videreført fokus på sprog og briefinger fra bl.a. kvinder fra civilsamfundet, at få flere kvinder som aktive deltagere i fredsprocesser og styrke kvinders deltagelse i implementering af fredsaftaler.

En række lande fra det globale Syd har også taget ejerskab over dagsordenen, blandt andet Kenya og Mexico i 2021. Og da man i juni 2021 skulle vælge nye Sikkerhedsrådsmedlemmer for perioden 2022-23, var kvinder, fred og sikkerhed en del af valgløfterne hos alle de fem lande, der fik en plads – Albanien, Brasilien, Gabon, Ghana og De Forenede Arabiske Emirater.  

Der er således i de senere år skabt et øget momentum og en bred forankring for kvinder, fred og sikkerhed i Sikkerhedsrådets arbejde, og Danmark er i en oplagt position til at tage lederskab på at konkretisere denne dagsorden. 

Brug for danske investeringer

Selvom Danmark engang positionerede sig som foregangsland på kvinder, fred og sikkerhed, har emnet ikke længere høj prioritet i udenrigs- og forsvarspolitikken, ifølge en evaluering bestilt af udenrigsministeriet, der udkom i 2019. Udenrigsministeren har udtrykt stor utilfredshed med dette, og annoncerede dengang, at det var på tide at ”trække i arbejdstøjet.”

Danmark fik en ny handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed i 2020, der beskriver hvordan Danmark i perioden 2020-24 fremover vil styrke sin indsats på området, og myndighederne har udarbejdet tilhørende implementeringsplaner. Disse dokumenter er dog fortsat vage, når det kommer til konkrete mål, prioriteringer og tilknyttede ressourcer.

Skal Danmark igen være førende, bør man for det første udarbejde klarere mål og øremærke ressourcer. For det andet bør man indsamle og bygge på de mange eksisterende danske erfaringer. De danske udviklingspolitiske og humanitære indsatser har gennemgående ligestilling som en prioritet - om end med få midler.

Disse erfaringer bør samles, indsatser bør koordineres og kobles klart til målene i den nye handlingsplan i en sammenhængende fortælling om, hvordan Danmark rent praktisk og som udviklings- og sikkerhedspolitisk aktør styrker indsatser for kvinder, fred og sikkerhed.

En mindre fremadstormende dansk tilgang kan måske blive opfattet som en svagere position i forhold til andre mere eksplicit normative nordiske tilgange. Men en dansk pragmatisme, der bygger på en kontekstnær tilgang til ligestilling og en forankring i partnerskaber med civilsamfundsorganisationer i Syd i udviklingspolitikken, sikrer stærkere ejerskab og bæredygtighed på den lange bane.

Endelig kan man med fordel fokusere på forandringer og læring i det danske forsvar. Andelen af kvinder blandt forsvarets udsendte har ligget stabilt lavt omkring 6% siden 1991. Dette bør man arbejde for at forbedre. Blandt forsvarets værn har Flyvevåbnet den højeste andel kvinder på blot ca. 9%.

Samtidig ser vi lige nu en markant positiv udvikling, når det kommer til kvinders deltagelse: I foråret 2021 bød Flyvevåbnet for første gang 50% kvinder velkommen blandt de nye værnepligtige, og en lignende udvikling ses i de andre værn.

En stigning i antallet af kvinder betyder dog også et øget behov for nye tilgange – fra det meget konkrete, som hvorvidt der findes støvler i størrelse 36, eller skudsikre veste, der passer til en kvindekrop, til kulturelle og politiske spørgsmål omkring køn, som omgangsform og ledelsesprioriteter i en organisation i forandring.

Forsvaret har igennem en årrække oplevet udfordringer med krænkende adfærd, senest adresseret i en ny kampagne, ”Respekt for Hinanden”, lanceret i 2020. Hvis Danmark skal kunne levere en sammenhængende fortælling om sin indsats på køn og ligestilling, kræver det investeringer i forsvaret, målrettet repræsentation af kvinder, samt en revision af både officielle regler, udviklingen af en ny professionel kultur og nye normer for nultolerance af krænkende adfærd i praksis.

Hvis Danmark investerer i at skabe kulturel og organisatorisk forandring i takt med, at andelen af kvinder stiger markant i forsvaret, kan vi bidrage med en ærlig fortælling forankret i konkrete erfaringer. 

