I skyggen af et folkedrab

Rwanda ti år efter

Martin Mennecke og Elisabeth Moltke (red.)

Den Ny Verden 2004:2

ISBN: 87-7605-037-8

---

Per Stig Møller

Forord(pdf, 202 KB)

Martin Mennecke og Elisabeth Moltke

Introduktion(pdf, 179 KB)

Folkemordet i Rwanda 1994 (pdf, 289 KB)

På blot tre måneder mistede omkring 800.000 mennesker livet i ét af det 20. århundredes mest omfattende folkedrab. Denne korte introduktion præsenterer nogle af årsagerne til folkedrabet, hovedaktørerne samt et par af de vigtigste begivenheder mellem april og juli 1994.

Ghosts of Rwanda.Vidner til folkemord (pdf, 426 KB)

Roméo Dallaire, Kofi Annan og Philippe Gaillard beretter som repræsentanter for FN og Røde Kors om nogle af de kontroversielle beslutninger, de måtte tage i 1994, om hvordan de oplevede folkedrabet, om frustrationer og om de følelser, de står tilbage med 10 år efter. Hvordan kunne det ske? Gjorde man det rigtige? Kunne man have gjort mere? Har vi lært noget?

Mary Kayitesi Blewitt

Arrene fra folkemordet. Aldrig mere?(pdf, 213 KB)

Ti år efter folkedrabet i Rwanda kæmper de overlevende med dets eftervirkninger, fattigdom og HIV/AIDS, og søger fortsat efter retfærdighed. Med fokus på de tusindvis af kvinder, der blev voldtaget under folkedrabet, giver artiklen et indblik i de overlevendes tilværelse i dag. Kayitesi Blewitt kritiserer det internationale samfund for igen at have svigtet Rwanda, idet det først og fremmest er overladt til de lokale foreninger at støtte de overlevende. Artiklens tone er bitter men repræsenterer også en vigtig stemme i diskussionen af Rwandas fremtid efter folkemordet.

Lene Aggernæs

Først yndling, sidenfolkemordsoffer og nuforsøgskanin - udviklingspolitik over for Rwanda før og efter folkemordet (pdf, 260 KB)

Det internationale donorsamfund spillede med sin udviklingsbistand en markant rolle i Rwanda før folkemordet. Forfatteren undersøger i hvor høj grad der med folkemordet i 1994 er sket en ændring i donorernes strategier og betingelser for bistanden til Rwanda. Endvidere diskuteres det, hvordan donorlandene tillægges øget ansvar for politiske og menneskeretlige problemstillinger i modtagerlandene, og endeligt påpeges de problemer, der knytter sig til det, at Rwandas regering efter folkemordet har opnået en slags uudtømmelig ’genocide credit’.

Kamilla Ekholdt Christensen

Redskab til konflikt og forsoning? - medier i Rwanda før, under og efter folkemordet (pdf, 232 KB)

Medierne i Rwanda spillede en afgørende rolle under folkedrabet ved at opildne til had, vold og dehumanisering af tutsierne. Artiklen viser, hvorledes medierne har udviklet sig siden folkemordet, og det diskuteres, om der i dag i Rwanda findes et mere nuanceret mediebillede i demokratisk forstand. Det synes, at den tidligere hadefulde og racistiske propaganda nu er blevet afløst af en anden regerings indirekte censurering og ’dikterede’ selvcensur blandt journalister.

Matthias Bjørnlund

Religion og folkedrab i Rwanda (pdf, 197 KB)

Før og under folkedrabet i Rwanda medvirkede særligt den katolske kirke til en systematisk marginalisering og dehumanisering af først hutuer, siden tutsier. Artiklen beskriver, hvordan de kristne kirker i Rwanda bidrog til denne proces men også manglen på selvkritik af kirkens ansvar som institution i dag. Afslutningsvis påpeger forfatteren, hvordan antallet af konverterede til islam blandt både hutuer og tutsier i Rwanda er fordoblet siden 1994, og hvordan tilslutningen til denne religion til dels forklares som en slags renselse fra fortidens synder og svigt.

