Trumps migrationspolitik vil ramme marginaliserede latinoer

Efter valget af Donald Trump til USA's næste præsident har adskillige medier stillet spørgsmål omkring, hvad valget betyder for USA's voksende latinobefolkning. Men hvem er disse ’latinos egentlig, hvad er det, Trump har sagt under valgkampagnen, og hvilke forslag vil, hvis de gennemføres, få betydning for hvem?

Latinamerikanere i USA dækker over en stor gruppe mennesker, med forskellig national baggrund, forskellig migrationsstatus, og forskellig grad af integration i det nordamerikanske samfund. Som gruppe udgør ’latinoerne’ omkring 17 procent af befolkningen. Mange har levet og arbejdet i USA i generationer. Det gælder fx mennesker med mexicanske, puertoricanske, cubanske, dominikanske, og colombianske aner.

Nogle mexicanere har ikke flyttet sig, men blev ’amerikanere’, da USA annekterede den nordlige del af Mexico. Andre har amerikansk statsborgerskab (puertoricanerne), og andre har haft nemmere adgang til legal indrejse, fx cubanske og nicaraguanske flygtninge fra kommunistiske regimer. Atter andre har brugt generationer på at arbejde sig op fra bunden af USA's arbejdsmarked til i dag at være ejere af alt fra supermarkedskæder og taxaselskaber til rejsebureauer og andre forretninger forbundet med migration.

Mange støtter demokraterne, men andre har længe været aktive på den republikanske politiske scene. Det vidste Trump alt om, da han talte om at lukke USA for ’mordere’, ’voldtægtsforbrydere, og ’dårlige mennesker’: ”Det er ikke jer” (mere velstående latinoer til stede i salen) jeg taler om”, sagde han, ”det er de andre, de illegale mexicanere, der bringer narkotika og vold ind over vores grænser”.

Trump har under valgkampen sagt, at han vil bygge en mur mod Mexico og lade mexicanerne betale for den; deportere flere irregulære migranter; gøre det sværere for nye migranter at komme legalt ind i USA og gøre det vanskeligere for dem, der allerede er i landet, at opnå amerikansk statsborgerskab.

Muren
Den ca. 3200 km lange grænse mellem USA og Mexico er den travleste grænse i verden. Patruljeringen af denne grænse er i løbet af de senere år øget kraftigt. På ca. en tredjedel af strækningen er der allerede opsat dobbelte grænsehegn, ligesom der er investeret kraftigt i at øge antallet af grænsebetjente. Hillary Clinton har i sin kampagne fremhævet, at grænsen nu er den mest sikre, USA nogensinde har haft. Den eksisterende grænsekontrol koster allerede nordamerikanske skatteydere 30 milliarder dollars om året.

Da der formodentlig er grænser for, hvor mange skattekroner Trump kan frigøre til at forlænge muren, har han flere gange sagt, at han vil lade mexicanerne betale for dens udbygning. Den mexicanske præsident, Peña Nieto, har afvist at betale, mens den guatemalanske præsident, den tidligere komiker Jimmy Morales, i spøg har sagt, at han da gerne vil levere migrantarbejdere til projektet. Men det er ikke bare spøg og skæmt. Trump har sat trumf på ved at true med at finansiere projektet ved at tilbageholde mexicanske migrantarbejderes pengeoverførsler til Mexico. Det er en reel trussel for et land, hvor remitter udgør en væsentlig del af den nationale økonomi. At blokere migranters mulighed for at sende penge hjem til deres familier kan vise sig at blive den måske væsentligste trussel.

Deportationer
Der befinder sig omkring 11 millioner irregulære migranter i USA, hvoraf rigtig mange er mexicanere og mellemamerikanere. Det vil ikke være muligt at deportere dem alle, men øgningen af deportationer under Obama-administrationen påvirker allerede de latinamerikanske samfund betragteligt. Hillary Clinton har også støttet op om deportationer, men har under valgkampen lagt vægt på primært at deportere farlige kriminelle migranter, ikke hårdtarbejdende irregulære latinos, hvis væsentligste forbrydelse består i at opholde sig USA uden papirer.

