Kan Yemen overleve endnu en katastrofe?

Allerede i marts 2015, da den saudisk ledede koalition påbegyndte sin militære intervention, var Yemen det fattigste land i Mellemøsten. Fem år senere er det et af de fattigste lande i verden. Mere end 24 mio. har brug for nødhjælp, og mere end halvdelen af alle familier er i akut nød. Mindre end halvdelen af Yemens i forvejen få sundhedsklinikker er fortsat funktionsdygtige.

Yemen har foreløbig kun ét registreret tilfælde af coronavirus, men tallet er sandsynligvis langt højere. Manglende testmuligheder og lokale aktører, der gerne vil signalere, at de er i stand til at forhindre et udbrud, gør det vanskeligt at kende det reelle omfang.

Ifølge tal fra det yemenitiske sundhedsministerium råder landet over 700 intensivsenge og 500 respiratorer til en befolkning på omkring 28 millioner. Yemens sundhedssystem er på ingen måde klar til at håndtere et udbrud af corona.

Bekymringen er baseret på erfaring. I 2017-2018 oplevede Yemen verdens største registrerede koleraudbrud med mere end 1,2 million syge. Antallet af smittede er fortsat rekordhøjt.

Kolera spreder sig lynhurtigt i Yemen på grund af det underdrejede sundhedssystem og manglende mulighed for forebyggende tiltag, sammenholdt med udbredt underernæring og manglende adgang til basal hygiejne, herunder rindende vand.

Den igangværende land- og luftblokade – samt obstruktion fra houthierne, der overtog magten i Yemen i 2014 – vanskeliggør effektiv adgang og fordeling af basale fødevarer og medicin.

FN håber, at alvoren ved et potentielt covid-19-udbrud kan blødgøre krigens parter. Den forhåbning fik næring, da Saudi-Arabien fra den 9. april erklærede 14 dages våbenhvile netop med henvisning til truslen fra covid-19.

Det er langtfra den første våbenhvile, men der har været stadig flere signaler om, at Saudi-Arabien ønsker at afslutte konflikten, hvis det kan ske uden at tabe ansigt.

Houthiernes reaktion på våbenhvilen var ikke lovende. Den blev afskrevet som et reklametrick, og selv om der har været færre angreb, er kampene i Yemen fortsat.

Houthierne udgav tidligere i april deres eget bud på et udgangspunkt for afslutning af konflikten, der er blevet beskrevet som én lang ønskeliste. Øverst på ønskelisten står også en afslutning på blokaden, så der er fri adgang for varer og medicin, som landet desperat har brug for.

Saudierne er sandsynligvis bekymrede over, at det vil føre til øget militær støtte fra Iran, som vil forhøje den militære trussel mod Saudi-Arabien. Desværre synes krigens parter ofte mere interesserede i at klandre modparten for manglende samarbejdsvillighed end i at indgå de kompromiser, der er nødvendige for at afslutte konflikten.

Den iranske støtte kan houthierne også bruge internt i Yemen, hvor kampene sandsynligvis vil fortsætte efter en afslutning på luftkampagnen. Houthierne har siden januar 2020 angrebet flere centrale regioner i det nordøstlige Yemen. Disse kampe har sendt tusinder på flugt, der nu er en del af de 3,6 millioner, konflikten vurderes at have drevet fra deres hjem.

Det er uklart, i hvilket omfang den fordrevne og saudisk støttede præsident, Hadi, har været involveret i udmeldingen om den saudiske våbenhvile, men den facade, Saudi-Arabien forsøgte at opretholde i interventionens tidlige fase af en yemenitisk ledet intervention, er krakeleret.

Hadi kontrollerer langtfra alle de styrker, der bekæmper houthierne. Det gælder for eksempel Southern Transitional Council (STC), der har stor indflydelse i det sydlige Yemen.

I efteråret 2019 måtte Saudi-Arabien træde ind og forhandle en aftale, den såkaldte Riyadh-aftale, efter at STC havde taget kontrol med Aden, præsident Hadis formelle regeringssæde. Men spændingerne forsætter, hvilket i starten af april fik Saudi-Arabien til at indsætte egne specialtropper for at holde orden.

Det bliver tydeligere og tydeligere, at Saudi-Arabien ønsker en afslutning på konflikten, også selv om de må indse, at de oprindelige formål – genindsætning af præsident Hadi og inddæmning af Irans voksende indflydelse i Yemen – langtfra er nået.

Men internt er Yemen totalt fragmenteret. Houthierne kontrollerer det nordlige Yemen, men uden den saudisk ledede intervention, der har ført til en vis forening mod en fælles fjende, er det uklart, hvor sikkert houthierne sidder på magten.

De slår hårdt ned på aktivister, journalister eller almindelige mennesker, der tillader sig at kritisere deres regime. Folk bliver kidnappet, fængslet og torteret. Der er omfattende modstand mod houthierne i det sydlige og sydøstlige Yemen, men ingen, der reelt kontrollerer det virvar af aktører, der lige nu udgør fronten mod houthierne.

Den humanitære situation er kritisk. Der er ingen nemme løsninger, men internationalt pres for at få afsluttet interventionen fulgt af intensiv støtte til lokal konflikthåndtering og genopbygning er et bud. Uden markant internationalt pres på alle krigens parter, inklusive houthierne, er det svært at se en afslutning på konflikten – og dermed den humanitære krise.