Talibans stikker er et kamera

Taliban har erobret et svimlende antal amerikanske våben og køretøjer på deres vej til Kabul. Men det farligste militære isenkram kan vise sig at være en stak efterladte biometriske kameraer, der kan få dødelige konsekvenser for lokale afghanere. Det giver stof til eftertanke andre steder i verden, hvor danske partnere bruger lignende teknologi.

Det tog Taliban ni dage at indtage det meste af Afghanistan, efter koalitionen af internationale styrker officielt havde trukket sig tilbage. Undervejs flød de sociale medier nærmest over med opslag med billeder af Taliban-krigere iført amerikansk militærudstyr - i en grad, så symbolikken drev ned af væggene. Selv om de erobrede våben har domineret nyhederne, er det et andet stykke amerikansk teknologi, der kan udgøre den største risiko for den afghanske befolkning. Amerikanerne efterlod nemlig en række biometriske ID-kameraer, der nu er i Talibans hænder.

Kameraene blev brugt af amerikanerne til at registrere og identificere lokale, samarbejdende afghanere. Et billede af en persons regnbuehinde og en database kan altså afsløre om vedkommende samarbejdede med amerikanerne eller ej. Det, der var et effektivt og hjælpsomt værktøj for de amerikanske styrker, er i Talibans hænder forvandlet til et redskab, der kan hjælpe bevægelsen med at identificere, hvad de ser som afghanske forrædere.

Taliban havde ikke været mange timer i Kabul, før de begyndte systematiske dør-til-dør-eftersøgninger for at identificere afghanere, der havde samarbejdet med den amerikansk ledede koalition i de 20 år, hvor Taliban ikke har været ved magten. Hvis Taliban via de biometriske kameraer får adgang til de bagvedliggende data, der i tillæg til personfølsomme data på individniveau også inkluderer relationsdata med navne på fædre, onkler og bedstefædre, kan det få alvorlige konsekvenser for de registrerede afghanere - og deres familier.

Det kørte ellers for amerikanerne undervejs, i en sådan grad at de gav deres biometriske mission et navn: ”identitetsdominans”. Et lidet flatterende udtryk, der dækkede over en ambition om at registrere stort set samtlige afghanske borgere i databaser, så man præcist vidste, hvem der var med, og hvem der var mod én. Så langt kom de aldrig. Men med de efterladte kameraer er et system, der skulle fjerne risici for de amerikanske styrker, blevet til livsfarlig gambling med afghanske menneskeliv.

Situationen, der udfolder sig i Afghanistan, understreger vigtigheden af beskyttelse, risici og sårbarheder, når det kommer til dataindsamling i konfliktfyldte kontekster eller humanitære katastrofer. Biometriske registreringer bruges nemlig af en lang række lande og organisationer. Det gælder f.eks. i flygtningelejre, hvor millioner af menneskers data figurerer i følsomme databaser med både billeder, biometriske kendetegn og biografiske data om oprindelsessted, familierelationer og information om, hvorfor de er flygtet.

Det er ekstremt sensitive data, som visse folk, organisationer og regeringer ville elske at få fingrene i - og som de nogle gange slet ikke behøver at foretage lyssky aktiviteter for at få. Sådan en situation udspillede sig eksempelvis tidligere i år, hvor op mod en million flygtninge fra Rohingya-mindretallet, der opholdt sig i Bangladesh, pludselig fik delt deres data med Myanmar. Altså det land, som havde drevet dem på flugt i første omgang.

Her var det FN's flygtningeorganisation, UNHCR, der havde delt dataene med Myanmars regering med henblik på hjemsendelser og i mange tilfælde uden flygtningenes kendskab eller accept.

Danmark støtter et væld af organisationer, som er involveret i indsamling af følsomme biometriske data over mennesker på flugt eller i konflikt. Derfor bør vi også tage den nuværende situation i Afghanistan alvorligt og aktivt bidrage til, at indsamling af biometrisk data andre steder i verden sker uden risiko for, at sårbare menneskers personlige data kompromitteres.

For historien viser med al ønskelig tydelighed, at teknologier, der sættes i spil i skrøbelige situationer og lande, lynhurtigt kan komme ud af vores kontrol og ende i hænderne på folk, der bruger dem til at skade de mennesker, som de ellers er sat i verden for at beskytte.

Det er ikke længere muligt at hævde uvidenhed om de vidtrækkende konsekvenser, indsamling af biometriske data kan have for sårbare mennesker.

Derfor skal vi tænke os godt om, når vi indsamler data, og altid stille os selv kritiske spørgsmål om, om det nu også er nødvendigt, og i tilfælde, hvor det absolut er, arbejde for at minimere de data, der indsamles.

Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten 7. september 2021.