Biden sætter takten i forholdet til Tyrkiet

Det gav genklang, da præsident Biden den 24. april i sin tale ved dette års markering af folkedrabet på armenierne brugte netop ordet folkedrab – på engelsk, genocide.

For ingen tidligere amerikansk præsident har hidtil villet tage det skridt at gå imod Tyrkiet og officielt betegne overgrebet på armenierne i Det Osmanniske Rige som et folkedrab. Talen blev da heller ikke vel modtaget i Ankara, men den er tegn på nye toner mellem USA og Tyrkiet.

At det netop blev Biden, der tog det skridt, som ikke var muligt for præsidenter før ham, skal ses i lyset af de senere års anstrengte forhold mellem USA og Tyrkiet.

Tyrkiet har gennem længere tid vist sig som en vanskelig samarbejdspartner, ikke mindst i Nato-regi, men også i sit forhold til EU. Tyrkiet er blevet en stadig mere uafhængig og enerådig udenrigspolitisk aktør.

Historisk har Tyrkiet altid pendlet mellem på den ene side Europa og USA og på den anden side den arabiske og muslimske verden.

Men denne pendling er i øjeblikket mere udtalt og hænger ikke mindst sammen med USA’s og Europas faldende engagement i Mellemøsten.

Det har gjort, at Tyrkiet orienterer sig andre steder hen, mod Rusland og mod øst. Og det har ikke kun haft betydning for Tyrkiets forhold til USA, men også til Europa.

Væk er de tider, hvor der blev talt om tyrkisk EU-medlemskab. I stedet er kommet et mere pragmatisk og transaktionelt forhold Tyrkiet og EU imellem præget af gensidig afhængighed, og hvor der fokuseres på flygtningespørgsmål og visa-liberalisering.

Det var bl.a. det, der blev talt om, da EU var på besøg i Ankara ved kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel for nylig, og hvor der manglede en stol. For Tyrkiet har stadig stort behov for et godt forhold til EU. Europa er afgørende for Tyrkiets økonomi, som er under øget pres.

Den pressede økonomi har tæret på Erdogans popularitet. Derfor skal der leveres på andre parametre, hvis Erdogan skal genvælges ved valget i 2023, og her er udenrigspolitikken et vigtigt parameter.

Det har vi set i Libyen sidste sommer, hvor Tyrkiet gik imod Egypten og støttede Fayez al-Sarrajs regering under højlydt kritik fra den franske præsident Macron. Der var da også umiddelbar forundring over, at Tyrkiet blandede sig, men det skal ses i sammenhæng med de interesser, Tyrkiet har for at få indflydelse på udvindingen af gas i det østlige Middelhav.

Tyrkiet fører en bevidst energipolitik, som handler om mere indflydelse og om at gøre sig uafhængig af bl.a. russisk gas.

Det er i samme optik, man skal tolke Tyrkiets fremfærd i det østlige Middelhav sidste efterår, hvor tyrkerne ikke ville følge de internationale spilleregler om havret og adgang til boringer efter gas i cypriotisk farvand.

Tværtimod spillede Tyrkiet efter egne regler, hvilket provokerede særligt Grækenland, men også den franske præsident, som igen råbte højt.

Endelig er det værd at hæfte sig ved Tyrkiets rolle i konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan i Nagorno-Karabakh. Tyrkiet har altid været en tro allieret til Aserbajdsjan.

De er broderfolk, og Aserbajdsjan har spillet en afgørende rolle for Tyrkiets forhold til Armenien, herunder også i spørgsmålet om anerkendelsen af folkedrabet i 1915. Den overraskende udvikling i konflikten, der eskalerede i efteråret, endte i en ydmygelse af armenske tanks og sejr til Aserbajdsjan, takket være hjælp fra Tyrkiet og Israel.

At konflikten endte sådan, hænger til dels sammen med europæernes og amerikanernes manglende tilstedeværelse i Centralasien, som er overladt til lokale aktører.

Det har Tyrkiet udnyttet til at manifestere sig som en vægtig international aktør.

For med Tyrkiet som aktør i Centralasien kan USA og Nato få det fodfæste i regionen, som ikke har været mulig siden Berlinmurens fald pga. Rusland.

Lige netop derfor er det vigtigt for USA at markere, hvem der sætter takten i forholdet. Og det var det, Biden gjorde den 24. april, da han i sin tale brugte termen folkedrab om overgrebet på armenierne. Satte takten.

Dette indlæg blev er blevet bragt i Jyllands-Posten den 3. maj 2021.