En dansk pragmatisk tilgang i FN

Hvad betyder en pragmatisk tilgang i FN-sammenhæng? En pragmatisk dansk tilgang til køn og kvinders rettigheder, når det gælder fred og sikkerhed i FN, kan for det første fokusere på implementering, herunder meningsfuld integration af køn og kvinders rettigheder i FNs mandater og operationer.

For det andet kan Danmark arbejde på at konkretisere deltagelse og repræsentation: Der har i FN været en tendens til at fokusere på beskyttelse af kvinder frem for kvinders aktive deltagelse, hvilket har begrænset de forandringer, dagsordenen har kunnet levere.

Der blev i 2018 f.eks. lavet nye mål for ligestilling blandt FNs tropper, og FN er lykkedes med at øge andelen af kvindeligt politi, mens udviklingen i militært udsendte halter bagefter. Danmark kan fremme deltagelse af flere kvinder på alle niveauer i operationer – også i ledelsesstillinger og øge fokus på deltagelse af lokalbefolkninger.

Øremærkning af ressourcer til ligestilling har også vist sig som et effektivt middel i FN. Hertil kommer vigtigheden af organisatoriske og kulturelle forandringer, herunder et opgør med kulturen i FN-missioner, der har muliggjort de mange seksuelle overgrebssager begået af medlemslandenes tropper og politi udsendt til FNs operationer. 

Endelig kan en pragmatisk tilgang fungere som en måde at skabe synergi med andre dagsordener. For eksempel kan en kobling til klimasikkerhed være en nytænkning af to dagsordener der nyder momentum, og hvor løsninger på begge områder kan understøtte hinanden.

Klimasikkerhed er en betegnelse for de komplekse udfordringer, der opstår med klimaforandringer, fra det geopolitiske niveau til det lokale. En række FN-rapporter har slået fast, at klimaforandringer ofte vil have en forstærkende effekt på konflikt. I Sikkerhedsrådet har der i de senere år været voksende opbakning til at påtage sig rollen som en definerende og fremadsynet aktør på området. Men der er behov for opfølgning og konkretisering. 

Snitfladerne mellem klimasikkerhed og kvinder er oplagte. Ligesom fattigdom så rammer klimaforandringer statistisk set kvinder hårdere end mænd, idet 80% af verdens klimafordrevne er kvinder. Samtidig spiller kvinder i konflikt- og fordrivelsessituationer ofte en nøglerolle i at opretholde levevilkår og sikre stabilitet for deres lokalsamfund, ifølge FN.

At forbedre kvinders reelle adgang til beslutninger og ressourcer er derfor både i tråd med en ligestillingsdagsorden og kan samtidig skabe stabilitet. Kobler man et fokus på klimasikkerhed og kvinders rolle som forandringsagenter, så kan indsatser særligt fokusere på at sikre flere kvinder reel adgang til uddannelse, teknologi og ressourcer, som vi ved har god effekt.

I Sikkerhedsrådet kunne koblingen ske ved at integrere klima systematisk i FNs konfliktforebyggende og fredsopbygningsarbejde og systematisk inddrage køn og kvinders deltagelse heri. Det kunne også ske ved at prioritere at udvide og integrere et fokus på køn i indsatser for ”environmental peacebuilding”, der integrerer miljø- og klimabeskyttelse med fredsopbygningsindsatser. I alle disse sammenhænge er det dog vigtigt, at ligestilling ikke bliver et buzzword, der blot nævnes, men forbliver et mål i sig selv.

I det danske kandidatur til FNs Sikkerhedsråd kan kvinder, fred og sikkerhed være en oplagt løftestang. Ligestilling og kvinders reelle deltagelse er et område, hvor Danmark har et stærkt historisk fundament og kan skabe en troværdig fortælling. Spillet rigtigt, er ligestillingskortet et glemt es, vi har på hånden.

En erfaringsbaseret fortælling kan konkretisere, hvordan ord omsættes til handling og hvordan man kan arbejde med køn og ligestilling i håndgribelige termer. Danmark kan bidrage til store, varige forandringer på den internationale dagsorden. Herfra er det kun et spørgsmål om vilje.