Houthierne udgør en betydelig mere alsidig trussel end pirateri
Ruslands invasion af Ukraine har rykket territorialforsvar og beskyttelse af Danmarks nærområde øverst på den sikkerheds- og forsvarspolitiske dagsorden. Men der er behov for yderligere tilførsel af ressourcer, hvis Søværnet fortsat skal løse dets mange opgaver på tilfredsstillende vis – også i fredstid.
Begrundelserne for at styrke Søværnets evne til at indgå i internationale maritime sikkerhedsoperationer uden for Danmark og Arktis er mange. Næsten alt for mange.
Houthi-bevægelsen har siden november 2023 gjort sig særdeles bemærket med sine – primært mislykkedes – missil- og droneangreb imod handelsskibe i Rødehavet.
Som den betydelige søfartsnation, Danmark er, besluttede Folketinget i starten af februar at sende en fregat til Rødehavet. Fregatten indgår i den defensive amerikansk-ledede 'Operation Prosperity Guardian', der beskytter den civile skibstrafik.
Folketinget sendte også en stabsofficer til den offensive del af operationen, hvor USA og Storbritannien siden 11. januar har foretaget en række angreb imod militære mål i den Houthi-kontrollerede del af Yemen.
Den morderne verdens livslinje
Danmarks deltagelse giver mening. Vi er en lille stat med en åben økonomi, og vi har for det første ikke "råd" til, at verdenshandlen disruptes på denne måde.
For det andet – og i et større perspektiv – har vi brug for, at den fri navigation består, som udtryk for den regelbaserede verdensorden, vi er afhængige af.
For det tredje kan en underbelyst problematik tilføjes, nemlig at vigtige datakabler løber igennem Rødehavet. Uden dem står virksomheder, finansielle markeder og privatpersoner uden den morderne verdens vigtigste livslinje.
Kablerne er dårligt beskyttet, samtidig med at Houthi-bevægelsen generelt har vist angrebsvilje og relativt sofistikeret isenkram. Viser det sig, at de også har evnen til at angribe kablerne – eventuelt med hjælp udefra – eskaleres krisen til et nyt niveau.
Nye typer af trusler
Houthi-bevægelsens angreb er alvorlige. Faktisk har militærfolk og maritime sikkerhedseksperter set med bekymring på sikkerhedssituationen i Rødehavet de sidste otte år, hvor Houthi-bevægelsen har angrebet maritime mål som led i krigen i Yemen, hvor den iransk-støttede Houthi-bevægelse har stået over for det saudiarabiske militær, som støtter den yemenitiske regering.
Men dette er i virkeligheden blot det seneste eksempel på, at verdenshavene i stigende grad står over for nye, hårdere og mere komplekse typer af sikkerhedstrusler.
De fleste vil nok være bekendt med pirateriet, som plagede den internationale skibstrafik ud for Somalias kyst i 2010'erne og ud for Vestafrika i starten af 2020'erne.
I begge tilfælde har Danmark deltaget i den skarpe ende ved regelmæssigt at udsende krigsskibe i antipirateri-missioner og bidrage til kapacitetsopbygning af sikkerhedssektorerne i de berørte kyststater.
Imens pirateriet overstiger ethvert mareridt for de søfarende, der er udsat for det, er pirateriet "blot" en alvorlig form for kriminalitet.
Ikke længere kun pirater
I Hormusstrædet forstyrrer Irans revolutionsgarde skibstrafikken ved at tilbageholde og chikanere tankere med den vigtige olie, som vi stadig er dybt afhængig af. Europa og USA har svaret igen med maritime sikkerhedsoperationer siden 2019, som også Danmark bidrager til.
Kina har de senere år udviklet flere fronter i Indo-Pacific-regionen, hvor særligt suverænitetskrænkelser i Taiwanstrædet og det Sydkinesiske Hav har fået USA, Frankrig og andre allierede til at intensivere deres militære tilstedeværelse. Hvor længe vil der gå, før Danmark bliver spurgt om hjælp?
Nu er det altså ikke længere "bare" kriminelle pirater, der truer sikkerheden til søs. Det er stater, og stats-lignende aktører som Houthi-bevægelsen, og det kalder på militære svar.
Maritim usikkerhed starter til lands
De økonomiske og menneskelige argumenter er, at det handler om at beskytte den internationale skibstrafik, herunder de søfarende, der løber en stor personlig risiko ved blot at gå på arbejde.
Det politiske argument er, at verdenshavene i dag er platforme for spændinger af forskellig art, der bringer den fri navigation i fare – et af grundprincipperne i Havrets-konventionen og den måde, vi har indrettet det globale, samhandlende samfund.
Militære svar bør ikke skygge for, at maritim usikkerhed starter til lands. Derfor kan Søværnet ikke løse opgaven alene. Diplomati og politiske løsninger går hånd i hånd med maritime interventioner.
Men som en lille stat og stor søfartsnation er maritim sikkerhed af grundlæggende betydning for Danmark i verden.
Det er et politisk spørgsmål, i hvilket omfang Danmark fremadrettet vil bidrage til internationale sikkerhedsoperationer til søs uden for Danmarks nærområde, og hvad det kræver i form af opgraderinger af Søværnets kapabiliteter.
Ignoreres kan det ikke.
DIIS Eksperter