Simon Turner

Rwandas falske tvilling - etniske relationer i et burundisk perspektiv (pdf, 201 KB)

Gennem en analyse af ideer om etnicitet i Burundis nyere historie viser artiklen, hvorledes etnicitet er en konstrueret størrelse, der ændrer betydning efter kontekst. Desuden kortlægger forfatteren, hvorledes politiske aktører på forskellige tidspunkter har håndteret det etniske ’problem’ i Burundi. Forfatteren argumenterer for, at selvom etnicitet er konstrueret, har det en meget reel effekt på identitetsdannelse og kan derfor ikke, som i Rwanda, blot fornægtes. Det foreslås, at Rwanda i stedet tager ved lære af Burundis erfaringer med en større åbenhed omkring etnicitet.

Fergus Kerrigan og Antranik Handoyan

Retsopgøret efter folkedrabet i Rwanda - et tilbageblik og et blik mod fremtiden (pdf, 305 KB)

Det Danske Institut for Menneskerettigheder påbegyndte i 1997 et projekt, som skulle være med til at sikre fair trial i Rwandas nationale retsopgør efter folkemordet. Artiklen gennemgår og vurderer, hvorvidt projektets overordnede mål, at opnå retssikkerhed og forsoning i Rwanda, er nået 10 år efter folkemordet. Forfatterne advarer mod, at de seneste rwandiske forsøg på at påvirke retsopgøret til fordel for politiske prioriteter, såsom demokratisering, i højere grad får karakter af midlertidig krisehåndtering snarere end velovervejede og langsigtede bidrag til en forsoningsproces.

Gedske Messell

ICTR - Det endelige opgør med international straffrihed? (pdf, 259 KB)

I november 1994 oprettede FN’s Sikkerhedsråd Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) med det formål at retsforfølge de hovedansvarlige for folkedrabet. ICTR blev etableret med store ambitioner og skulle arbejde for retfærdighed, sandhed og forsoning i Rwanda. Forfatteren undersøger, hvorvidt dette er lykkedes, om den udbredte kritik af ICTR er berettiget, og hvilken lære det internationale samfund kan drage for fremtidige retsopgør som eksempelvis det, der skal gennemføres i Irak.

John Eriksson og John Borton

Det internationale samfund og erfaringerne fra Rwanda (pdf, 215 KB)

På Danidas initiativ bestilte en række donorlande, internationale nødhjælps- og bistandsorganisationer i slutningen af 1994 en omfattende evaluering af de forskellige internationale aktørers indsats før, under og efter folkedrabet i Rwanda. Artiklen bygger på en rapport, der undersøger i hvilket omfang, der er blevet fulgt op på evalueringens anbefalinger i og udenfor Rwanda. Forfatterne observerer en række forbedringer i det internationale samarbejde om humanitær hjælp, men konstaterer samtidig, at igangværende konflikter som i Congo og Darfur viser, at langt fra alle erfaringer er blevet implementeret i praksis i dag.

Martin Mennecke og Elisabeth Moltke

Darfur - et nyt Rwanda? (pdf, 231 KB)

Aldrig igen. Sådan lød det efter Holocaust - og igen efter folkedrabet i Rwanda for ti år siden. I sommeren 2004 konfronterede billederne fra Darfur-regionen i Sudan på ny verden med erkendelsen af, at dette løfte åbenbart ikke omfatter andet end, at tyskerne aldrig igen vil begå folkedrab mod jøder. Udover at iværksætte diverse undersøgelseskommissioner for at afgøre hvorvidt der bliver begået folkedrab i Darfur eller ej, tøver det internationale samfund med at handle. Artiklen diskuterer, hvorvidt det internationale samfund ikke endnu engang spilder vigtig tid, og forfatterne stiller sig kritiske overfor USA’s, politikernes og mediernes fokus på om der bliver begået folkedrab i Darfur. Den nuværende diskussion er et tegn på, at man ikke har taget ved lære efter Rwanda og udgør på paradoksal vis en hindring i kampen mod fænomenet. Det, at forhindre et folkedrab, vil netop kræve, at man intervenerer inden volden bliver til et folkedrab.