Ud over de statsautoriserede deportationer er et stigende antal latinamerikanere begyndt at rejse hjem af sig selv. Frygten for at blive anholdt på gaden, at skulle igennem et fængselsophold, at miste muligheden for at søge et nyt legalt visum (hvis chancen skulle byde sig) har øget antallet af såkaldte ’selv-deportationer’. USA's økonomiske krise og relativt bedre økonomisk udvikling i lande som Mexico har fået andre til at vende hjem.

Truslen om deportation har potentielt stor betydning for mange latinos i USA, ikke mindst for familier bestående af fx en mor uden lovligt ophold, en far der mister sin legale migrationsstatus pga. en færdselsforseelse og mindreårige børn med amerikansk statsborgerskab.

Vanskeligere adgang til USA
Men det er ikke kun deportationer, der er på dagsordenen. Trump har gentagne gange i valgkampen understreget, at det skal blive sværere for nye irregulære migranter at komme ind i USA.

Han vil blandt andet gøre det vanskeligere for virksomheder at skaffe migrant-visa til nye arbejdere ved at indføre en mere kompliceret visumansøgningsproces. Han har derudover lovet af begrænse antallet af migranter, der kan søge ind via de årlige visum-lotterier.

Afskaffe statsborgerskabsrettigheder
Sidst men ikke mindst har Trump foreslået at ophæve automatisk statsborgerskab for børn af irregulære migranter, der fødes i USA. ”Automatisk statsborgerskab er den største magnet for illegal migration”, har han sagt flere gange under valgkampen. Han har derudover foreslået at indføre en ’ideologisk certificeringsproces’ for at sikre, at kun migranter, der deler USA's værdier, får lov til at komme ind i landet.

Trumps migrationspolitiske ideer vil ikke blot berøre udokumenterede migranter – latinoer og andre national migrantgrupper – men også amerikanske statsborgere, der aktivt modsætter sig migrationspolitikkens implementering. Han har i løbet af valgkampen lovet at indføre repressalier mod de byer i USA, der gennem en årrække har fungeret som ’sanctuary cities’, dvs. byer hvor politiet har nægtet at kontakte migrationsmyndighederne, hvis en migrants forseelse alene er ikke at have papirerne i orden, og hvor kirker og civilsamfundsorganisationer længe har beskyttet irregulære migranter og flygtninge.

De videre konsekvenser
En nylig rapport fra ’The National Academies of Sciences, Engineering and Medicine’ understreger, hvad andre rapporter tidligere har sagt: Der kan ikke spores nogen negative effekter på løn og arbejdsforhold for etnisk-nordamerikanske borgere forårsaget af den aktuelle indvandring. Tværtimod har mange migranter haft en stor positiv indflydelse på amerikansk-fødte arbejdere ved både at være innovative og jobskabende.

Det ved Trump udmærket godt. Han har under valgkampen holdt møder med latino-businessmiljøer og latino-republikanske støtter. I disse sammenhænge har han været mere åben for at diskutere migrationsreform end i andre offentlige fora. Veletablerede latinogrupper har derfor ikke nødvendigvis noget at frygte, og nogle deler måske oven i købet Trumps migrationspolitiske synspunkter.

Valget af Trump og hans foreslåede strammere migrationspolitik vil derimod ramme mere marginaliserede irregulære latinamerikanske migranter. De vil have vanskeligere ved at finde ordentligt - og ordentligt betalt – arbejde, ligesom de må leve med den daglige angst for at blive anholdt og deporteret. Men brugen af strong man-retorik tiltrækker stemmer. Og her ligger måske et af de største problemer: Den skrappe retorik, Trump har benyttet sig af under valgkampen, er med til at legitimere selvbestaltede private grænsepatruljer og andre ’White America’ eller ’Neighborhood Watch’-aktivisters vold mod irregulære migranter i USA. Irregulære latinamerikanske migranter har derfor god grund til at frygte de mulige hverdags-voldelige effekter af en skrappere migrationsretorik.