Artikel

Krigen i Ukraine åbner et strategisk vindue for Kina

I kulissen af det hjerteskærende drama i Ukraine udspiller der sig i disse dage en knapt så sindsoprivende kinesisk balanceringsakt, som til gengæld vil få afgørende betydning for krigens efterspil.
kina-ukraine-krig
Foto: Shutterstock

Stik imod forventningerne har den kinesiske regering nemlig indtil videre bestræbt sig på at holde lav profil for at undgå at blive suget ind i konflikten på russisk side. Og alt imens Vesten bereder sig på en koldkrigslignende isolation af Rusland, kan kineserne formentlig ikke blot smyge sig helt uden om konflikten, men måske endda drage strategisk fordel af omvæltningerne.

I årevis har Kina og Rusland ellers tilnærmet sig hinanden i et, med egne ord, ”grænseløst strategisk partnerskab og venskab”, som det så vidtløftigt lød i en fælles erklæring fra de to landes topmøde forud for åbningen af vinter-OL i Beijing. Præsident Xi og Putin er først og fremmest blevet drevet i armene på hinanden i kraft af deres fælles modvilje mod Vesten og især USA, som i deres øjne forfølger en ”hegemonisk” og ”konfrontatorisk” dagsorden uden skelen til Kinas og Ruslands interesser og bekymringer.

Hertil kommer et voksende økonomisk samkvem med stærke synergieffekter mellem den vidtfavnende russiske råstofsektor og det råstofhungrende kinesiske vækstlokomotiv. De senere år har Beijing og Moskva sågar i stigende grad samordnet deres stemmemønster i FN’s Sikkerhedsråd med adskillige dobbelt-vetoer rettet mod vestlige resolutionsforslag.

Kærkommen mulighed

Netop derfor er det ikke gået ubemærket hen, at Kina - først i FN’s Sikkerhedsråd og sidenhen også i Generalforsamlingen - har afstået fra at stemme om resolutionsforslag, som tager skarpt afstand fra Ruslands invasion af Ukraine. Frem for at bakke helhjertet op om Rusland – Kinas tætteste partner foran Pakistan – har Beijing holdt lav profil og blot opfordret parterne til at finde tilbage til forhandlingsdiplomatiet.

Ganske vist har kinesiske regeringstalsmænd og de statskontrollerede medier udvist forståelse for russernes sikkerhedsbekymringer, kritiseret amerikanerne for at have fremprovokeret konflikten og i øvrigt betegnet invasionen som en ”speciel militær operation” i tråd med Kremls terminologi.

Men herudover har Beijing været overraskende spagfærdig i sin støtte til Moskva, og selv om kineserne kortfattet har annonceret, at de ikke tager del i Vestens sanktioner mod Rusland, er der omvendt ingen indikationer på, at de vil forsøge aktivt at modvirke dem.

Set fra Beijings perspektiv kan krigen i Ukraine ligefrem vise sig at blive en kærkommen strategisk mulighed for at slippe ud af det stadig skarpere søgelys, som Vesten anført af USA har rettet mod Kina især siden 2018. Hvis isolationen af Putin-regimet skal være effektiv, har de vestlige lande netop brug for at sikre sig, at Kina holder sig på sidelinjen, hvilket kan føre til en uudtalt indbyrdes forståelse af, at de senere års massive pres på Kina lettes, så længe Beijing fastholder en forholdsvis neutral position.

Storpolitiske kriser

I så fald ville det være tredje gang i det 21. århundrede, at Kina formår at gemme sig bag en storpolitisk krise, mens amerikanerne må vende blikket den anden vej. Første gang var tilbage i 2001, hvor spionflyskrisen ved den kinesiske ø Hainan truede med at blotlægge en ny sikkerhedspolitisk konfliktakse mellem USA og Kina, inden Al Qaeda-flykaprerne 11. september udløste krigen mod terror.

Det næste kapitel blev skrevet omkring et årti senere, hvor Obama-administrationens lancering af dens strategiske afbalancering af Kina ”Pivot to Asia” blev fuldstændigt undermineret af efterdønningerne af Det Arabiske Forår. Og nu ser det ud til, at krigen i Ukraine vil kunne give kineserne et nyt strategisk pusterum.

Udviklingen er så meget desto mere opsigtsvækkende, fordi de senere års tiltagende strategisk rivalisering mellem USA og Kina er blevet udlagt som optakten til en ny Kold Krig. Men de nye storpolitiske frontlinjer har langt fra udkrystalliseret sig, og Beijing kan stadig risikere at blive trukket ind på Moskvas side i konflikten, hvis ikke den kinesiske regering formår at holde tilstrækkelig lav profil.

Og det er måske slet ikke så let endda med tanke på den øgede selvhævdelse og risikovillighed, vi efterhånden længe har været vider til fra kinesisk side.

 

Regioner
Kina Rusland

DIIS Eksperter

Andreas Bøje Forsby
Udenrigspolitik og diplomati
Seniorforsker
+45 6177 7111
Krigen i Ukraine åbner et strategisk vindue for Kina
Jyllands-Posten, 2022