På blot tre måneder mistede omkring 800.000 mennesker livet i ét af det 20. århundredes mest omfattende folkedrab. Denne korte introduktion præsenterer nogle af årsagerne til folkedrabet, hovedaktørerne samt et par af de vigtigste begivenheder mellem april og juli 1994.

Ghosts of Rwanda.Vidner til folkemord (pdf, 426 KB)

Roméo Dallaire, Kofi Annan og Philippe Gaillard beretter som repræsentanter for FN og Røde Kors om nogle af de kontroversielle beslutninger, de måtte tage i 1994, om hvordan de oplevede folkedrabet, om frustrationer og om de følelser, de står tilbage med 10 år efter. Hvordan kunne det ske? Gjorde man det rigtige? Kunne man have gjort mere? Har vi lært noget?

Mary Kayitesi Blewitt

Arrene fra folkemordet. Aldrig mere?(pdf, 213 KB)

Ti år efter folkedrabet i Rwanda kæmper de overlevende med dets eftervirkninger, fattigdom og HIV/AIDS, og søger fortsat efter retfærdighed. Med fokus på de tusindvis af kvinder, der blev voldtaget under folkedrabet, giver artiklen et indblik i de overlevendes tilværelse i dag. Kayitesi Blewitt kritiserer det internationale samfund for igen at have svigtet Rwanda, idet det først og fremmest er overladt til de lokale foreninger at støtte de overlevende. Artiklens tone er bitter men repræsenterer også en vigtig stemme i diskussionen af Rwandas fremtid efter folkemordet.

Lene Aggernæs

Først yndling, sidenfolkemordsoffer og nuforsøgskanin - udviklingspolitik over for Rwanda før og efter folkemordet (pdf, 260 KB)

Det internationale donorsamfund spillede med sin udviklingsbistand en markant rolle i Rwanda før folkemordet. Forfatteren undersøger i hvor høj grad der med folkemordet i 1994 er sket en ændring i donorernes strategier og betingelser for bistanden til Rwanda. Endvidere diskuteres det, hvordan donorlandene tillægges øget ansvar for politiske og menneskeretlige problemstillinger i modtagerlandene, og endeligt påpeges de problemer, der knytter sig til det, at Rwandas regering efter folkemordet har opnået en slags uudtømmelig ’genocide credit’.

Kamilla Ekholdt Christensen

Redskab til konflikt og forsoning? - medier i Rwanda før, under og efter folkemordet (pdf, 232 KB)

Medierne i Rwanda spillede en afgørende rolle under folkedrabet ved at opildne til had, vold og dehumanisering af tutsierne. Artiklen viser, hvorledes medierne har udviklet sig siden folkemordet, og det diskuteres, om der i dag i Rwanda findes et mere nuanceret mediebillede i demokratisk forstand. Det synes, at den tidligere hadefulde og racistiske propaganda nu er blevet afløst af en anden regerings indirekte censurering og ’dikterede’ selvcensur blandt journalister.

Matthias Bjørnlund

Religion og folkedrab i Rwanda (pdf, 197 KB)

Før og under folkedrabet i Rwanda medvirkede særligt den katolske kirke til en systematisk marginalisering og dehumanisering af først hutuer, siden tutsier. Artiklen beskriver, hvordan de kristne kirker i Rwanda bidrog til denne proces men også manglen på selvkritik af kirkens ansvar som institution i dag. Afslutningsvis påpeger forfatteren, hvordan antallet af konverterede til islam blandt både hutuer og tutsier i Rwanda er fordoblet siden 1994, og hvordan tilslutningen til denne religion til dels forklares som en slags renselse fra fortidens synder og svigt.

