Snæversynet og kortsigtet tilgang til kurdisk afstemning om uafhængighed

Vestens skepsis mod de irakiske kurderes vejledende afstemning om uafhængighed den 25. september kan risikere at koste en mere varig stabilitet i regionen. Idenne analyse i Jyllands-Posten giver DIIS-forsker Jakob Lindgaard tre grunde til hvorfor - men han peger desuden på såvel interne som eksterne udfordringer, der kan gøre den kurdiske drøm om selvstændighed mere end almindeligt vanskelig at gennemføre.

USA, EU og FN har igen bedt den kurdiske ledelse af Nordirak om at udskyde afstemningen på ubestemt tid, fordi man er bange for, at en afstemning vil skabe så meget uro, at den ellers så succesfulde krig mod Islamisk Stat vil lide et knæk. Den irakiske centralregering i Bagdad lægger pres på kurderne med støtte fra Iran, og Tyrkiet har lanceret en militærøvelse på grænsen til det kurdiske Nordirak. Og flere konflikter i regionen er ikke just, hvad vi ønsker os.

Der kan være god grund til skepsis. Den kurdiske leder, Massoud Barzani har ondt i sin demokratiske legitimitet, og andre minoriteter i det kurdiske område kan komme til at lide under det. Men hvis vi vitterligt ønsker os en mere varig stabilitet i regionen, kan det være en dårlig idé at vende kurderne ryggen. Vi bliver nødt til at forholde os til spørgsmålet om kurdisk selvstændighed, hvis vi ønsker os et Syrien og Irak, der ikke igen kollapser i borgerkrig og vækstbetingelser for nye terrorgrupper.