DIIS Report

På listesko gennem græsrødderne

Kan demokrati udvikles nedefra i skrøbelige stater?

Øget folkelig deltagelse i det politiske liv har længe været et erklæret mål for det internationale samfunds engagement i skrøbelige stater. I de senere år er der kommet øget fokus på behovet for at arbejde tættere på – og med – befolkningerne for at sikre, at de demokratiske reformer, donorerne støtter, er folkeligt forankrede.

En ny rapport fra DIIS peger på de muligheder – og spændinger – der er forbundet med at give støtte til demokratisering ’nedefra’ i skrøbelige stater. Rapporten indeholder udover en diskussion af de generelle problemstillinger også konkrete landestudier af Libyen, Pakistan, Yemen og Palæstina.

Rapporten er udarbejdet til Udenrigsministeriet og indeholder en række anbefalinger til, hvorledes Danmark – og resten af det internationale samfund – kan arbejde med en mere bredspektret tilgang til demokratisering i lande, hvor de statslige institutioner ikke opfattes som effektive og legitime af store dele af befolkningen. Der lægges således op til, at indsatsen skal være mindre drevet af ’danske’ værdier og interesser og bedre tilpasset de konkrete lokale forhold. Samtidig peges der i rapporten på, at støtte til demokratisering i sagens natur handler om politik – både ude og hjemme. Der kan ikke findes tekniske løsninger på de dilemmaer, der rejser sig, når man forsøger at øge den folkelige deltagelse i andre landes politiske systemer.

Evt. spørgsmål til rapporten kan rettes til senioranalytiker Louise Riis Andersen.

Regioner
Palæstina
none
The fragile "state" of Palestine
state building under occupation and prospects for local level democratisation
How the local matters , Louise Riis Andersen: : Danish Institute for International Studies, 2013