Yemen

Houthi-bevægelsens angreb i Rødehavet er blot seneste eksempel på, at verdenshavene i stigende grad står over for mere komplekse typer af sikkerhedstrusler, skriver seniorforsker Jessica Larsen.

Hvis de iransk-støttede houthiers handlinger mod skibstrafikken er foranlediget af krigen i Gaza, kan en militarisering af Rødehavet puste til langt bredere mellemstatslige konfliktdynamikker. Dem ville Danmark være associeret med.

Den ulykkelige kendsgerning er, at for hvert Houthi-missil, der rammer et skib i Det Røde Hav, øges militsens popularitet i Mellemøsten, fordi vreden i arabiske befolkninger mod Israels Gazakrig er så stor, som den er. Med andre ord: Man må indstille sig på, at amerikanske bomber mod Houthi-bevægelsen skaber mere regional sympati for houthierne og større antipati mod USA. Men hvad andet kan USA-koalitionen gøre for at sikre skibstrafikken?

Selvom en våbenstilstand fra april 2022 ikke umiddelbart førte til fredsforhandlinger, var det et skridt i retning af en unik mulighed for at afslutte den mere end otte år lange krig i Yemen. Men FN skal mere på banen, hvis der skal skabes varig fred.

Siden 2014 har Houthi-bevægelsen haft kontrol over hovedstaden Saana i Yemen. Og mens krigen i Yemen har udviklet sig til en af verdens værste humanitære katastrofer, er Houthi-bevægelsens magt og indflydelse vokset både internt i Yemen og i regionen.

Der er fornyet håb om en afslutning på den mere end syv år lange konflikt i Yemen efter flere skelsættende begivenheder i begyndelsen af april. Først annoncerede FN en to-måneders lang våbenhvile, hvorefter præsident Abdo Rabbu Mansour Hadi valgte at afskedige sin vicepræsident, Ali Mohsen al-Ahmar og selv overgive sine beføjelser som præsident til et præsidentielt råd. Det er den største justering i anti-houthi koalitionen siden krigens begyndelse.

Mere end 20 mio. mennesker i Yemen – 70 procent af befolkningen – er afhængige af daglig nødhjælp, som er svær at skaffe. For nødhjælpsarbejderne er en del af svaret: biometri.

Efter protester i Yemen havde væltet præsidenten igennem mere end tre årtier, Ali Abdullah Saleh, fremhævede præsident Obama Yemen som en model for fredelige politiske transitioner. Men samtidig med at disse ord faldt, forsatte Yemens politiske og økonomiske kollaps, der nu, 10 år efter Det Arabiske Forårs begyndelse, har udviklet sig til verdens største humanitære krise.

DIIS-forsker taler med Krigskunst.dk

Both foreign donors and local independent initiatives were won over by decentralization-efforts and reforms in Yemen during the 1980s and onwards. Reforms that didn´t lead to better service delivery, but merely strengthened patronage networks

Saudi-Arabiens og de Forenede Arabiske Emiraters forskellige prioriteter bliver tydeligere i Yemen