Simon Turner

Rwandas falske tvilling - etniske relationer i et burundisk perspektiv (pdf, 201 KB)

Gennem en analyse af ideer om etnicitet i Burundis nyere historie viser artiklen, hvorledes etnicitet er en konstrueret størrelse, der ændrer betydning efter kontekst. Desuden kortlægger forfatteren, hvorledes politiske aktører på forskellige tidspunkter har håndteret det etniske ’problem’ i Burundi. Forfatteren argumenterer for, at selvom etnicitet er konstrueret, har det en meget reel effekt på identitetsdannelse og kan derfor ikke, som i Rwanda, blot fornægtes. Det foreslås, at Rwanda i stedet tager ved lære af Burundis erfaringer med en større åbenhed omkring etnicitet.

Fergus Kerrigan og Antranik Handoyan

Retsopgøret efter folkedrabet i Rwanda - et tilbageblik og et blik mod fremtiden (pdf, 305 KB)

Det Danske Institut for Menneskerettigheder påbegyndte i 1997 et projekt, som skulle være med til at sikre fair trial i Rwandas nationale retsopgør efter folkemordet. Artiklen gennemgår og vurderer, hvorvidt projektets overordnede mål, at opnå retssikkerhed og forsoning i Rwanda, er nået 10 år efter folkemordet. Forfatterne advarer mod, at de seneste rwandiske forsøg på at påvirke retsopgøret til fordel for politiske prioriteter, såsom demokratisering, i højere grad får karakter af midlertidig krisehåndtering snarere end velovervejede og langsigtede bidrag til en forsoningsproces.

Gedske Messell

ICTR - Det endelige opgør med international straffrihed? (pdf, 259 KB)

I november 1994 oprettede FN’s Sikkerhedsråd Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) med det formål at retsforfølge de hovedansvarlige for folkedrabet. ICTR blev etableret med store ambitioner og skulle arbejde for retfærdighed, sandhed og forsoning i Rwanda. Forfatteren undersøger, hvorvidt dette er lykkedes, om den udbredte kritik af ICTR er berettiget, og hvilken lære det internationale samfund kan drage for fremtidige retsopgør som eksempelvis det, der skal gennemføres i Irak.

John Eriksson og John Borton

Det internationale samfund og erfaringerne fra Rwanda (pdf, 215 KB)

På Danidas initiativ bestilte en række donorlande, internationale nødhjælps- og bistandsorganisationer i slutningen af 1994 en omfattende evaluering af de forskellige internationale aktørers indsats før, under og efter folkedrabet i Rwanda. Artiklen bygger på en rapport, der undersøger i hvilket omfang, der er blevet fulgt op på evalueringens anbefalinger i og udenfor Rwanda. Forfatterne observerer en række forbedringer i det internationale samarbejde om humanitær hjælp, men konstaterer samtidig, at igangværende konflikter som i Congo og Darfur viser, at langt fra alle erfaringer er blevet implementeret i praksis i dag.

Martin Mennecke og Elisabeth Moltke

Darfur - et nyt Rwanda? (pdf, 231 KB)

Aldrig igen. Sådan lød det efter Holocaust - og igen efter folkedrabet i Rwanda for ti år siden. I sommeren 2004 konfronterede billederne fra Darfur-regionen i Sudan på ny verden med erkendelsen af, at dette løfte åbenbart ikke omfatter andet end, at tyskerne aldrig igen vil begå folkedrab mod jøder. Udover at iværksætte diverse undersøgelseskommissioner for at afgøre hvorvidt der bliver begået folkedrab i Darfur eller ej, tøver det internationale samfund med at handle. Artiklen diskuterer, hvorvidt det internationale samfund ikke endnu engang spilder vigtig tid, og forfatterne stiller sig kritiske overfor USA’s, politikernes og mediernes fokus på om der bliver begået folkedrab i Darfur. Den nuværende diskussion er et tegn på, at man ikke har taget ved lære efter Rwanda og udgør på paradoksal vis en hindring i kampen mod fænomenet. Det, at forhindre et folkedrab, vil netop kræve, at man intervenerer inden volden bliver til et folkedrab.