Digital publikation

Nekrolog over Osloprocessen

Hvilke muligheder har Det Palæstinensiske Selvstyre efter Trumps beslutning om anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad

Præsident Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad er blevet mødt med kritik i det arabiske Mellemøsten, EU og mange andre steder. Mange siger, at beslutningen reelt er en aflivning af planen om en to-statsløsning. Den Arabiske Liga har sagt beslutningen bør laves om, den palæstinensiske leder Mahmous Abbas har sagt, at USA ikke længere kan være mægler i konflikten mellem palæstinenserne og Israel, og EU har erklæret, at der skal holdes fast ved planen om en to-statsløsning og Jerusalem som en delt by.

I en analyse af og i et personligt tilbageblik på Osloprocessen siden dens start med underskrivelsen af den såkaldte Principaftale i Washington i september 1993 stiller DIIS-forsker Lars Erslev Andersen to spørgsmål. Hvor efterlader Trumps beslutning Det Palæstinensiske Selvstyre – skal det fortsætte eller opløse sig selv – og hvad vil Israel, USA og det internationale samfund stille op med de millioner af statsløse palæstinensere, der lever i Gaza, på Vestbredden og i lejrene i Libanon og Jordan?

Regioner
Palæstina Israel

DIIS Eksperter

Lars Erslev Andersen
Migration og global orden
Seniorforsker
+45 9132 5476
Hvad vil man med palæstinenserne
Nekrolog over Oslo-processen