Global politisk etnografi er vigtig for at afdække, hvordan retshåndhævelse former maritim sikkerhed

I takt med at problemer med pirateri er vokset, er mængden af studier om maritim sikkerhed ligeledes vokset. Traditionelt foregår forskning i maritim sikkerhed inden for jura og internationale relationer. Mens antropologi og sociologi i mindre grad har bidraget til studier af maritim sikkerhed, og etnografi er endnu en underrepræsenteret metodisk tilgang. I et nyt kapitel forklarer forsker Jessica Larsen, hvordan etnografi kan bruges i maritime sikkerhedsstudier, og hvorfor etnografi også bør figurere mere centralt.

Kapitlet undersøger den analytiske værdi af at tilføje etnografi som supplement til eksisterende metoder i maritime sikkerhedsstudier. Kapitlet bruger somalisk pirateri som case til at undersøge, hvordan eksisterende studier identificerer vigtige spørgsmål og udfordringer i retshåndhævelse af maritim kriminalitet – men primært undersøger dette igennem studier af love, politikker, organisationsstrukturer og mandater. Mindre analyseret er disse spørgsmål og udfordringer ud fra et praktisk perspektiv, det vil sige hvordan disse love, politikker etc. implementeres i praksis.

Kapitlet introducerer en metodisk tilgang til maritime sikkerhedsstudier, som kendes under betegnelsen ‘global political ethnography’ - global politisk etnografi. Det dækker over en række forskellige kvalitative tilgange i socialvidenskaben, som undersøger internationale policy-processer i praksis og belyser, hvordan uformelle handlinger i hverdagen producerer og former maritim retshåndhævelse.

Global politisk etnografi er en måde at studere det maritime domæne ’nedefra’ og giver mulighed for en kritisk undersøgelse af love og politikker – som eksisterende maritime sikkerhedsstudier analyserer – i situationer, hvor de bliver implementeret i praksis. Tilgangen bygger på den præmis, at for at forstå en politik eller en lov er det ikke tilstrækkeligt at kende dens ord.

Man må også forstå, hvordan den oversættes til handling. For eksempel kan man undersøge hvad en stats motivation er for at bidrage til anti-pirateri, eller hvordan menneskerettighederne overholdes i maritime operationer. Kapitlet argumenterer for, at global politisk etnografi kan nuancere og eventuelt også rette på eksisterende fortællinger om retshåndhævelse inden for maritim sikkerhed.

De forskellige tilgange inden for studier af maritim sikkerhed, hvad end etnografiske eller andre metoder, er således komplementære og ikke et spørgsmål om enten/eller. Tilsammen giver de indblik i ord og handling, intentioner og effekter for på den made at danne et mere komplet billede af det maritime sikkerhedsfelt.