Myanmars valg understreger Aung San Suu Kyis popularitet trods international kritik og etniske udfordringer

Den 8. november afholdt Myanmar sit andet demokratiske valg efter et halvt århundrede med militærdiktatur. Aung San Suu Kyi og hendes parti, NLD (Den Nationale Liga for Demokrati), gentog jordskredssejren fra 2015 med over 80 pct. af pladserne i parlamentet.

De store tabere er de etniske mindretalspartier, der ellers havde håbet på mere fremgang. Ca. 1,5 mio. etniske borgere har da heller ikke kunnet stemme pga. aflysning af valg i en række mindretalsområder med uroligheder.

Valgresultatet bekræfter, at Aung San Suu Kyi fortsat har stor folkelig opbakning – især i den burmesiske majoritet, som udgør ca. 70 pct. af befolkningen. Det er til trods for den massive internationale kritik, hun har fået for ikke at tage afstand fra militærets voldelige overgreb på mindretallene. Især har anklager om folkemord på det muslimske mindretal, rohingyaerne, der i 2017 bragte over 700.000 på flugt til Bangladesh, anfægtet Aung San Suu Kyis internationale status som demokrati-ikon.

Også regeringens manglende evne til at fuldføre den fredsproces med de omkring 20 etniske væbnede grupper, der begyndte, før Aung San Suu Kyi kom til magten efter valget i 2015, har vakt kritik.

Kampe fortsætter på grænsen til Kina, og i de sidste to år har voldelige sammenstød i Rakhine-staten på grænsen til Bangladesh mellem en buddhistisk rakhinsk væbnet gruppe, Arakan Army, og militæret resulteret i mange civile tab. Arakan Army anklager Aung San Suu Kyi for at støtte hærens overgreb på mindretallene.

Spændingerne fik yderligere brænde på bålet, da valgkommissionen i midten af oktober aflyste valgene i ca. 70 pct. af Rakhine. Årsagen var, at valg ville være uforsvarligt pga. sikkerhedssituationen. Men da valget blev aflyst i de områder, hvor det lokale Arakan-parti står stærkt i forhold til NLD, blev det opfattet af kritiske røster som et forsøg på at underminere de etniske mindretals stemmer.

Valgaflysninger i yderligere 47 etniske områder andre steder i landet – enten, hvor der er væbnede kampe, eller hvor områderne er regeret af etniske væbnede grupper fremfor centralmagten – har også skabt mistillid blandt mindretalsgrupper.

Forholdet til de over 135 etniske mindretal, der udgør ca. en tredjedel af Myanmars befolkning, er i det hele taget et yderst sensitivt emne i landets politiske historie. En historie, som har været præget af nogle af verdens længste borgerkrige, der fortrinsvis har grobund i en politisk majoritetskultur, hvor mindretal er blevet undertrykt og ikke fået del i magt og indflydelse.

Mindretallene havde håbet, at Aung San Suu Kyi ville bryde med denne kultur og i højere grad prioritere pluralisme og magtdeling i et føderalt system. Det har hun ikke formået. Og nok derfor opfordrede en del af de etniske væbnede grupper denne gang mindretallene til at stemme på etniske partier frem for på Suu Kyis NLD.

Aung San Suu Kyis valgsejr kan i det lys ses som en sejr for den burmesiske majoritet og som et tab for mindretallene. Man kan så spørge, hvorfor de etniske mindretalspartier ikke har klaret sig bedre, end de har. En forklaring kan være valgaflysningerne i nogle af de etniske områder, men selv der, hvor mindretal har kunnet stemme, har Suu Kyi med få undtagelser vundet.

En anden forklaring er, at det britisk arvede ”vinderen får det hele”-valgsystem gør det svært for små partier at opnå repræsentation.

Som det ser ud lige nu, er NLD det eneste parti, der har slagkraft nok til at presse militæret til at afgive den politiske magt, det stadig har, nemlig 25 pct. af pladserne i parlamentet og lederskab af tre centrale ministerier. Før det sker, er der ikke reelt demokrati i Myanmar. Regeringspartiets store dilemma er, at militæret skal stemme for en forfatningsændring, for at det kan ske.

Hærchefen har offentligt sagt, at han vil acceptere valgresultatet. Men USDP har siden den 12. november erklæret, lidt i stil med Donald Trump, at partiet ikke vil godkende valget og vil gå rettens vej for at få omvalg. Om det sker, er tvivlsomt, men truslen er et tydeligt tegn på, at militærets politiske position bliver svær for NLD at afmontere.

Forfatningsændringer har også stor betydning for fred med mindretallene. Det er vigtigt, at Aung San Suu Kyis regering i mellemtiden modarbejder de splittelser, der er voksende i samfundet, og at den støtter mindretallenes inklusion og repræsentation. Et signal i denne retning kunne være at tildele etniske repræsentanter ledende poster i de etniske delstater. Ellers er der risiko for en eskalering af en væbnet konflikt og en endnu mere tilspidset fredsproces, hvor flere blandt mindretallene måske vil se væbnet konflikt som en mere sikker vej til indflydelse end stemmeurnerne.

Myanmars nuværende situation bekræfter, at demokratisering tager tid og er fyldt med svære dilemmaer og spændinger, der ikke kan løses i løbet af en eller to valgperioder. Mere end nogensinde før er der brug for international støtte til de progressive demokratiske kræfter i Myanmar og til at bekæmpe den fattigdom, der står til at forværres som resultat af covid-19 og klimaforandringer.

Den internationale kritik af overgreb på mindretallene er yderst vigtig, men et scenarie, hvor vestlige lande som Danmark trækker sin støtte til Myanmar, vil ikke kun betyde, at Kinas økonomiske interesser får frit spil, men også, at de demokratiske fremskridt, der trods alt er sket, trues yderligere.

En version af denne kommentar har tidligere været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten