Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekterne af antipirateri i Guineabugten

Det startede egentlig som et oprør mod den nigerianske regering. To oprørsgrupper med tilhørsforhold i Nigerdeltaet var utilfredse med regeringen og regeringens (manglende) regulering af olieudvinding og håndtering af dertilhørende olieudslip i det før så frugtbare fiskeriområde.

Internationale olieselskaber udvandt olie i området, men investerede ingenting. Olieforureningen ødelagde fiskeriet i Nigerdeltaet, som munder ud i Guineabugten. Så oprørsgrupperne begyndte at stjæle olie til vands. Både for at have en ny indtægtskilde, efter fiskeriet var ødelagt, men også for at gøre oprør mod regeringen.

”Maritim kriminalitet i Nigerdeltaet og Guineabugten har været et problem i meget lang tid. Men fordi det ikke påvirkede den internationale skibsfart, har vi ikke hørt om det. Det har ændret sig nu,” fortæller postdoc Jessica Larsen med reference til den danske fregat Esbern Snare, der i november 2021 påbegyndte en internationalt omtalt antipirateri-mission.

Da oliepriserne begyndte at svinge mere og i perioder faldt dramatisk, var det ikke længere rentabelt at stjæle olie og sælge det på det sorte marked. Bland andet derfor ændrede kriminaliteten i Guineabugten sig til at blive egentlig pirateri, hvor skibe på åbent hav kapres, besætningen bliver taget som gidsler og løslades mod løsesum.

Derfor er Guineabugten nu blevet nyt hotspot for pirateri og er i stigende grad et fokusområde for blandt andet Danmark og EU i forhold til at stoppe pirateri.

I et nyt forskningsprojekt som har fået støtte fra Udenrigsministeriet/DANIDA, skal Jessica Larsen sammen med forskere fra Ghana, Nigeria og Danmark undersøge, hvordan antipirateri-kampagnerne virker. Stopper de noget maritim kriminalitet, eller rykker de bare rundt på den?

”Man har brugt mange ressourcer på at træne lokale kystvagter og søværn, og man har investeret i at udvikle maritime informationssystemer, så man effektivt kan dele informationer om det maritime situationsbillede. Man er nu også i gang med at opdatere strafferetslige paragraffer i visse af kyststaterne, så pirater faktisk kan retsforfølges i for eksempel Nigeria. Men vi ved faktisk ikke, hvilken effekt det har på pirateriet,” siger Jessica Larsen.  

Hvor ender løsesumspenge?

Forskerne vil også undersøge, hvordan lokalbefolkningen er påvirket af pirateriet.

”Det her område omkring Nigerdeltaget består af lokalsamfund, som selvfølgelig lider under den generelle usikkerhed, som pirateriet er en del af. Men omvendt giver det også en indtægt til lokalsamfundene, da noget af løsesummerne må forventes at gå til dem,” forklarer Jessica Larsen.

I dag ved man nærmest ingenting om, hvordan pirateriet påvirker for eksempel lokale fiskersamfund, hvilke pengestrømme pirateriet skaber, hvordan løsesumspenge indgår eller ikke indgår i lokalsamfundet og den lokale økonomi, og hvordan de er med til af finansiere mere pirateri.

”Det kræver jo ret mange ressourcer at opretholde piratvirksomhed. Du skal have våben, skibe, penge til brændstof, løn til dem, der udfører pirateriet, mad til gidsler over en længere periode,” siger Jessica Larsen.

Forskerne skal både lave interview med diplomater og praktikere fra søværn, maritime myndigheder og andre repræsentanter fra antipirateri-operationer i regionen. Gennem en lokalsamarbejdspartner vil de desuden lave interview med lokalbefolkningerne og meget gerne mennesker, som selv har begået pirateri.

”Der er ikke forsket ret meget i det, fordi det kan være sindssygt farligt. Der er visse steder, hvor der er meget stor risiko for at blive kidnappet. Derfor samarbejder vi med en lokal NGO, som skal bistå os med at lave feltarbejde i Nigerdeltaet, som de har stor ekspertise i,” fortæller Jessica Larsen.

Forskerne håber, at de med projektet både kan få bedre forståelse af, hvordan antipirateri virker eller ikke virker, men også af hvad det er for strukturer i samfundet, der opretholder pirateriet.

Seniorforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Katja Lindskov Jacobsen leder forskningsprojektet, der løber over to år.